Spm. nr. US 15

Tak for det. Først vil jeg bare sige tak til statsministeren for at slå et slag for vores nordatlantiske kollegaers ret til at tale deres eget modersmål. Det synes jeg var vigtigt, og det var jeg glad for at se.

Så til spørgsmålet: Forleden besluttede den internationale krigsforbryderdomstol, ICC, at udstede en fængslingsordre på den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, den tidligere forsvarsminister Yoav Gallant og Hamaslederen Mohammed Deif. Netanyahu og Gallant kræves fængslet på anklager om alvorlige krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, bl.a. bevidst udsultning af befolkningen i Gaza, tilbageholdelse af medicinsk udstyr, så bl.a. børn har måttet opereres uden bedøvelse under ekstrem smerte, og målrettede drab på civile uden militært formål. Også Hamaslederen er anklaget for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden og for at have ansvaret for angrebet den 7. oktober i Israel, herunder drab på mange civile israelere. De slutter sig jo så alle tre til en trist række af anklagede krigsforbrydere, som domstolen kræver fængslet og udleveret til Haag, herunder den russiske præsident, Vladimir Putin.

Danmark har jo altid været en af de store støtter af Den Internationale Straffedomstol, som vi ser som et vigtigt redskab til at stille krigsforbrydere til ansvar for deres gerninger og også til at forebygge, at andre mennesker skal udsættes for det samme i fremtiden. Derfor tror jeg også, at det for mange danskere er vigtigt at få slået helt klart fast, om Danmarks opbakning til ICC og deres kendelser stadig væk er den samme, som den altid har været, og at vi selvfølgelig bakker op om domstolen og følger op på dens fængslingsordrer.

Så mit spørgsmål er egentlig ret enkelt: Er det stadig regeringens position, at hvis personer, som kræves fængslet af ICC – det være sig Putin, Netanyahu, Gallant eller Muhammed Deif – sætter deres fod på dansk jord, så vil de blive fængslet?

Statsministeren.

For det første kan jeg bekræfte vores støtte til de internationale fora, herunder ICC. Danmark har været en stærk støtte af, at man skal kunne retsforfølge i det internationale verdenssamfund, og det er vi selvfølgelig fortsat og har i øvrigt bidraget til det arbejde på mange forskellige områder ikke kun politisk, men faktisk også fagteknisk, for ofte er der jo tale om kompliceret arbejde, der kan stå på over mange år. Så det kan jeg bekræfte.

I forhold til helt konkrete situationer vil det være op til myndighederne at foretage vurderingen, og det er det svar, jeg kommer til at give om alle – det er ligegyldigt, om det er den ene eller den anden eller den tredje – i forhold til det sådan rent retslige, hvis der skulle opstå noget på dansk jord.

Så er det endnu en gang godt, at vi vender tilbage til den her diskussion om sproget i Folketingssalen, for det var sådan næsten lidt en koloniherrementalitet, jeg synes vi hørte før, og det er bare ikke godt, og det klæder ikke Danmark. Så jeg er glad for, at vi er en del partier og en del kolleger, som selvfølgelig vil bakke op om både et moderne rigsfællesskab, men også respekten for vores nordatlantiske kolleger. Så tak til Enhedslisten for det.

Hr. Pelle Dragsted.

Det sidste kan vi være helt enige om.

Statsministeren siger i forhold til den her fængslingsordre, at det vil være myndighedernes beslutning, men som jeg forstår reglerne, når det gælder de her krigsforbrydere, er det justitsministeren og altså dermed regeringen, der i sidste ende skal tage stilling til en eventuel fængsling. Domstolene tager stilling til udlevering. Så spørgsmålet er ligesom: Vil regeringen leve op til det, som bl.a. Josep Borrell, altså udenrigschefen i EU, har sagt meget klart, nemlig at det at anholde sigtede er en forpligtelse for alle EU's medlemsstater, og at der ikke er sådan en valgfrihed? Jeg synes måske ikke, det burde være så svært: Uanset hvem der er sigtet – uanset om det er en statsleder fra et land, man opfatter som en allieret eller en fjende – skal man selvfølgelig skride til anholdelse, fordi det handler om universelle principper om at beskytte alle mennesker mod at blive udsat for krigsforbrydelser. Så kan statsministeren svare på, om regeringen vil bakke op om en anholdelse, hvis nogen af de her sigtede krigsforbrydere sætter deres fod på dansk jord?

Statsministeren.

Det er jo ikke sådan, at man som regering bakker op om anholdelser. Vi følger internationale regler og love, og det vil være de danske retshåndhævende myndigheder, der tager stilling i den konkrete situation. Jeg går ikke ind i scenarier med forskellige hverken udfald eller konkrete situationer. Vi har altid bakket op om ICC, det gør vi fortsat, og vi følger de forpligtelser, der påhviler os herved.

Hr. Pelle Dragsted med et afsluttende spørgsmål.

Jeg håber, jeg skal forstå svaret på den måde, at hvis f.eks. Vladimir Putin satte sine fødder på dansk jord, ville han prompte blive anholdt, og at det samme ville gælde Benjamin Netanyahu og andre, der er sigtet for meget, meget alvorlige forbrydelser mod menneskeheden. Jeg håber, det er det, der ligger i statsministerens svar. Det synes jeg er uhyre vigtigt for vores land og for respekten, særlig i den verden, vi er i lige nu, hvor rigtig mange stater, om jeg så må sige, begynder at underminere den internationale retsorden, som vi ikke mindst som et lille land har så stort behov for at holde fast i. Jeg håber, det er sådan, jeg skal forstå svaret. Jeg havde nok ønsket et klarere sådan ja- eller nejsvar på det, og jeg tror også, der er mange andre, der måske sidder og tænker: Hvad er det egentlig, regeringen mener på det her spørgsmål? Men statsministeren har jo en chance mere nu.

Statsministeren.

Jeg synes egentlig ikke, der er så meget tvivl, for vi bakker op om Den Internationale Straffedomstol. Det har vi altid gjort, og det gør vi også fortsat. Af det påhviler der os nogle forpligtelser, og så er det myndighederne, der i den konkrete situation foretager en vurdering. Jeg er sådan set enig i, at når det handler om krigsforbrydelser, er det meget, meget afgørende, at vi har internationale instanser, som er uafhængige, og som man kan regne med. Det har historisk set været vigtigt, og det vil det selvfølgelig også være i fremtiden.

Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten. Jeg byder velkommen til hr. Martin Lidegaard, Radikale Venstre. Værsgo.