Spm. nr. US 23

Tak. Jeg vil egentlig gerne i direkte forlængelse af den debat, vi lige har haft her og hørt, stille statsministeren det enkle spørgsmål, hvornår hun agter at gøre Danmark fri fra Putins gas. For det er jo sådan, at da vi lavede det nationale kompromis for 2½ år siden, aftalte vi to ting. Vi aftalte, at vi skulle øge vores forsvarsbudget, og så aftalte vi, at vi yderligere skulle udfase naturgassen for ikke at støtte Putins krig indirekte igennem vores gasimport.

Hvis vi nu kigger på, hvordan det faktisk er gået, så fik vi en nedgang umiddelbart efter, men i 2023 importerede EU, herunder Danmark med 15 pct. af vores gasforbrug, faktisk for 2 mia. euro russisk gas fra Putin hver måned. Hvis vi så kigger på, hvordan det er gået i år, går det faktisk den forkerte vej. EU har de første 9 måneder af 2024 importeret mere russisk gas og LNG, og hvis vi kigger på det danske naturgasforbrug, er det også stigende, ikke faldende. Det betyder, at mens vi hører alle de her flotte taler – og jeg deler statsministerens opfattelse af, at vi skal støtte Ukraine – så pumper vi milliarder af kroner og euro direkte ind i Putins krigsmaskine.

Jeg spørger selvfølgelig også nu for at følge op på det, som hr. Alex Vanopslagh var inde på. Vi har lige tabt tre havvindmølleparker på 3 GW havvind. Den her regering har ikke sat vedvarende energi op. Nu vil man finde ud af, hvorfor folk ikke byder, men det har de jo fortalt os inden. De ville gerne have et brintrør til Tyskland, så de kunne afsætte strømmen til Tyskland, så de også kunne stoppe importen af russisk gas. De ville gerne have undgået et statsligt medejerskab, som gjorde det usikkert for dem at byde. Det har de jo sagt. Alle de selskaber, der kunne byde, har ligesom Radikale Venstre tigget og bedt regeringen om ikke at sætte snubletråde op for dem, der skulle byde på vedvarende energi. Så desværre kommer det ikke hundrede procent bag på mig, og deraf spørgsmålet: Hvornår bliver Danmark fri for russisk gas?

Statsministeren.

Hvis vi lige går tilbage til starten, har vi fra starten af den her krig, i første omgang Socialdemokratiet og efterfølgende den her regering, været enige med Radikale Venstre i, at vi skal være fri af de fossile brændstoffer fra Rusland. Der er en del, der er gået godt i den sammenhæng. Vi importerer mindre. Jeg synes, vi skal i nul. Det kræver selvfølgelig, at vi så importerer fra nogle andre, for vi har ikke ren energi nok selv endnu til at kunne forsyne os selv i Europa. Jeg har allerede sagt, hvad jeg mener om Nordsøen. Vi har fået åbnet til den norske gas. Vi importerer som europæere mere LNG fra f.eks. amerikanerne og også fra nogle i Mellemøsten og Nordafrika. Det vil jeg hellere, end jeg vil købe det fra Rusland.

I de her år bliver vi nødt til at lave en kombi af at få udvidet brugen af den vedvarende energi og samtidig importere fra andre end Rusland. Vi skal have sat gang i det i Nordsøen. Det er jo en fælles aftale, vi har om at få opført flere offshorevindmøller. Den mener jeg at vi skal fortsætte med at bakke op om. Det, der sker nu, får ikke mig som statsminister til at sige, at så må vi skrinlægge det og gøre noget helt andet eller lade være med at gøre noget. Nordsøen er et skatkammer, det skal udnyttes til det fælles bedste, både Danmark og i Europa. Man kan sige, at det lykkedes EU at få reduceret, også pænt, men vi er ikke i mål endnu, og det skal vi selvfølgelig.

Hr. Martin Lidegaard.

Det er korrekt, at vi fik en reduktion lige i starten, men siden er importen sådan set steget. Rusland er nummer to, når det kommer til import af LNG i EU. Det går faktisk den forkerte vej. En ting er det med havvinden, som nu står helt stille, og fra regeringens side har man jo ønsket ikke at lave et brintrør. Selv om Tyskland har truffet beslutning om 9.000 km brintrør, herunder op til den danske grænse, i 2028, har regeringen udskudt brintrøret. Eller hvad med at kigge på fjernvarme? Man har jo ikke fra regeringens side ønsket at sige: Lad os sætte en slutdato for gasfyr Danmark og for, hvornår vi lukker distributionsnettet ned for naturgas. Vi har sådan set planlagt vedvarende energi på land, hvis regeringen ville handle på de beslutninger, vi har truffet. Jeg synes, at vi skylder ukrainerne et svar, og derfor kommer jeg til at spørge igen: Hvornår sætter Danmark en slutdato for import af russisk gas, ligesom man har gjort i Polen og andre steder?

Statsministeren.

Sagen er jo den, at vi er en del af et energinet, hvor der kommer noget ind fra forskellige flere forskellige sider, så jeg er ikke sikker på, at man ville kunne træffe den der beslutning bilateralt. For vi er jo en del af et samlet europæisk energisystem, hvor tingene i øvrigt flyder sammen. Så det må handle om at få bragt importen til EU ned på et nul, og det er jo bl.a. også i det lys, man skal se, at vi nu har en dansk energikommissær. Det er jo, fordi vi fra den danske regerings side synes, det er vigtigt. Ellers havde jeg jo ikke ønsket at få det område til Danmark. Det er klimapolitik, men det er i allerhøjeste grad også sikkerhedspolitik.

Jeg synes, at alt det, der er sket, er godt. Jeg ved, at Kommissionen har brugt rigtig mange kræfter på at få åbnet hanerne for LNG-gas fra andre steder. Det synes jeg har været det rigtige at gøre, men vi skal selvsagt i mål. Jeg har ikke en konkret dato, men jeg mener sådan set, at det er en relevant problemstilling at bringe op, og det kommer vi også til at gøre på europæisk plan.

Hr. Martin Lidegaard for et afsluttende spørgsmål.

Jeg er glad for, at statsministeren har et europæisk perspektiv, og jeg deler det, om mere havvindenergi i Nordsøen, i Østersøen og med Bornholmforbindelsen. Jeg er med på det hele. Der er et europæisk perspektiv. Men jeg er ikke enig i, at Danmark ikke kan træffe en selvstændig beslutning. Vi tog sådan set den beslutning med det nationale kompromis, at vi ville stoppe brugen af naturgas. Det kan vi sagtens gøre, og vi kunne sagtens beslutte os for, at det skulle være i 2030, at vi ikke importerede naturgas til Danmark. Det er egentlig den dato, jeg bare spørger efter.

Hvornår er statsministeren klar til at sige lige så resolut, som når hun vil give støtte til Ukraine militært og alt muligt: Nu stopper vi støtten til Putin i Danmark ved at udfase vores brug af naturgas? Der er intet til hinder for, at vi træffer den beslutning i dag. I øvrigt har vi lige hørt fra vismændene i dag, at det også er klogt klimamæssigt at træffe de her beslutninger gennem planlægning. Der skal ikke være nogen hovsaløsninger, men god tid til planlægning. Også derfor spørger jeg: Hvornår bliver vi fri for russisk gas i Danmark – i 2030 eller 2028? Jeg håber, at det bliver snarest muligt.

Statsministeren.

Okay, så taler vi om det samme. Jeg hørte spørgsmålet sådan, om vi, så længe vi bruger gas, så kunne lave et stop ved grænsen af den russiske gas. Det tror jeg altså ikke at man kan, for gassen flyder imellem EU-landene, men det tror jeg så vi er enige om. Jeg vil selvfølgelig også gerne af med naturgassen, al den stund den vedvarende energi er renere. Vi er i gang med udfasningen, men i den sikkerhedspolitiske situation, vi er i, må det afgørende være, at vi kan forsyne os selv som europæere og være fri af Putin. Det synes jeg sådan set er det allervigtigste, og det arbejder vi på, også på europæisk plan.

Nu kommer jeg til at gentage mig selv, men jeg er ikke glad for den import, der er. Jeg er i det hele taget ikke glad for, at den russiske økonomi, selv om sanktionerne for nogles vedkommende virker, jo kører videre, om end den er presset. Den er mere presset, end den har været på noget tidspunkt, tror jeg, i den her krig, men den fungerer jo stadig væk, og derfor er der behov for at lægge et større pres, også hvad angår import og eksport.

Vi siger tak til hr. Martin Lidegaard fra Radikale Venstre.

Jeg byder nu velkommen til fru Franciska Rosenkilde fra Alternativet.