Spm. nr. US 13

Tak, og tak for sidst. Jeg har jo tidligere gjort mig sådan lidt munter over, at statsministeren jo aldrig blev børnenes statsminister, men i stedet endte som bureaukraternes statsminister. Og bag den munterhed ligger der jo en barsk realitet, en grum sandhed, nemlig at siden statsministeren blev statsminister, er der blevet ansat 17.000 flere bureaukrater i staten. Forleden rundede man en rekord: Nu er der 100.000 offentligt ansatte, som alene arbejder med bureaukrati og administration – 100.000! Det er næsten hver syvende offentligt ansatte. Samtidig er der udpeget historisk mange ministre og historisk mange særlige rådgivere, og læg dertil, at lovbehandlingen på Christiansborg går hurtigere end nogen sinde før, og vi bliver ved med at have et problem med hastebehandling og lovforslag, der bliver jappet igennem på en måde, hvor det giver dårligere kvalitet for borgerne.

Så på stort set alle områder går det den forkerte vej. Man har taget lidt fat her med finansloven ved at sige: Nu skærer vi 1.000 embedsmænd væk, men alene siden den 1. januar i år er der kommet 1.200 nye ekstra embedsmand til, så man er jo ikke engang ude i en opbremsning. Det fortsætter, og det går den helt forkerte vej. Så statsministeren er jo endt med at blive bureaukraternes statsminister.

Jeg tror, der er mange af os, der har svært ved at forstå, hvordan det kan gå så vidt. I starten begrundede man det med at sige: Det er på grund af corona; vi skal ansætte en masse ekstra embedsmand til at håndtere corona. Det var bl.a. derfor, man måtte fordoble antallet af ansatte i Erhvervsstyrelsen. De gik fra nogle og fem hundrede til over 1.000 ansatte, fordi de skulle lave coronahjælpepakker. I dag er der ikke længere corona, men der er stadig væk over 1.000 mand ansat Erhvervsstyrelsen, og jeg har ingen anelse om, hvad det er, de laver. Jeg er lidt i tvivl om, om statsministeren har. Og mit spørgsmål er bare: Set i lyset af at statsministeren ofte har talt om behovet for mindre bureaukrati og mindre administration, hvad er så statsministerens plan for at nedbringe bureaukratiet og antallet af folk, der arbejder med bureaukrati?

Statsministeren.

Først vil jeg sige, at jeg ikke er tilfreds med den her udvikling. Det er jeg ikke, og vi er bestemt ikke i mål med det, jeg og vi ønsker os på det her felt. Og det er ikke ensbetydende med, at vi ikke anerkender, at mange af dem, der sidder og arbejder også administrativt i den offentlige sektor, ikke udfører et vigtigt stykke arbejde. Selvfølgelig gør de det. Men balancen mellem dem, der arbejder direkte ude med borgeren, og dem, der arbejder bag skærmen, skal være bedre. Så lad mig sige det først. Der er mange andre områder, hvor jeg synes, det går godt i Danmark og også går bedre, men det her er jeg ganske enkelt ikke tilfreds med.

Når det er sagt, er der nogle områder, hvor vi med åbne øjne har valgt at ansætte flere, og det står jeg også på mål for. Der bliver ansat flere i dansk forsvar. Vi udvider værnepligten. Men der bliver også, når vi skal indkøbe så meget nyt, som vi skal indkøbe, nødt til at blive ansat nogle flere mennesker. Vi har ansat flere i domstolene for at få nedbragt noget af den ventetid, der var. Det står jeg på mål for. Vi har ansat flere i skattevæsenet, fordi der desværre er nogle, der snyder i skat i vores land. Det skal de ikke have lov til; dem skal vi komme efter. Det står jeg også på mål for.

Så der er altså eksempler på, at vi med åbne øjne har valgt at ansætte nogle til at løfte nogle meget, meget vigtige opgaver. Men samlet set er jeg ikke tilfreds. Og hvad er planen? Ja, et af de første skridt, vi tager, er netop den finanslov, som er lavet sammen med SF og Radikale Venstre, hvor vi reducerer antallet af statslige ansatte. Så går vi videre med næste skridt af det statslige arbejdsprogram, hvor vi, kan man sige, forfølger samme måde at arbejde på, det vil sige simpelt hen reducerer antallet af administrative årsværk. Så det er en opgave, som jeg til stadighed synes er vigtig. Men det er klart, at der er nogle nuancer, og ikke mindst f.eks. det at få nedbragt ventetid ved domstolene er noget af det, vi har vurderet har været vigtigt.

Hr. Alex Vanopslagh.

Jeg kan godt forstå, at statsministeren er utilfreds med indsatsen på det her område, for det er jo ikke sådan en ny ting, at det her er en udfordring, eller at det er noget, som regeringen og statsministeren er begyndt at tale om for nylig. Altså, i samtlige åbningstaler, statsministeren har holdt, i 2019, i 2020, i 2021, i 2022, i 2023 og i 2024, har statsministeren talt om behovet for mindre bureaukrati og mindre administration. Og det er gået den stik modsatte vej, og nu, hvor man har taget fat, så reducerer man med 1.000, alt imens man bare de sidste 8, 9, 10 måneder har øget det med over 1.200.

Vi har jo fra LA's side været ret klare og tydelige. Det, vi mener, der er brug for, er jo en bindende bureaukratilov med inspiration fra en bindende klimalov, hvor vi har nogle bindende mål for, hvor meget vi skal reducere bureaukratiet og antallet af mennesker, der arbejder med bureaukrati. Og det betyder jo, at hvis man vil ansætte flere til domstolene eller til skattevæsenet, eller hvis man siger, at nu skal vi have statsadministreret skolemad og kulturpas, og hvad ved jeg, og det skal vi ansætte nogle til, så skal man skære andre steder.

Men det lyder til, at statsministeren faktisk ikke rigtig har nogen plan. Det er noget med, at man skal fortsætte med noget med et program. Altså, har statsministeren ikke mere ambitiøse planer for at nedbringe bureaukratiet end at holde gode taler?

Statsministeren.

Jo, det har jeg bestemt, men man skal altid turde erkende, når man ikke er i mål med det, man ønsker sig, endnu, og det erkender jeg her. Det er nu ikke sådan, at der ikke er sket noget. Altså, hvis man eksempelvis ser på, hvad der er sket med Rigspolitiet, så har vi valgt at flytte ressourcer fra Rigspolitiet centralt ud til kredsene, mens jeg har været statsminister, og det har været en vigtig ting. Hvis man ser på det, der lige er blevet vedtaget omkring folkeskolen, så fjerner vi ca. ni ud af ti mål. Det kommer til at frigøre ressourcer til det arbejde, der skal pågå ude i den enkelte folkeskoleklasse. Vi har lavet en ældrereform med mindre statsligt tilsyn og mere koordinering af tilsynet. Det betyder mindre bureaukrati.

Så siger jeg bare lige her, og nu har jeg sagt det to gange, at jeg ikke er tilfreds med regeringens indsats på det her område. Så det har jeg sagt. Jeg synes så, Folketinget også skal overveje, om man er helt tilfreds med sin egen indsats. For sagt med al respekt sker der altså ganske ofte det, når vi sidder og forhandler et område, at så er der også et ønske fra mange partier om mere bureaukrati, mere lovgivning, mere kontrol, faktisk også fra spørgerens eget parti. Så jeg tror altså, det er klart, at ansvaret ligger hos os, men det er en opgave for os alle sammen at få det her reduceret, også når vi sidder og laver politiske aftaler. Vi er ikke i mål endnu.

Hr. Alex Vanopslagh med et afsluttende spørgsmål.

Der er ingen tvivl om, at vi alle sammen på forskellig vis og nok også i forskellige grader nogle gange kommer med forslag, der øger bureaukratiet, og at der jo også er noget bureaukrati, der kan siges at være godt. Det, der er ærgerligt, er jo, at selv om man laver alle mulige ting, der skal frisætte, og man skærer ned på antallet af ansatte i det ene år eller fjerner nogle regler på folkeskoleområdet eller ældreområdet, så eksploderer det stadig væk. Altså, det er 17.000 ekstra ansatte i de år, hvor statsministeren har været statsminister, selv om det har været et opmærksomhedspunkt siden hen. Og jeg er sådan lidt forundret over, at det er så svært at lykkes med det.

Derfor mener jeg jo stadig væk, at det bedste forslag er det, som faktisk hele blå blok nu har fremsat som beslutningsforslag, nemlig en bindende bureaukratilov. Og der er det jo interessant at høre: Hvad tænker statsministeren og regeringen om det forslag? For hvis man ikke bider til bolle på sådan et forslag eller selv kommer med noget lignende – I må kopiere idéen; jeg behøver ikke at få æren; jeg er fløjtende ligeglad – så er det jo bare snak. Og så er der vel ingen grund til, at danskerne i en valgkamp tror på, at ved at give 4 år mere til statsministeren får man mindre bureaukrati i stedet for bare mere af det samme.

Statsministeren.

Jeg har sjældent lyst til bare at afvise idéer. Vil det gøre noget at få lovgivning på det her område? Det lyder umiddelbart, som om der kommer mere bureaukrati ud af det. Men i og med at vi ikke er i mål, vil jeg faktisk heller ikke bare stå og afvise, hvad der måtte være af gode idéer.

Det er rigtigt, at der er en enorm drivkraft i vores samfund hen imod det her, og det er sådan en stærk kraft på nærmest alle politikområder. Og jeg mener ikke, at det er det, der skaber den store rigdom i vores samfund, at vi fortsætter ad den her vej. Derfor er vi i gang på en række områder med at reducere det. Men vi er ikke i mål endnu, og jeg har selvfølgelig tænkt mig at bruge tiden, også i den resterende valgperiode, til at få nedbragt tallet yderligere, sådan at vi, når vi kommer ind i en valgkamp, har flere resultater at stå på. Og ja, efter en valgkamp er det så et arbejde, der kommer til at fortsætte. Men vi er ikke i mål endnu. (Alex Vanopslagh (LA): Der kommer ikke et valg til foråret).

Tak for det. Og det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til hr. Alex Vanopslagh fra Liberal Alliance.

Jeg byder nu velkommen til fru Mona Juul., Det Konservative Folkeparti. Værsgo.