Spm. nr. US 21

Tak for det. Jeg vil gerne spørge ind til noget, som jeg synes jeg i stigende grad oplever, og det er sådan en mangel på respekt for dem, der går på arbejde og skaber værdierne i vores samfund.

Inden for de seneste måneder har vi oplevet nye forfærdelige arbejdsulykker. Vi har set folk, der blev begravet i beton, vi har set, hvordan arbejdere er blevet udsat for livsfarlig asbest, også på offentlige byggerier, og i sidste uge så vi så den her dokumentar fra DR »På statens regning«, der viser, hvordan sådan nogle mafialignende udenlandske svindelselskaber snyder og underbetaler deres arbejdere. Det sker ovenikøbet hos selskaber, som vi selv har hyret for skattekroner til at bygge vores hospitaler, broer og andre projekter.

Det allerværste er, at de vinder udbuddet igen, efter at der er sket skandale efter skandale. Jeg synes, at det er helt ufatteligt, at det overhovedet kan foregå. Det er jo ikke, fordi skiftende regeringer ikke har kendt til de her problemer, for vi har jo råbt op om dem i årevis fra Enhedslistens side, og vi har også anvist mange handlemuligheder, og det samme har fagbevægelsen.

Jeg synes, at når jeg så ser den mangel på handlekraft, der er, så er det, som om der er for mange, også her fra Christiansborgs side, der simpelt hen mangler respekt for dem, som står op om morgenen og går på arbejde. Herinde er der sådan en ligegyldighed fra flertallets side i forhold til ikke at være parattil at bruge de redskaber, vi ved virker: sortlistning, id-kort på byggepladserne og kædeansvar, så dem øverst oppe i leverandørkæden får et ansvar og ikke bare kan tørre det af pådem nedenunder.

Så jeg kunne godt tænke mig at spørge sådan principielt: Er statsministeren enig i, at vi i det her samfund og måske også her på Christiansborg mangler respekt for de mennesker, der går på arbejde, skaber værdierne og betaler det meste af skatterne, og at ligegyldigheden simpelt hen er for stor herinde? Og hvis statsministeren er enig, hvilke nye konkrete initiativer vil statsministeren og hendes regering så tage for at beskytte dem, der arbejder under de her horrible forhold?

Statsministeren.

Jeg tror ikke, at jeg vil tages til indtægt for, at der er kolleger her i salen, der er ligeglade med folk og arbejdsulykker. Det har jeg i hvert fald ikke nogen forudsætninger for at påstå. Men jeg deler til gengæld både sorgen og indignationen over nogle af de arbejdsulykker, vi har været vidne til her på det seneste, og det er klart, at den på Fyn er særlig grim. Der er flere, der har mistet livet.

Det er jo en del af et mønster, hvor der er nogle, der rejser rundt fra land til land og bliver udsat for farlige situationer, og hvor vi vel efterhånden har en begrundet mistanke om, at når man er korti et land og det mest handler om at få tjent en masse penge, så kan det være svært at få oversat alle sikkerhedsregler og foranstaltninger. Der er ikke den der forankring i forhold til et godt arbejdsmiljø, som der er, når folk bor her og er en del af vores arbejdsmarked.

Så jeg deler forargelsen, hvis det er det ord, der er det rigtige. Det var i øvrigt sammen med Enhedslisten, at Socialdemokratiet i sin tid – helt tilbage i 2011 – for alvor begyndte at gøre noget ved social dumping. Vi gjorde det sammen. Jeg tror, at hvis jeg skal pege på en ting i det, vi har gjort sammen, hvis jeg bare lige må fremhæve det, er det jo det her med det forstærkede myndighedssamarbejde på tværs af skat, politi og Arbejdstilsynet. Det har gjort rigtig meget godt. Men det er tydeligt, at det ikke kan stå alene. På den store klinge er der jo noget med udbudsreglerne i EU, som ikke fungerer, som de skal. For når priser sættes lavt, fordi dem, der byder, kalkulerer med dårligt arbejdsmiljø, burde vi jo ikke acceptere det i EU.

Er jeg villig til at gå nye veje? Ja, det vil vi altid gerne være med til at diskutere. Jeg tror f.eks., at et id-kort er noget af det, der vil have en effekt. Vi har besluttet os for at hæve bødeniveauet i nogle af de her situationer. Det tror jeg også kan have en betydning. Vi kigger på det her med entreprenøransvar. I det hele taget skal vi jo være villige til at komme det her uvæsen til livs. Men jeg tror så ikke, at vi kommer uden om, at nogle af de grundlæggende EU-regler simpelt hen ikke gode nok til at passe på helt almindelige lønmodtagere.

Hr. Pelle Dragsted.

Tak for det og også tak for anerkendelsen af nogle af de skridt, vi har taget sammen gennem de sidste mange år. Men når jeg så oplever de her ting gentage sig, får jeg alligevel sådan en følelse af, at der bliver for meget af det, som statsministeren siger med »Vi vil gerne kigge på« og »Vi vil gerne tale om« og for lidt reel handling, som kan dæmme op for det her. Så hvis jeg må være helt konkret: Den italienske virksomhed Itinera bærer ligesom en række af skandaler bag sig på offentlige byggeprojekter. Allerede i 2021 havde de en sag, hvor der var omkring140 påbud bare på en enkelt arbejdsplads, som blev betegnet for livsfarlig. Alligevel bliver den her virksomhed ved med at vinde offentlige udbud på byggeprojekter, supersygehuse, Femernforbindelsen og alt muligt andet.

Så har man kunnet læse nu, at vores naboland Norge på grund af de her skandaler har udelukket Itinera fra at byde på offentlige projekter i Norge. Prøv lige at lade det synke ind. Vi har udenlandske svindlerfirmaer, der opfører sig så dårligt i Danmark, at vores naboland smider dem ud, men de kan stadig væk boltre sig i offentlige udbud i Danmark. Så mit spørgsmål er egentlig meget klart: Vil regeringen følge det norske eksempel og prompte udelukke de her skandaleselskaber fra at deltage i et eneste offentligt udbud i fremtiden? [Lydudfald] et ja-/nejspørgsmål.

Statsministeren.

Ej, jeg har ikke mulighed for lige at vurdere et lovforslag fra Norge sådan på stående fod. Men jeg kan sige, at vi i næste uge fremsætter lovforslag, som bl.a. vedrører ansvaret hos entreprenører, og som sætter bødestraffen op. Det er i hvert fald nogle helt konkrete eksempler på en villighed fra regeringens side til at tage det næste skridt. Vi har hele tiden øjnene rettet mod, hvad vi kan gøre herhjemme, men jeg har og vi har selvfølgelig også en interesse i at få styrket lovgivningen på EU-plan, for en del af det her er EU-lovgivning, bl.a. på udbudsområdet.

Så jeg synes, vi skal gå på to ben. Jeg synes, vi hele tiden skal stramme grebet herhjemme. Noget af det handler jo også om, at myndighederne skal være til stede der, hvor problemerne er, og få det stoppet. Nu forstærker vi lovgivningen herhjemme, men vi skal altså også i mine øjne være villige til på EU-plan at gøre sikkerhedsnettet stærkere om europæiske lønmodtagere; det fortjener de. Jeg ønsker ikke et europæisk arbejdsmarked med fri bevægelighed, hvis fri bevægelighed betyder, at man kan dumpe lønningerne og have et dårligt arbejdsmiljø og i øvrigt behandle mennesker, som jeg ved ikke hvad.

Hr. Pelle Dragsted med et afsluttende spørgsmål.

Tak for det. Fint, at man er på vej med nogle initiativer fra regeringens side. Der er jo desværre også nogle skridt i den modsatte retning, bl.a. det her med at droppe kravet til en dansk lønkonto, hvilket desværre jo åbner op for yderligere svindel over for de her selskaber, ligesom der desværre også er udsigt til nedskæringer hos Arbejdstilsynet.

Jeg kan forstå, at man ikke kan få en garanti for, at de her selskaber fremover vil blive udelukket, og det er lige præcis den her sådan mangel på virkelig handlekraft, som jeg læser som sådan en form for mangel på respekt for de mennesker, der arbejder. Det er, som om der er en ulighed i det her, for handlekraften er altid så stor, når det er nogle oppe i toppen af samfundet, som har et problem. Vi har lige set den her skat, som der været stor virak om – nogle har vist kaldt den skatten fra helvede eller lignende – og der blev handlet prompte. Folketingets partier mødes, de griber ind og hjælper de her millionærer og investorer. Og fint nok, det synes jeg er godt, men hver eneste gang vi rejser de her problemer, som rammer almindelige mennesker, dem, som skaber værdierne i vores samfund hver eneste dag, så går der lang tid, før der sker noget, hvis der overhovedet sker noget. Så mit spørgsmål er egentlig: Hvorfor tror statsministeren, at det er sådan?

Statsministeren.

Men det er jeg ikke enig i, og jeg har lidt at have det i, fordi jeg selv har været med til at stramme lovgivningen en del gange på det her område, både som beskæftigelsesminister og efterfølgende. Jeg forestiller mig faktisk ikke, at vi når derhen, hvor vi har et arbejdsmarked, hvor der ikke er nogen arbejdsgivere, som ikke opfører sig ordentligt, desværre. Men jeg vil også gerne holde fast i, at rigtig mange danske virksomheder og rigtig mange danske virksomhedsejere er ordentlige folk, som behandler deres medarbejdere på en ordentlig måde, og som gør, hvad de kan for at sikre, at der er et ordentligt arbejdsmiljø. Og for mig handler det i virkeligheden om at gøre det lettere at drive virksomhed for dem, der er de gode i klassen, og dem har vi flest af i Danmark, og til gengæld stramme båndet om dem, der ikke er. Det gælder på arbejdsmiljø, som det gælder på andre ting.

Derfor synes jeg, det handler om at forfine vores indsats, men jeg synes ikke, man kan oversætte det på den måde, som det bliver gjort her. Og vi har stadig væk et af de mest velfungerende arbejdsmarkeder i hele verden. Det kræver et konstant pres og et konstant tryk fra fagbevægelsens side, det er de heldigvis gode til, men det gør det selvfølgelig også her fra Folketingets side.

Vi siger tak til hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten.

Jeg byder nu velkommen til hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti.