Spm. nr. S 829

8) Til børne- og undervisningsministeren af:

Helene Brydensholt (ALT):

Hvordan vil ministeren i praksis sikre, at der gøres op med mistrivsel blandt børn på danske asyl- og udrejsecentre?

Skriftlig begrundelse

Det fremgår af Røde Kors’ rapport om børnenes trivsel på Udrejsecenter Avnstrup fra april 2023, at 56 pct. oplever vanskeligheder, der gør det svært at fungere i hverdagen, og hele 44 pct. er i høj risiko for en eller flere psykiatriske lidelser. FN's Børnekonvention fastslår, at hensynet til barnets bedste altid kommer i første række.

Værsgo.

Tak for det. Hvordan vil ministeren i praksis sikre, at der gøres op med mistrivsel blandt børn på danske asyl- og udrejsecentre?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet, og jeg beklager det lidt tørre ministerielle svar her: Forholdene på danske asyl- og udrejsecentre hører under Udlændinge- og Integrationsministeriets ressort, og hvis spørgeren ønsker at vide mere om de konkrete forhold for børn på danske asyl- og udrejsecentre, vil jeg derfor opfordre til at stille spørgsmålet til udlændinge- og integrationsministeren.

På Børne- og Undervisningsministeriets område har asylansøgerbørn i den undervisningspligtige alder ret at deltage i folkeskolens undervisning eller i et undervisningstilbud, der står mål med undervisningen i folkeskolen. Det er kommunens ansvar at sikre, at undervisningspligtige børn, der bor eller opholder sig i kommunen, modtager undervisning. Det kan, som jeg forstår det, f.eks. være undervisning på et asylcenter, hvor undervisningen skal stå mål med undervisningen i folkeskolen, eller ved at deltage i undervisning på den lokale folkeskole. Jeg har fuld tillid til, at kommunerne kan leve op til de her forpligtelser. Det har de i øvrigt gjort i mange år, og det er mit indtryk, at mange børn af asylansøgere i den skolepligtige alder går i danske folkeskoler.

Alle landets folkeskoler skal hvert år gennemføre en måling af elevernes trivsel. Kommunerne og skolerne bruger de årlige trivselsmålinger i deres arbejde med trivsel og undervisningsmiljø, og hvad angår børnenes trivsel på danske asyl- og udrejsecentre må jeg igen understrege, at det hører under Udlændinge- og Integrationsministeriets ressort. Tak for ordet.

Spørgeren.

Tak til ministeren for besvarelsen. Den var, som ministeren også indledningsvis sagde, ganske tør og også ret forudsigelig. Jeg havde jo egentlig håbet på, at ministeren som børneminister også ville forholde sig til børn, der er på dansk jord, altså børn, der bor på asyl- og udrejsecentre, og forholde sig til deres trivsel, når de bor der.

Danmark har jo som bekendt tiltrådt børnekonventionen. Det gjorde vi i starten af 1990'erne, og i den står der – og jeg citerer: I alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutioner for social velfærd, domstolene, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer, skal barnets tarv komme i første række.

Samtidig har vi jo set flere rapporter og senest en rapport fra Udrejsecenter Avnstrup lavet af Røde Kors, der viser, at der er meget stor mistrivsel blandt børnene, og rigtig mange af dem er også i stor risiko for at udvikle psykiske lidelser, og nogle af dem har det også. Derfor vil jeg egentlig spørge børneministeren, om ministeren ikke anerkender, at Danmark i det her tilfælde faktisk ikke tager barnets tarv og sætter det i første række. Hvordan forholder ministeren sig til det som børneminister?

Ministeren.

Det er korrekt, at jeg er børneminister. Men hvis et barn brækker foden, er det altså ikke børneministeren, man skal have fat i, men sundhedsministeren, og hvis et barn skal med DSB, er det transportministeren og ikke børneministeren. Så jeg beklager virkelig at måtte henvise til min kollega, udlændinge- og integrationsministeren.

Men jeg ved også, at forud for det her spørgsmål er spørgeren blevet gjort opmærksom på, at jeg ikke rigtig kan gå ind i de her sager, fordi de hører til hos min kollega, udlændinge- og integrationsministeren, også selv om Udrejsecenter Avnstrup blev etableret, mens jeg selv var udlændingeminister, og det blev flyttet fra Sjælsmark til Avnstrup.

Spørgeren.

Igen må jeg jo bare beklage, at børne- og undervisningsministeren ikke vil forholde sig til børnenes tarv, også selv om de er så uheldige at være placeret på asyl- og udrejsecentre. Det er jo ikke børnenes skyld; det er jo deres forældre, der er flygtet og kommet til Danmark. Så derfor mener jeg jo, at vi bør sætte børnenes tarv i første række, som vi også har skrevet under på i børnekonventionen.

Alternativet har for nylig foreslået, at børn ikke skal bo på asyl- og udrejsecentre, men komme ud at bo i kommunerne. Det er et forslag, som både Red Barnet og Børns Vilkår har bakket op om, og der kan man sige, at hvis vi placerede dem uden for udrejsecentrene, kunne det være, at børne- og undervisningsministeren så ville forholde sig til deres trivsel. Det kan godt være, at børne- og undervisningsministeren heller ikke vil forholde sig til det, men jeg vil alligevel spørge: Hvordan forholder børne- og undervisningsministeren sig til det forslag?

Ministeren.

Det har jeg brugt flere år af mit liv på at diskutere, og jeg kan holde mange lange, harmdirrende taler om, hvorfor det, som Alternativet foreslår, er til skade for børnene. Men igen må jeg henvise til min kollega udlændinge- og integrationsministeren. Og det er ikke, fordi jeg ikke har holdninger til det her, men det er, fordi jeg ikke har mulighed for at svare på spørgsmål på en kollegas ressortområde. Jeg vil virkelig opfordre til at tage den her diskussion, som jeg synes er relevant, med udlændinge- og integrationsministeren, hvilket de har opfordret til fra ministeriets side, inden det her spørgsmål blev stillet.

Fru Helene Brydensholt for et afsluttende spørgsmål.

Jeg synes godt nok, det er vildt, at børne- og undervisningsministeren siger, at vores forslag vil være til skade for børnene, når det bliver bakket op af både Børns Vilkår og Red Barnet. Det tror jeg ikke de ville bakke op om, hvis det var til skade for børnene.

Nogle børn, vi godt har kunnet finde ud af at tage rigtig godt og omsorgsfuldt imod, er de ukrainske børn. Jeg ved også, at ministeren var minister på udlændinge- og integrationsområdet, dengang vi modtog en masse ukrainske børn og familier. Vil det så sige, at hvis det her spørgsmål havde gået på de ukrainske børn, der er kommet til Danmark her de seneste par år, så ville ministeren godt have forholdt sig til deres trivsel?

Ministeren.

Det handler ikke om, hvorvidt de er fra Ukraine eller fra Syrien eller fra Tyskland eller fra Danmark; det er jeg ikke så interesseret i. Det, jeg er optaget af, er, at de børn, der har opholdstilladelse i Danmark og går på en dansk folkeskole, uanset hvor i verden de kommer fra, har jeg et ressortansvar for, og der vil jeg meget gerne tale om barnets tarv og alt det, jeg har ansvar for. Når det handler om asylansøgere, der f.eks. har børn, der bor på udrejsecenter Avnstrup, så hører det til hos udlændinge- og integrationsministeren. Og jeg er sikker på, at spørgeren vil kunne få en kvalificeret diskussion med min kollega omkring det.

Men jeg må bare insistere på, at jeg ikke kan stå her og tale på vegne af sundhedsministeren og ligestillingsministeren og udlændingeministeren og statsministeren. Jeg har mit eget ansvarsområde, og det skal jeg nok stå på mål for. Og jeg vil virkelig opfordre til at tage den diskussion, for indkvarteringen af børnefamilier i det danske asylsystem er en relevant diskussion, og vi har et ansvar for de mennesker, der opholder sig der. Det har regeringen også, men det er bare ikke mig; det er min kollega, og derfor må jeg henvise til ham igen.

Tak for det. Og det afslutter spørgsmålet.

Det næste spørgsmål er ligeledes til børne- og undervisningsministeren og bliver igen stillet af fru Helene Brydensholt fra Alternativet.

(Talen er under udarbejdelse)