Spm. nr. S 823

13) Til transportministeren af:

Kenneth Fredslund Petersen (DD):

Mener ministeren, at PostNords beslutning om ikke længere at omdele breve bidrager til postaftalens mål om at skabe mere konkurrence og en bedre postservice?

Værsgo.

Tak, og tak til transportministeren for troligt at stille op. Mener ministeren, at PostNords beslutning om ikke længere at omdele breve bidrager til postaftalens mål om at skabe mere konkurrence og en bedre postservice?

Transportministeren.

Tak for spørgsmålet fra spørgeren. Hvis jeg skal svare helt konkret på spørgsmålet i forhold til dets ordlyd, vil jeg sige, at det siger sig selv, at hvis der er færre, som leverer breve, bliver der også mindre konkurrence. Det skal så siges for rimelighedens skyld, at den situation med PostNords nedlukning af brevservicen i traditionel forstand havde man jo forudset og også kommunikeret om up front, endda også fra aftalens indgåelse af den nye postlov. Men det kommer sig jo af, at man fra årtusindskiftet har haft en tilbagegang i antallet af breve i Danmark på 94 pct. En tilbagegang på 94 pct. lyder helt absurd, altså det er jo en tilbagegang på næsten 100 pct. Det var jo de realiteter, vi stod med, og så måtte vi så finde ud af, hvordan vi kunne lave en endnu bedre brevservice, til trods for at vi ved, at den tilbagegang bare fortsætter. Derfor ser vi de samme udfordringer med, hvordan man kan få brevene ud, i både Sverige, Tyskland og Danmark.

Hvor var det godt, vi fik lavet den her liberalisering af postloven, som gjorde, at der kom konkurrence, fordi det har jo resulteret i, at der nu er en endnu bedre brevservice for de ikkedigitale borgere, end der var inden. Jeg har fuld forståelse for, at man kan have følelser for PostNord, i forhold til at det er en bestemt virksomhed, der skal forestå servicen, men sandheden er jo, at servicemålene i dag er bedre, end de var inden postaftalen, i forhold til de tilvalg, man kan benytte sig af på det private marked.

Man kan så beklage, at de røde postkasser kommer ned, hvis det er følelser, vi skal snakke om, men man kan også kigge på realiteterne og så se, at der faktisk er kommet private leverandører ind nu, som henter brevet ude ved borgeren, den ikkedigitale borger. Tidligere havde vi bl.a. med medlemmer af spørgerens eget parti diskussioner om, om det virkelig kunne passe, at man skulle bruge en flextaxa på at finde en rød postkasse og komme ud og poste et brev. Nu er der kommet en privat løsning, hvor de kommer ud og henter det for 10 eller 12 kr.

Så alt i alt glæder jeg mig over, at man har en bedre brevservice i dag, end inden vi lavede postaftalen.

Spørgeren.

Tak. Ministeren lyder frisk og veloplagt – det er dejligt. Det her handler ikke om følelser. Vi har ikke nogen specielle følelser for, om det er PostNord, eller hvem det er. Som jeg erindrer, var det jo med henblik på liberalisering og øget konkurrence, at man gjorde det. Nu står vi jo lige om lidt i en situation, hvor vi har et nyt monopol, og jeg mindes ikke, man kan få hentet et brev for 10-12 kr. Jeg mener faktisk, at beløbet er 33 kr. Det er rigtig fint, at det kan lade sig gøre i udgangspunktet. Men prisen på forsendelsen af breve er steget noget nær 100 pct. Det var en af de ting, vi påpegede dengang, nemlig at det ikke måtte blive dyrere. Og det var jo også meningen, at det skulle blive billigere og mere konkurrencepræget. Hvis det er de 33 kr., ministeren står og leder efter, så er det det sidste tal, jeg har fra den leverandør.

Vi frygter bare, at hvis vi får et monopol igen, uagtet at leverandøren gør et godt stykke arbejde, kan det gå ud over prisen. Det er folk, der bor i landdistrikterne, der er hårdest ramt af det her, især hvis det er ældre mennesker, der nødvendigvis skal have afhentet deres breve. Så vi taler faktisk om, at det er gået den modsatte vej, hvad angår prisen, i forhold til oplægget i det daværende forlig.

Ministeren.

Inden vi lavede liberaliseringen, var der for PostNord et servicemål, der hed 5 hverdage. Siden vi lavede aftalen, er der kommet en privat aktør ind, som hedder dao, og som har et servicemål på 98 pct. på 5 dage, ikke hverdage, men dage. Det vil sige, at det er bare faktuelt, at det er bedre. Siden de er kommet ind, er der kommet et produkt, hvor man nu henter et brev hjemme på adressen. Det var der ikke før. Der skulle man ud og lede efter en rød postkasse et eller andet sted. Så det er faktuelt, at brevservicen er blevet bedre.

Spørgeren.

Det anerkender vi fuldt ud, også at brevservicen p.t. er blevet bedre og dyrere. Monopolet, der skulle brydes, ender i et monopol igen. Har ministeren ikke nogen holdning til det eller planer om at sikre, at den liberalisering bliver gennemført, så det ikke ender i et monopol?

Ministeren.

Det, der blev sagt, var, at det skulle være billigere for alle at levere breve – ikke at købe et frimærke. For det er jo klart, at når du fjerner statsstøtten på flere hundrede millioner kroner, vil det jo blive den faktiske pris for at få leveret et produkt, vi taler om. Men allerede dengang sagde vi jo også, at vi har en forventning om, at breve og pakker i højere og højere grad vil flyde sammen inden for en kort årrække, fordi vi stort set har en udfasning af breve, selv om der er nogle få breve tilbage. Så bliver det det, vi kalder for flade pakker eller brevpakker, og det vil sige, at de så også får den samme hurtige service som pakkerne. Det er det, der bliver produktet i fremtiden, for så er der ikke breve i traditionel forstand. Men de kan leveres, og det skal de selvfølgelig også fortsat kunne til de ikkedigitale borgere.

Hr. Kenneth Fredslund Petersen med et afsluttende spørgsmål.

Tak. Vi anfægter faktisk heller ikke, at de ikke bliver leveret. Vi har ca. 270.000-280.000 borgere, der ikke er digitale endnu, og som bare bliver ramt af de her prisstigninger, sammenlignet med hvad de var tidligere. Det er rigtigt, at det nok ender med, at vi ikke sender breve mere. De bliver bare puttet i en papkasse, og så bliver de sendt som en pakke. Det anerkender vi fuldt ud. Det, der blev lagt op til, var en liberalisering; det, vi er endt med, er præcis det, vi havde – et monopol.

Ministeren.

Altså, vi er jo endt med en bedre service, og det synes jeg man skal glæde os over. Det kan godt være, at Danmarksdemokraterne insisterer på, at man skal give mange hundrede millioner kroner årligt til PostNord for at opretholde deres brevservice, men vi må jo bare sige, at de jo ikke var og er ikke de bedste til at levere breve. Lad dem om at levere breve, der er gode til at levere breve, og så få styrket forretningen for PostNord på deres pakker. Jeg ønsker kun alt det bedste for virksomheden. Men det, jeg er optaget af, er borgerne, og at de skal have en bedre service. Det er det, vi har sikret med den her aftale, og det er det, man kan se sort på hvidt, nemlig at vi rent faktisk har fået bedre og bedre brevprodukt, end vi havde før.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til transportministeren og til hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne.

Jeg byder nu velkommen til ældreministeren og til fru Marlene Harpsøe fra Danmarksdemokraterne, som stiller spørgsmålet.