Spm. nr. S 806

14) Til ældreministeren af:

Marlene Harpsøe (DD):

Er ministeren enig i, at vi bør passe bedre på pårørende, så de ikke slides ned af opgaver hos deres kære, og hvis dette er tilfældet, hvordan mener ministeren i så fald at vi kan styrke pårørendeindsatserne på ældreområdet, så vi forebygger presset på pårørende, der risikerer at gå ud over deres helbred og arbejds- og familieliv?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til rapporten »Pårørende i Danmark – En national kortlægning baseret på survey- og registerdata«, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), 5. marts 2025.

Værsgo.

Mange tak. Er ministeren enig i, at vi bør passe bedre på pårørende, så de ikke slides ned af opgaver hos deres kære, og hvis dette er tilfældet, hvordan mener ministeren i så fald at vi kan styrke pårørendeindsatserne på ældreområdet, så vi forebygger presset på pårørende, der risikerer at gå ud over deres helbred og arbejds- og familieliv?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet, som jeg faktisk er utrolig glad for, fordi jeg jo grundlæggende er rigtig enig med spørgeren i, at vi skal passe godt på vores pårørende. For pårørende til bl.a. ældre gør jo en kæmpe indsats i vores samfund, og mange af dem oplever heldigvis også at spille en rigtig meningsfuld rolle. Samtidig er pårørende utrolig vigtige for borgeren, fordi de er medspillere og livsvidner, som kan være vigtige i forhold til at få tilrettelagt plejeindsatsen godt. Derfor er der for mig at se ingen tvivl om, at vi som samfund virkelig har brug for at have fokus på de pårørende, og vi har også brug for at have fokus på de omkostninger, der kan være ved at være pårørende, som undersøgelser også viser der er.

Det er lige præcis derfor, at et tæt samspil med pårørende er en af de bærende værdier i den nye ældrelov, som vi jo har været sammen om at aftale, og som træder i kraft her til sommer, den 1. juli. Ældrelovens værdisætning betyder selvfølgelig ikke, at pårørende skal erstatte medarbejder i ældreplejen. Det skal de selvfølgelig ikke, hverken i hjemmeplejen eller på plejehjemmene. Men det handler om at give den ældre mere indflydelse på tilrettelæggelsen af plejen, selvfølgelig i tæt dialog med både pårørende og medarbejdere.

Med ældreloven er det sådan, at kommunen skal samarbejde med pårørende og skal løfte værdien omkring samarbejde og samspil med pårørende både i det forebyggende arbejde og i helhedsplejen. Mange dele af implementeringen af ældrereformen er jo faktisk også målrettet pårørende. Der bliver lavet vejledninger til medarbejdere og ledere om, hvordan det egentlig er, at det gode samarbejde med pårørende er. Og til både de ældre og de pårørende udarbejdes der lettilgængelig information, der kan fungere som støtte til at navigere i ældreplejen. Derudover vil kommunerne, ligesom det er tilfældet i dag, fordi det har vist sig at være en rigtig god ordning, fortsat kunne få aflastning og afløsning til ægtefælle eller andre nære pårørende, som passer en ældre.

De pårørende har altid været vigtige, og faktisk er det jo sådan, at det for første gang nogen sinde er skrevet ind i en lovgivning, at samspillet med pårørende er vigtigt – faktisk helt op i formålsparagraffens § 1, hvilket egentlig betyder, at det ikke kan stå mere centralt. For mig at se er det et paradigmeskifte i vores velfærdspolitik, at vi nu også lovgiver eksplicit om at værne om den rolle, som pårørende skal have. Tak.

Spørgeren.

Mange tak til ældreministeren for svaret. Jeg er helt med på, at vi har ladet det være en bærende værdi i ældreloven, at der skal ske et tæt samspil med de pårørende i ældreplejen, og det er jo en rigtig, rigtig god idé, især for de pårørende, men selvfølgelig også for de ældre.

Men det, jeg konkret spørger ind til i mit spørgsmål, handler jo om, hvordan vi bliver bedre til at passe på de pårørende. For én ting er alt det, der handler om inddragelse og samarbejde – det er rigtig vigtigt, ja – men vi skal også passe på de pårørende. Og nu er VIVE jo kommet med den her rapport, som bl.a. viser, at knap halvdelen af den voksne befolkning er pårørende, at hver tiende pårørende bruger 10 timer om ugen eller mere på pårørendeopgaver, og at hver fjerde pårørende oplever negative konsekvenser for deres helbred. Det er også halvdelen af de pårørende, der faktisk efterlyser tilbud, der kan ruste dem bedre til den her opgave med at være pårørende.

Når det så er sagt, vil jeg sige, at det er godt, at ministeren også er inde på det her med, at det jo ikke er meningen, at de pårørende skal overtage nogle opgaver for det offentlige. Det er rigtig, rigtig vigtigt at få sagt. De skal jo ikke være arbejdsheste for et system, der svigter, og det var jeg glad for at ministeren nævnte her. Men jeg kunne godt tænke mig, at ministeren svarede mere uddybende på spørgsmålet omkring, hvad vi konkret gør for de pårørende. For der er mange derude, der bliver slidt ned til sokkeholderne. Det går ud over deres helbred, både mentalt, men også fysisk, at de har så stor en opgave med at være pårørende. Og det er jo ikke bare en opgave, man lige flekser ud af, for selvfølgelig vil man gerne være der for sine nærmeste – det er jo klart – men der er også en balancegang i det her, hvor vi skal sikre, at de pårørende ikke bliver slidt ned til sokkeholderne.

Ministeren.

Jeg er faktisk fuldstændig enig med spørgeren i, at pårørende er utrolig vigtige, og at det er vigtigt, at de også får lov til at udfylde den rolle, som de gerne vil, hvilket også har fyldt i den aftale, vi har på ældreområdet.

Når man læser ned i materialet og det, vi også kender både fra VIVE-undersøgelsen og tidligere undersøgelser, kan vi jo se, at bl.a. sådan noget som at blive klædt på i forhold til viden og rådgivning er væsentligt. Og lige præcis af den årsag er en del af den implementeringsundersøgelse, der er af loven, at man bliver guidet om, hvordan man navigerer som pårørende.

Tak. Så er det spørgeren.

Jeg vil bare gerne helt konkret vide, hvordan ministeren vil følge op på den her rapport: Er vi i mål? Er det det, regeringen mener, altså at vi allerede er i mål? Nu har vi lavet en ældrelov, og så er alt bare godt. Det mener vi jo ikke i Danmarksdemokraterne. Vi mener i høj grad, at vi har en masse ting, vi kan gøre mere, bl.a. også, når det går ud over deres helbred, og med det, som seks ud af ti siger, nemlig at de rent faktisk må kæmpe for at få den hjælp, som de nærtstående har brug for. Så der er mere at gøre.

Ministeren.

Jeg mener jo, vi når et kæmpe stykke vej med ældreloven og hele ældrereformen. Nu er den jo ikke trådt i kraft endnu, så det skal den lige have lov til først. Lige nu står vi jo i en situation, hvor man ser på konsekvenserne af, hvad det er for en politik, der har været ført de sidste 10-15-20 år, og det er noget af det, vi genopretter med ældreloven. Den træder i kraft her den 1. juli. Og det at lave helhedsplejen, som sætter fokus på pårørende – hvad der også er en af de ting, som undersøgelsen viser er en kæmpe udfordring – er lige præcis det, vi har i centrum i ældreloven. Jeg vil altid gerne snakke om, at vi kan gøre det bedre, men jeg synes ærlig talt lige, vi skal have ældreloven til at virke og træde i kraft, før vi kan vi evaluere, hvordan det går.

Spørgeren med det sidste spørgsmål.

Skal jeg forstå det sådan på ministeren, at ministeren ikke mener, der er mere at gøre? Vi kan lige nu og her se, at der er rigtig mange af de pårørende, som er deciderede arbejdsheste i forhold til omsorg for og pleje af deres nærtstående. Det mener jeg ikke er rimeligt. Mener ministeren, det er rimeligt?

Ministeren med et afsluttende svar.

Jeg vil gerne understrege, at pårørende også er en af de allervigtigste faktorer i en ældrepleje, og selvfølgelig skal de kunne få nogle afstemte forventninger, i forhold til hvad deres opgave er. Og for at understrege det, vil jeg sige, at det ikke er meningen – og sådan skal det ikke være i vores land – at pårørende skal løse plejeopgaver. Vi gør af en række ting med den ældrelov, der træder i kraft her den 1. juli, både i forhold til at understøtte implementeringen af, hvordan man er pårørende, og hvordan man kan navigere, og vi klæder fagpersonalet på til at være dygtige i det samspil. Vi sætter helhedsplejen i centrum af vores ældrepleje, hvor det at arbejde med samspillet med pårørende er en kerneværdi. Og så skal vi altid kunne snakke om at gøre det bedre, hvis det ikke er nok.

Tak. Det afslutter spørgsmålet. Tak til kan ældreministeren, og tak til fru Marlene Harpsøe, Danmarksdemokraterne.

Det næste spørgsmål er til klima-, energi- og forsyningsministeren af fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne.