Spm. nr. S 814

9) Til ministeren for ligestilling af:

Susie Jessen (DD):

Hvad mener ministeren er den største ligestillingsmæssige udfordring i Danmark?

Værsgo.

Tak for det. Hvad mener ministeren er den største ligestillingsudfordring i Danmark?

Ministeren.

Vold, kontrol og overgreb mod kvinder er den største og den mest alvorlige ligestillingsudfordring. Alt for mange kvinder er stadig fanget i en hverdag præget af vold, kontrol og overgreb. Tallene taler deres tydelige sprog. Hvert år dræbes syv-otte kvinder af deres partner eller ekspartner. De nyeste tal, vi har, for kvinder, der søger tilflugt i et krisecenter, er fra 2023; der søgte 3.030 kvinder tilflugt i et krisecenter.

Hvis man ser på, hvad det er for nogle kvinder, kan man se, at næsten halvdelen af dem, 43,91 pct., havde indvandrer- eller efterkommerbaggrund. Derfor ser jeg det som en af mine vigtigste opgaver at bekæmpe vold mod kvinder. Negativ social kontrol og vold mod minoritetsetniske kvinder og jo også helt unge piger er fuldkommen uacceptabelt. Det er alt for udbredt; det viser det tal, jeg lige har nævnt her. Derfor er vold og kontrol og overgreb den største og mest alvorlige ligestillingsudfordring, og der er en klar, klar overrepræsentation, når det handler om kvinder med familier, der har indvandrer- eller efterkommerbaggrund.

Hvis der så sidder nogen, der siger, at de ikke er i risiko for det og ikke har oplevet det, så må jeg sige, at tallene viser, at der er rigtig mange af os, som har pårørende eller venner eller familie, som har oplevet det. Men selvfølgelig er der også andre ligestillingsudfordringer i Danmark. Det er der. Nu blev der spurgt til den største og den vigtigste, og det mener jeg at det her er, for det er så tragisk, og det er så indgribende. Men selvfølgelig har vi problemer med uligeløn og andre store problemer i Danmark, som vi også skal håndtere, men det største, vigtigste og det, der har størst indflydelse på indskrænkning af udfoldelse af eget liv, frihed, tryghed og sikkerhed, er det her.

Spørgeren.

Jeg vil sige tak for det meget klare svar. Det var et spørgsmål, jeg også stillede den tidligere ligestillingsminister, fru Marie Bjerre, da hun var ligestillingsminister, og hun kunne ikke svare så klart på det. Så det er jeg sådan set glad for.

Jeg er også glad for, at ministeren trods alt har rykket sig lidt, siden ministeren trådte til som minister. For der var jo det her tiltrædelsesinterview med Ritzau, kan jeg huske, hvor det var tre punkter: Det var beskyttelse af lgbt+-personers rettigheder, det var et opgør med sexisme, og det var ligeløn på arbejdsmarkedet, der sad helt på rygmarven af Magnus Heunicke, som der stod i avisen. Der vil jeg sige, at der var en bekymring fra min side for, om det her område igen ville være et område, der blev overset. Jeg kan så høre nu, at der er en åbning fra Socialdemokratiet i forhold til at få et større fokus på det her. Nu er udlændingeministeren lige kommet ind. Jeg synes, det er vigtigt, at det både er udlændingeministeren og en ligestillingsminister, som har et meget, meget målrettet fokus på det her største ligestillingsproblem, der er i Danmark. Så jeg er glad for, at ministeren trods alt melder klart ud.

Det næste, vi så skal til at i gang med, er, hvad vi så gør ved det. Jeg kommer i tanker om et eksempel, som jo var her i weekenden ude på Nørrebro i Korsgadehallen. Der var en islamisk forening, der holdt et kæmpe arrangement, hvor der var en skillevæg imellem mændene på den ene side og kvinderne på den anden side, og vi ser det jo rigtig mange steder i øjeblikket. Vi ser det i de her bederum på universiteterne. Vi ser det så åbenbart også i haller rundtomkring på Nørrebro; vi har set det i svømmehaller. Der er mange steder, hvor den her kønsopdeling lige så langsomt begynder at snige sig ind.

Jeg kunne godt tænke mig at høre ministeren, for det første hvad han synes om sådan et arrangement som det, jeg lige har beskrevet, og for det andet hvad vi kan gøre for at få det stoppet. For jeg mener, at kønsopdeling på den her måde, som det forekommer i islamismen, er fuldstændig vederstyggeligt, og vi skal ikke acceptere det i Danmark.

Ministeren.

Jeg må sige, at jeg ikke kender det arrangement der, men jeg har en urokkelig grundholdning, der hedder, at kønnene i Danmark er ligestillede. Hvis man synes, at vi skal have en kultur i Danmark, hvor vi skal forbyde det ene køn at udfolde sig og være med, så er man ikke i det rigtige land. For i Danmark er det sådan, at det er en grundlæggende værdi for os, at vi er et land med en høj grad af ligestilling, og vi skal have endnu mere ligestilling og ikke det modsatte.

Spørgeren.

Det er jeg enig i, men hvad skal vi så gøre ved det?

Ministeren.

Nu nævnte Susie Jessen netop selv et af de problemer, der har været i årevis, nemlig problemerne omkring kønsopdelt svømning, hvor vi jo så, at en far blev forvist, bare fordi han var kommet ind i svømmehallen og sad på tilskuerrækkerne, fordi der var kønsopdelt svømning. Det, der senest er sket i den sag, er jo, at vi har grebet ind, og at der er kommet nye regler fra statens side, der betyder, at det ikke som hidtil bliver muligt at have den form for kønsopdelt svømning og dvs. diskrimination af det ene køn.

Fru Susie Jessen med et afsluttende spørgsmål

Men det initiativ, som ministeren henviser til her, var jo et pseudoinitiativ. Det lød også fra kommunerne selv, at det her overhovedet ikke ville have nogen virkning. Det kommer til at køre videre uden for åbningstiden. Det er der flere der har sagt. Der er flere, der har bekræftet, at det bare kommer til at køre videre. At man ændrer en lillebitte del på den måde, kommer altså ikke til at ændre noget som helst. Det havde vi en debat om her i Folketingssalen. Jeg kunne godt tænke mig her afslutningsvis at høre fra ministeren, hvad der ligger på ministerens bord i forhold til muslimske piger her i den nære fremtid af helt konkrete initiativer for at forhindre negativ social kontrol.

Ministeren.

Helt konkret har vi jo sammen i regeringen netop afsat 137 mio. kr. til 22 konkrete initiativer mod negativ social kontrol, og jeg har været rundt forskellige steder i Danmark og mødtes med støtteorganisationer og de unge kvinder, som er kommet ud fog har haft meget, meget voldsomme oplevelser i deres egen familie og i deres egen omgangskreds, hvor de nogle gange har måttet leve et dobbeltliv og flygte bare for at få en kæreste eller en uddannelse. Det er dem, der skal hjælpes. Helt konkret er nogle af de 22 initiativer en hjælp til at få opsporet minoritetsetniske kvinder i forhold til at være voldsudsat, når man er gravid. Det er det mest sårbare område, og der sætter vi ind.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til ministeren for ligestilling og tak til fru Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne.

Jeg byder nu velkommen til udlændinge- og integrationsministeren og til hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne, som stiller spørgsmålet.