Spm. nr. US 1

Tak for det. Jeg er enig i meget af det, som statsministeren indledte med at sige, og glæder mig til at diskutere forsvar og hele den del. Men det er nu ikke det, jeg vil spørge til i dag.

Statsministeren står jo i spidsen for en regering, der har en målsætning om at firedoble produktionen af strøm fra solceller og vindmøller på land frem mod 2030. Det betyder, at regeringen lige nu skal i gang med at etablere 26 nye statslige solcelleparker, energiparker, og 24 af dem kommer til at ligge i Jylland.

En af statsministerens energiparker skal ligge i Perbøl ved Aabenraa, hvor Ilse Hauschultz bor. Hendes ejendom bliver fuldstændig omringet af solceller. Samtidig hører vi så også nu fra førende forskere på energifronten, at Danmark slet ikke har brug for al den strøm, der vil blive produceret i statsministerens kommende energiparker. Vi er ved at omringe beboerne i landdistrikterne med jernmarker til at producere strøm til Nordtyskland.

Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge statsministeren: Hvad er statsministerens svar egentlig til Ilse Hauschultz, der jo nu bliver tvunget til at flytte fra sin ejendom, fordi statsministeren har sat som mål at producere markant mere strøm via solceller på land, end vi overhovedet har brug for i Danmark?

Statsministeren.

For det første vil jeg gerne anerkende det brede sikkerhedspolitiske flertal, der er i Folketinget i dag. Det er jeg rigtig glad for, og jeg synes, det klæder os som samfund. Men hvis vi kigger på sikkerhedspolitikken, er en af de absolut største fejltagelser, vi har begået i Europa – en af de absolut største fejltagelser, vi har begået i moderne europæisk historie – at gøre os afhængige af Ruslands fossile brændstoffer. Med Nord Stream 2 og inden da med andre infrastrukturprojekter har vi simpelt hen taget Putin og russernes energi direkte ind på vores eget kontinent. Det er en kæmpe fejltagelse, og vi skal gøre os fri af de fossile brændstoffer af hensyn til klimaet, men vi skal i allerhøjeste grad også gøre det af hensyn til den sikkerhedspolitiske situation. Det er jo i det lys, man skal se, at vi har behov for at producere mere vedvarende energi – det har vi på havet, og det har vi på land. Så hvis man vil stå op imod russerne, kræver det også, at man står op for den vedvarende energi. Der er ikke anden vej igennem det her end at gøre sig fri af Putins olie og gas.

Når det er sagt, skal vi selvfølgelig gøre det her under stor hensyntagen til naboerne. Der er nogle områder af vores land, der betaler en høj pris, hvad enten det er vindmøller, eller det er solceller. Der går jeg ud fra, at vi både i folketingssammenhæng og i regeringssammenhæng, men også ude i den enkelte kommune gør det her så nænsomt og så klogt som overhovedet muligt; men jeg kommer ikke til at skrive under på, at vi opgiver vores kamp mod Rusland. Kampen mod Rusland og forsvaret for Europa går også gennem energipolitikken i dag.

Fru Inger Støjberg.

Jeg tror godt, at statsministeren ved, at det slet ikke er det, jeg spørger ind til. For selvfølgelig hænger energipolitik og sikkerhedspolitik sammen. Det anerkender jeg fuldstændig, og jeg er helt enig. Men jeg synes også, at statsministeren taler noget udenom, hvis jeg må være så fri. For jeg taler netop ikke om at stoppe al produktion af grøn energi – slet, slet ikke. Jeg taler udelukkende om de jernmarker, som kommer til at ødelægge folk hjem og steder at bo som i Ilse Hauschultz' tilfælde.

Hvorfor ikke bygge noget mere havvind? Hvorfor ikke sætte solceller op på tagene i stedet for at ødelægge de områder, hvor folk bor? Det er det, jeg spørger ind til, statsminister. Det er ikke, om vi skal fortsætte vores kamp imod Rusland, for det er vi fuldstændig enige om at vi skal. Vi er også enige om, at vi skal producere grøn energi. Men hvorfor ødelægge de områder, hvor folk bor, i stedet for at få sat noget mere havvind op og få lagt nogle solceller op på tagene?

Statsministeren.

Vi kan altid diskutere, om man kan gøre tingene bedre og klogere, og som regel kan man altid gøre det lidt bedre end det, man gjorde i går. Kan vi lægge endnu flere solceller på tage i stedet for der, hvor de er nu? Det vil vi altid gerne diskutere.

Men er vi helt sikre på, at vi er enige? For jeg synes, at jeg hørte for noget tid siden, at fru Inger Støjberg sagde, at man ikke vil være med til at producere mere energi end det, vi har brug for i Danmark, og altså f.eks. eksportere det til Tyskland, og så ervi jo ikke nødvendigvis helt enige. For mig bekendt er Tyskland for at kunne gøre sig fri af den russiske gas og olie, og det er afhængigt af at kunne importere fra andre lande, og i og med at vi har et havområde, der potentielt kan være et skatkammer for Europa, og vi også er dygtige inden for andre teknologier, så er det jo en del af den danske opgave inden for sikkerhedspolitikken at eksportere grøn energi til andre lande.

Så som altid er der en for- og en bagside af en mønt. Hvis vi er enige om, at vi sikkerhedspolitisk ikke vil være afhængige af Rusland, skal vi producere mere vedvarende energi, og selvfølgelig skal den vedvarende energi produceres på en måde, så den tager mest hensyn til både mennesker og natur. Det er klart.

Fru Inger Støjberg med et afsluttende spørgsmål.

Havvind kan vi jo sagtens eksportere. Det, jeg taler om, er, når vi omringer folks huse. Jeg ved også, at statsministeren jo selv har set billeder af solceller, og hvis jeg bare lige må være så fri at citere det, statsministeren sagde, kommer der her et citat:

»Det er jo en helt gold ørken, der er omkring den gård eller den ejendom, der ligger der. Det synes jeg ikke ser særligt fedt ud, det der.«

Sådan siger statsministeren, da hun bliver forevist nogle billeder. Derfor er mit spørgsmål jo sådan set til statsministeren: Hvordan forholder statsministeren sig til vores forslag om at tage en timeout i forhold til nogle af de her solcelleanlæg for at se, hvad vi egentlig har brug for, og så få skubbet noget mere af det ud på havet, hvor det ikke generer folk? For det, der er sagen, er, at en dame som Ilse Hauschultz igen kan blive boende på sin ejendom, fordi der ser ud, som statsministeren siger her. Og der må jeg bare sige, at der er jeg uenig med statsministeren, for jeg synes ikke, at det vigtigste i den henseende er at producere strøm til Tyskland; så synes jeg, det er vigtigere, at Ilse kan blive boende på sin ejendom. Det er bare for at sige det, som det er.

Statsministeren.

Men så var vi jo heller ikke helt enige. For det her er ikke et spørgsmål om, om vi skal eksportere grøn strøm og grøn energi til Tyskland. Det er et spørgsmål om, at vi skal passe på Europa. Og det er, som om vi alligevel ikke helt har forstået alvoren, for jeg tror ikke, at Rusland har tænkt sig at stoppe ved Ukraine. Jeg tror, at det bliver værre end det, vi ser nu, og jeg vil ikke være med til, at Europa halter bagefter. Lige nu handler om Europa bagefter militært – ikke i forhold til Rusland, men i forhold til den ekstremt store risiko, der står foran os. Vi halter bagefter energimæssigt. Vi halter bagefter teknologisk og måske i virkeligheden også i bredere forstand konkurrencemæssigt. Jeg vil have et stærkt Europa, for det tror jeg er hele forudsætningen for, at vi også i fremtiden lever i fred og i frihed.

Så nej, jeg er ikke tilhænger af en timeout, mens der er krig. Jeg er tilhænger af, at Europa bliver stærkere, står i egen ret, evner at forsvare sig selv og hverken er afhængig af russisk olie, gas eller andre råstoffer eller brændstoffer. Men jeg også tilhænger af et Europa, der ikke er afhængig af Kina. Så jeg siger nej til timeout, men altid ja til, at vi tager hensyn til mennesker, og det er ligegyldigt, om det er i Sønderjylland eller andre steder i Jylland.

Vi siger tak til fru Inger Støjberg fra Danmarksdemokraterne.

Jeg byder nu velkommen til fru Pia Olsen Dyhr fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.