I og med at jeg er i færd med at udpege en ny bestyrelse og jeg måske ikke forestiller mig, at der vil være de store gengangere blandt dem, jeg udpeger, så siger det jo lidt om, hvor min holdning til det ligger henne. Men man er også nødt til som ordfører at spørge de mennesker, der er ansvarlige for beslutningen, om, hvorfor man har truffet den. Jeg faciliterer jo altid gerne møder med Det Danske Filminstitut og medlemmer af Kulturudvalget, og jeg svarer også altid gerne på fru Katrine Daugaards mange spørgsmål. Fru Katrine Daugaard er den, der stiller mig allerflest spørgsmål; det sætter jeg stor pris på.
Men jeg skal jo også for at kunne svare på dem vide, hvad mennesker, der har truffet beslutninger, har tænkt, og i og med at jeg ikke har et direkte politisk ansvar for de beslutninger, som en uafhængig bestyrelse træffer, men jeg har et ansvar for, at institutionen overholder loven, så kan jeg umuligt svare på, hvad vedkommende, der udpegede Claus Ladegaard, tænkte, dengang det foregik. Det håber jeg at ordføreren har forståelse for.
Synes jeg, at det er en god idé? Ikke nødvendigvis. Havde jeg valgt at træffe andre beslutninger? Det kan jeg love for.