Spm. nr. S 810

3) Til udenrigsministeren af:

Trine Pertou Mach (EL):

Er det også efter det amerikanske præsidentskifte den 20. januar 2025 ministerens opfattelse, at den amerikanske eksportkontrol vedrørende militært udstyr, herunder kampfly og dele til kampfly, grundlæggende varetager – og i en overskuelig fremtid fortsat vil varetage – de samme hensyn som Rådets fælles holdning og FN’s våbenhandelstraktat med hensyn til eksport til lande, der ikke respekterer folkeretten, den humanitære folkeret og menneskerettighederne?

Værsgo.

Tak. Er det også efter det amerikanske præsidentskifte den 20. januar 2025 ministerens opfattelse, at den amerikanske eksportkontrol vedrørende militært udstyr, herunder kampfly og dele til kampfly, grundlæggende varetager – og i en overskuelig fremtid fortsat vil varetage – de samme hensyn som Rådets fælles holdning og FN’s våbenhandelstraktat med hensyn til eksport til lande, der ikke respekterer folkeretten, den humanitære folkeret og menneskerettighederne?

Udenrigsministeren.

Tak for det spørgsmål. Der spørges jo konkret til Udenrigsministeriets vurdering af den nye amerikanske administrations kontrol med eksport af militært udstyr til tredjelande. Jeg forstår det sådan, at det omhandler de sager, hvor danske myndigheder behandler ansøgninger om eksport af militært udstyr – det, man kalder våbeneksport – til USA, der så efterfølgende skal reeksporteres til andre lande. I Danmark er det jo som bekendt Rigspolitiet, der udsteder tilladelser til våbeneksport. Vi, altså Udenrigsministeriet, er høringspart i forbindelse med den konkrete sagsbehandling og bidrager med en udenrigs- og sikkerhedspolitisk vurdering. Dansk våbeneksport til USA er omfattet af Udenrigsministeriets rammevurdering af EU-, EFTA- og NATO-lande. Det udgør en samlet udenrigs- og sikkerhedspolitisk vurdering af de pågældende lande på baggrund af kriterierne i Rådets fælles holdning og FN's våbenhandelstraktat. Samtidig har rammevurderingen til formål at forenkle sagsbehandlingen i forhold til en kreds af Danmarks nærmeste allierede, hvortil man kan regne USA. Der er tale om lande, der enten er underlagt samme eksportforpligtigelser, eller som vurderes at forfølge de samme principielle hensyn som Danmark i deres nationale eksportkontrol. De vurderes dermed til at have evnen til at gennemføre en effektiv eksportkontrol.

Vi sikrer løbende, at rammevurderingen er aktuel, og rammevurderingen bliver opdateret og revurderet løbende i lyset af udviklingen i de pågældende lande. Den senest opdaterede version af den her rammevurdering er fra december 2024. Vi følger altså med andre ord udviklingen på området. Konkret i forhold til USA er vi løbende i dialog med den danske ambassade i Washington med relevante amerikanske myndigheder som vores ligesindede partnere, og det er, for nu at svare på spørgsmålet – der er 24 sekunder endnu – fortsat Udenrigsministeriets vurdering, at USA forfølger de samme principielle hensyn og pejlemærker i deres eksportkontrol som Danmark og vores øvrige allierede.

Spørgeren.

Tak for det. Altså, det er bare for at være sikker. Nu kan man sige, at spørgsmålet også er ganske kringlet, og i virkeligheden kunne man øve sig i at stille dem lidt mere direkte; det er ligesom bare ikke formatet i det her hus, men det kunne man gøre.

Det er jo rigtigt, hvad udenrigsministeren siger: Det handler om den måde, som Danmark indirekte eksporterer våben, flydele og militært udstyr til Israel; det er det, der ligesom er omdrejningspunktet for spørgsmålet. En af grundene til det er jo, at vi har haft adskillige diskussioner om, at Danmark eksporterer via USA og dermed lader sig hvile på den amerikanske eksportkontrol, til trods for at USA hverken har underskrevet eller i hvert fald ratificeret FN's våbenhandelstraktat og jo af indlysende årsager ikke er bundet af den EU-ramme, som er.

Det har været regeringens holdning og vurdering, at det ikke har været et problem, fordi amerikanerne forfølger den. Det helt grundlæggende spørgsmål er jo selvfølgelig, om vurderingen stadig væk holder, efter den nye amerikanske præsident tiltrådte. Det siger ministeren så at den i hvert fald gjorde i december, men der er jo sket ganske meget siden. Altså, Donald Trump, den amerikanske præsident, vil ikke udelukke at bruge militære midler til at annektere og tilegne sig kontrol med Grønland, man truer sine nabolande osv., og man vil i strid med folkeretten underlægge sig Gaza og etablere et eller andet ejendomsparadis, eller hvad man nu vil, men i hvert fald underlægge sig kontrol med Gaza og fortrænge den palæstinensiske befolkning. Så på mange måder må man jo bare konstatere, at USA ikke ser ud, som om de, med den siddende præsident i hvert fald, har stor respekt for folkeretten eller synderlig respekt for internationale aftaler.

Så er det i virkeligheden rimeligt at sige, at man stadig væk kan forvente, at USA vil overholde de facto, hvad der svarer til Det Europæiske Råds holdning til våbeneksport og FN's våbenhandelstraktat, som USA ikke har ratificeret, i lyset af de meget klare, respektløse udtalelser omkring folkeretten?

Udenrigsministeren.

Ja, for ellers ville vi jo have lavet en anden vurdering. Det er rigtigt, at den seneste ex officio-rammevurdering er fra december, men vi følger det jo, som jeg beskrev det før, altså ved at være i dialog med amerikanske myndigheder, med vores egen ambassade m.v.

Generelt kan man vel sige, at USA ligesom Danmark foretager en konkret og individuel vurdering af, hvorvidt man vil tillade eksport af våben og militært udstyr. Og det hviler på de samme principper, altså det var det, jeg sagde før, og foretages jo så på baggrund af en række kriterier som bl.a. hensyn til amerikanske udenrigspolitiske interesser, det pågældende modtagerlands politiske stabilitet, menneskerettigheder og den humanitære folkeret samt USA's internationale forpligtelser til nedrustning og ikkespredning.

Jeg skal ikke gå ind i sådan en nærmere sammenligning, men det vurderes som sagt, at USA forfølger de samme principielle hensyn og pejlemærker i deres våbeneksportkontrol som Danmark og vores øvrige allierede.

Spørgeren.

Det er bare for at være helt sikker: Altså, ministeren mener, at den nuværende amerikanske regering udviser en sådan grad af respekt for folkeretten, at vi fra dansk side fortsat kan lægge til grund, at den amerikanske våbeneksportkontrol, og nu citerer jeg Udenrigsministeriets tidligere vurdering: grundlæggende varetager de samme principielle hensyn som Rådets fælles holdning, FN's våbenhandelstraktat, herunder bl.a. hensynet til menneskerettigheder, humanitær lov og regional stabilitet.

Mener udenrigsministeren – med al den uforudsigelighed og med alle de meldinger, der kommer fra USA – at de stadig væk udviser en sådan grad af respekt for folkeretten, at man kan have den antagelse?

Udenrigsministeren.

Det korte svar er jo ja. For ellers ville vi have en anden antagelse. Altså, vi har en rammevurdering, som vi vedstår os. Vi følger naturligvis løbende udviklingen. Men generelt er det sådan, at USA foretager en konkret og individuel vurdering af, hvorvidt man vil tillade eksport af våben og militært udstyr på baggrund af de kriterier, jeg opridsede før. Så det er den vurdering, der er aktuelt. Kan der være en anden vurdering på et senere tidspunkt? Det kan jeg jo ikke vide, fordi man jo ikke kan foregribe fremtidige vurderinger.

Når jeg har sagt det her – men det er jo en anden diskussion – så er jeg jo også bekymret over en række af de signaler, der sendes fra den nye amerikanske administration, men det fører for vidt at komme ind på det her; det gælder både i forhold til Grønland, det gælder i forhold til Gaza, og det gælder i forhold til Ukraine, men det er en anden diskussion.

Fru Trine Pertou Mach med et afsluttende spørgsmål.

Det handler jo grundlæggende om, at de signaler, der kommer fra den amerikanske præsident eller den amerikanske administration, er i lodret strid med det, som vi vanligvis fra dansk og europæisk side har betragtet som vores sikkerhedspolitiske pejlemærker, altså at der skal være en form for våbenkontrol, at man skal overholde folkeretten, og at man skal have respekt for menneskerettighederne og den humanitære lov. Og ingen af de ting er faktisk tilfældet. I forvejen er det jo ganske tvivlsomt, om USA rent faktisk spiller efter samme våbeneksportkontrolspilleregler som de europæiske lande.

Så vil ministeren her afslutningsvis forpligte sig til, at man fra dansk side genoptager den her rammevurdering, selv om den er foretaget december, altså at man laver en ny nu her i løbet af foråret, så vi faktisk kan få en reel vurdering af, om også våbeneksportkontrollen holder?

Udenrigsministeren.

Men vi forholder os jo løbende til det her. Altså, det er jo sådan, at det er Rigspolitiet, der har ansvaret her. Der kommer en vurdering fra os af udenrigspolitisk og sikkerhedsmæssig karakter i forhold til USA, og de hviler på den her rammevurdering. Og hvis vi vurderer ex officio, at der sker ting, som gør, at vi skal justere vores rammevurdering, så justerer vi vores rammevurdering. Ellers er det jo en, vi lejlighedsvis genbesøger.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til udenrigsministeren og tak til fru Trine Pertou Mach fra Enhedslisten. Jeg byder nu velkommen til finansministeren og hr. Sigurd Agersnap fra Socialistisk Folkeparti, som stiller spørgsmålet.