Spm. nr. S 813

12) Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af:

Kristian Bøgsted (DD):

Mener ministeren ikke, at det er problematisk, at en stutteriejer kan modtage adskillige politianmeldelser fra Fødevarestyrelsen, uden at der sker noget ved det?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Politianmeldt igen: Det afslørede ny kontrol på omstridt stutteri« bragt på nordjyske.dk den 28. juni 2024.

Værsgo.

Tak for det. Mener ministeren ikke, at det er problematisk, at en stutteriejer kan modtage adskillige politianmeldelser fra Fødevarestyrelsen, uden at der sker noget ved det?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Også her er det vigtigt for mig at understrege, at jeg selvfølgelig ikke går ind i en konkret sag, men jeg kan dog generelt sige, at alle sager, hvor dyr ikke bliver behandlet ordentligt, gør indtryk på mig, og det er jeg sikker på det også gør på spørgeren. Og der har vi desværre set for mange også dybt kritisable sager om dyremishandling, som jeg mener at vi også er nødt til at sætte langt hårdere ind over for.

Derfor er jeg da også rigtig glad for, at vi har fået en arbejdsgruppe – som en del af den dyrevelfærdsaftale, som et stort flertal i Folketinget indgik sidste år – som her sidste måned afrapporterede med nogle muligheder og nogle anbefalinger forhold til strafskærpelser, som faktisk falder fint i tråd med mine egne ambitioner, som er, at vi skal fordoble straffen for de groveste overtrædelser af dyrevelfærdsloven og samtidig også gøre det lettere helt at frakende folk retten til at holde dyr. Og derfor vil jeg da også komme med forslag på baggrund af den arbejdsgruppes anbefaling og i øvrigt aftalekredsens input, som jeg også ser frem til at diskutere yderligere med de partier.

Det er selvfølgelig klart, at systematiske, gentagne og grove tilfælde er skærpende omstændigheder, når der skal fastsættes en straf. Sådan er det i dag, og sådan skal det også være, når vi fremsætter et forslag om at skærpe reglerne på området. Det er Fødevarestyrelsen som myndighed, der har til opgave at sanktionere det, når det bliver konstateret, at reglerne er blevet overtrådt, og som så også om nødvendigt skal vurdere, om det skal politianmeldes. Som det også fremgår af den artikel på nordjyske.dk, der bliver henvist til, så har Fødevarestyrelsen reageret rigtigt og rettidigt. Og herefter er det så op til politiet og anklagemyndigheden i sidste tilfælde at vurdere, om der i så fald skal rejses en sag, og i sidste ende er det op til domstolene at vurdere, hvorvidt der skal træffes en afgørelse og i givet fald hvilken.

Spørgeren.

Tak. Det er jo meget godt alt sammen. Men lige nøjagtig den her sag udspringer jo af den situation omkring Viegård Stutteri, som vi så dernede, med adskillige heste, der var gravet ned og var i dårlig stand; de blev ikke behandlet ordentligt. Sagen her er, at der er tale om 18 anmeldelser på et år, Fødevarestyrelsen har indgivet, uden at der er sket noget. Jeg vil jo fra mit stille perspektiv vurdere, at det så sandelig er skærpende omstændigheder, hvis man har en historik med, at man ikke behandler sine dyr ordentligt og nu har fået 18 politianmeldelser fra Fødevarestyrelsen på et år. Og at der ikke er grebet ind, synes jeg jo er rystende, forkert og meget mystisk.

Hvad er det, der gør, at man mener, at man ikke skal gribe ind i sådan en situation her? Er det, fordi reglerne ikke er skrevet klart nok? Er det, fordi de bliver tolket forkert? Jeg synes bare, det er dybt problematisk med den historik, der ligger forud for det her, altså at man kan få 18 anmeldelser på et år, uden at der sker noget.

Så mener ministeren ikke, at f.eks. lige nøjagtig i den her specifikke sag – med den historik, der er – er vi nødt til at gå ind og kigge nærmere på, om vi rent faktisk har skrevet reglerne på en måde, der gør, at politiet har mulighed for at gribe ind over for sådan noget her, altså sådan at vi ikke skal se så mange heste gå og lide på den måde, som de jo tydeligvis har gjort før i tiden og åbenbart stadig væk gør. For det her er et problem.

Ministeren.

Som jeg startede med at sige, gør de sager, som kommer frem, hvor der har været mishandling af dyr, et stort indtryk på mig, sådan som jeg er helt sikker på det gør på spørgeren, og derfor bliver spørgsmålet også bragt frem i dag. Og der bliver spurgt, hvad der skal til, før politiet kan gribe ind. Men politiet kan jo gribe ind. Jeg kommer ikke til at stå her i en konkret sag og sige til politiet, i øvrigt ikke på noget tidspunkt, hvordan de skal prioritere deres ressourcer, og hvad der skal til, for at de går videre med en konkret sag. Det er politiets vurdering, det er anklagemyndigheden, der skal vurdere det; det er derfor, kan man sige, at vi har magtens tredeling.

Men jeg kommer til at sige, at hvis det viser sig, at man ikke kan finde ud af at overholde de regler, der er, og der er ført bevis for det, så kommer sanktionerne til at være betydelig stærkere, end de er i dag, og det er det forslag, vi kommer til at arbejde med i den nærmeste fremtid.

Spørgeren.

Jeg er helt med på, at vi ikke decideret skal gå ind og diktere, hvad politiet skal gøre, og hvordan og hvorledes; det er delt op, som det skal være. Men kunne ministeren måske ikke overveje at sige, at vi er nødt til at gå ind og kigge på at snakke med politiet og spørge, hvorfor det er, at de ikke reagerer, så vi rent faktisk også har en mulighed for at forholde os til det her? Også når man sidder i en aftalekreds og kigger på, hvad der skal ske fremover, er man så ikke nødt til at vide, hvorfor det er, at man fra politiets side ikke reagerer med den historik, der er, med 18 anmeldelser på et år?

Ministeren.

Jeg er sikker på, at der er et samarbejde – det ved jeg der er – mellem fødevaremyndighederne, i det her tilfælde Fødevarestyrelsen, og selvfølgelig politiet, som har til opgave at gå videre med en sag, hvis de vurderer, at der er grundlag for at kunne rejse en sag over for den pågældende, i det her tilfælde en stutteriejer, eller hvem som helst der har med dyr at gøre. Det samarbejde mellem myndighederne er der selvfølgelig.

Jeg kommer ikke til at stå og sige til en anden instans, at de skal gøre tingene på en bestemt måde, men jeg vil selvfølgelig meget gerne tage op i forhold til min styrelse at finde ud af, hvordan de ser samarbejdet, og om vi kan gøre noget yderligere i forhold til det myndighedssamarbejde, som selvfølgelig skal være der, og som måske endda også kan blive styrket.

Hr. Kristian Bøgsted med et afsluttende spørgsmål.

Først vil jeg sige tak til ministeren for at komme ned og svare på det her spørgsmål i dag i forbindelse med en alvorlig sag. Men jeg vil da så opfordre ministeren til, som ministeren også selv lægger op til, at tage den dialog med egne folk og spørge: Har vi styr på det hele? Er der de muligheder, beføjelser og tolkningsting, der skal til, for at politiet rent faktisk reagerer på det her, så vi kan få stoppet det? For det er simpelt hen ikke i orden, at man med den historik, man har, stadig væk kan have så mange dyr, der bliver behandlet på en måde, så man får 18 politianmeldelser på et år.

Ministeren.

Som en del af det arbejde kommer vi jo også til at kigge på, at man ikke – i gåseøjne – kan skjule sig, ved at man den ene vej er som person og den anden vej er som virksomhed, men at man rent faktisk skal stå til ansvar for de gerninger, man gør. Det er en del af det arbejde og dermed også en del af det, som jeg forestiller mig, når vi skal kigge på strafskærpelser, at vi kommer til at have øje for. For en ting er sikkert: Dyr i menneskers varetægt skal behandles ordentligt, og kan man ikke finde ud af det, så skal det selvfølgelig have nogle konsekvenser, også mærkbare konsekvenser.

Så anerkender jeg, at der et myndighedssamarbejde og i sidste ende en politi- og anklagemyndighed, der har opgaven med at vurdere bevisbyrden, og hvorvidt der kan føres bevis, og i sidste ende en dommer, der skal fælde dommen over den pågældende.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet, så vi siger tak til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og tak til hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne.

Jeg byder nu velkommen til transportministeren og til hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne, som stiller spørgsmålet.