Spm. nr. S 788

18) Til uddannelses- og forskningsministeren af:

Katrine Robsøe (RV):

Hvordan forholder ministeren sig til, at mange studerende på og ansøgere til bacheloruddannelser, der i dag giver retskrav til en normal, 2-årig kandidatuddannelse, står til at få ændret deres retskrav med tilbagevirkende kraft til en afkortet kandidatuddannelse, og vil ministeren på den baggrund give kvote 2-ansøgere mulighed for at ændre deres ansøgningsprioriteter, hvis retskravet ændres efter ansøgningsfristen på den uddannelse, de søger?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til ministerens besvarelse af UFU Alm. del 2024-25, spørgsmål 71.

Værsgo.

Tak for det. Hvordan forholder ministeren sig til, at mange studerende og ansøgere til bacheloruddannelser, der er i dag giver retskrav til en normal 2-årig kandidatuddannelse, står til at få ændret deres retskrav med tilbagevirkende kraft til en afkortet kandidatuddannelse, og vil ministeren på den baggrund give kvote 2-ansøgere mulighed for at ændre deres ansøgningsprioriteter, hvis retskravet ændres efter ansøgningsfristen på den uddannelse, de søger?

Ministeren.

Tak for det. I dag giver en bestået akademisk bacheloruddannelse ret til optagelse på en eller flere kandidatuddannelser, som bygger ovenpå den gennemførte bacheloruddannelse. Det er væsentligt for forligspartierne bag aftalen om en reform af universitetsuddannelserne, at det fortsat skal være sådan. Derfor ændres de gældende regler ikke.

Jeg kan derfor heller ikke helt genkende billedet af, at en stor del af de studerende vil få ændret deres retskrav med tilbagevirkende kraft. Fremover bliver der flere forskellige veje til en kandidatgrad. Fra 2028 vil der være nogle, der får retskrav til optagelse på en kandidatuddannelse på 75 ECTS med retten til at vende tilbage til universitetet senere hen i karrieren, mens andre får retskrav på en kandidatuddannelse, hvor de 120 ECTS ligger samlet.

Det er i forlængelse heraf vigtigt for forligskredsen, at kommende og nuværende studerende er ordentligt informeret om deres uddannelsesmuligheder. Der er tilrettelagt en proces, som skal sikre, at de studerende så tidligt som muligt får information om reformens betydning for deres uddannelsesveje.

Forud for årets kvote 2-ansøgningsfrist den 15. marts er der offentliggjort information om det nye kandidatlandskab bl.a. på www.optagelse.dk og på UddannelsesGuiden. Samtidig er universiteterne blevet opfordret til at kommunikere om, hvordan de forventer at deres uddannelser vil blive påvirket af reformen, eksempelvis inden for hvilke uddannelsesområder de forudser ændringer. Informationen vil blive udbygget, i takt med at implementeringen af reformen skrider fremad.

De første nye kandidatuddannelser skal efter planen udbydes fra 2028. Kvote 2-ansøgere kan allerede i dag ændre deres ansøgningsprioriteter frem til fristen kvote 1, så ansøgere, som bliver klogere på deres ønsker, kan nå at ændre deres prioriteter. Og det håber jeg de benytter sig af, hvis det måtte være relevant eller ønskværdigt for dem.

Spørgeren.

Tak for det. Jeg tror måske, vi er lidt uenige om, hvor godt informeret vi mener de studerende og kommende studerende er til at kunne søge ind på de her uddannelser i forhold til det uddannelseslandskab, som er ved at blive lavet nu her. Det er i hvert fald langt fra alle de unge mennesker, som jeg taler med, og som man ellers også kan læse om i pressen, der ligefrem giver udtryk for, at de finder det gennemsigtigt, altså præcis hvad det er for en kandidatuddannelse, de rent faktisk vil have retskrav på at kunne få efter deres bacheloruddannelse.

Jeg er nok også lidt i tvivl om, om ministeren måske lidt har ændret holdning, i forhold til at vi stod i salen her for nogle måneder siden i december, for der, og nu citerer jeg, sagde ministeren nemlig:

»Selvfølgelig skal de studerende, der søger ind til næste år, vide, hvad det er de søger ind til. Det synes jeg er fuldstændig rimeligt at man ved«.

Altså, dette er et helt oprigtigt spørgsmål til ministeren: Når de i dag ikke præcis ved, hvordan deres kandidatuddannelse kommer til at se ud, og om det er en 1-årig eller 2-årig kandidatuddannelse, mener ministeren så, at man oprigtigt har informeret de studerende og kommende studerende godt nok?

Ministeren.

Altså, jeg mener præcis det, som spørgeren læser op, og som jeg går ud fra – jeg kan ikke huske det – er et korrekt citat. Jeg mener i hvert fald det, som jeg er blevet citeret for. Selvfølgelig er det vigtigt, at man, når man søger ind på en bacheloruddannelse, ved, hvad der er for nogle muligheder for kandidatuddannelse i forlængelse af den.

De regler om ansøgning, udvidet ansøgningen og udvidet retskrav, så man kan benytte muligheden for at gøre sin ansøgning om, ændrer vi ikke på. Men jeg er jo enig i, at selvfølgelig skal man gøre alt, hvad man overhovedet kan for, at de studerende er så oplyste som overhovedet muligt.

Spørgeren.

Jeg tror måske desværre ikke, vi bliver helt enige om, hvad det så vil sige at være ordentligt informeret, for de studerende kan jo ikke på nuværende tidspunkt vide, om det er en 1-årig eller 2-årig kandidatuddannelse, de ser ind i.

Derfor har jeg måske bare lyst til at spørge ministeren, om ministeren ikke anerkender, at det kan være en afgørende faktor for, hvilken uddannelser man ender med at stå med i hånden, og hvad for nogle muligheder man kommer til at stå med, når man står med sin færdige uddannelse? Så kan ministeren have alle holdninger til, at det også er godt, men anerkender ministeren, at det kommer til at være en anden uddannelse, man står med, og at det derfor også er fair, hvis det har en indvirkning på, hvilken uddannelse man ønsker at søge ind på?

Ministeren.

Jeg synes, at spørgeren taler ind i en logik, som jeg faktisk synes er faktuelt forkert. For spørgeren taler ind i en logik, der handler om, at uddannelsesudbuddet i dag er sådan en statisk størrelse, at ingenting forandrer sig, og at alting er præcis, som det er. Det er jo ikke rigtigt.

Altså, allerede i dag er det jo også sådan, at nye uddannelser starter op og andre lukker. Man forandrer dem også undervejs, så sådan er det jo heller ikke i dag, altså at alting er statisk og man ved præcis, hvad indholdet er af den kandidatuddannelser, som ligger i forlængelse af, at man har bestået sin bacheloruddannelse.

Den der betonagtige måde at betragte tingene på, hvor intet må laves om, deler jeg simpelt hen ikke, og det er jo i øvrigt heller ikke sådan, det er i dag.

Spørgeren for sin afsluttende bemærkning.

Tak for det, og tak til ministeren for en eller anden form for svar i hvert fald. De kommende studerende ser jo lige nu ind i en ansøgningsrunde med enorm usikkerhed, og hvor de ovenikøbet kommer til at blive ramt af større karakterpres og mindre adgang til su end dem, der er kommet før dem, men jeg skal simpelt hen bare forstå, om ministeren ikke anerkender, at dem, der søger ind nu, lige nu, vil kunne læse i de gældende studieordninger, at der er et retskrav på en 2-årig kandidatuddannelse.

Ministeren for sin afsluttende besvarelse.

Jeg anerkender fuldstændig, at når man reformerer dele af samfundet og laver ting om, kommer det også med en overgang med større usikkerhed. Det anerkender jeg fuldstændig. Hvis ikke man er parat til også at tage det på sig, kan man jo aldrig lave noget om. Og så synes jeg bare, at det er en vigtig nuance til den her diskussion, at idéen om, at alting i dag er statisk og støbt i granit i forhold til det præcise indhold af den kandidatuddannelse, som ligger i forlængelse af den bacheloruddannelse, man søger ind på, jo er ikke rigtig. Det er jo ikke sådan, det er.

Det afslutter spørgsmålet. Tak til uddannelses- og forskningsministeren, og tak til fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre.

Næste spørgsmål er til ministeren for byer og landdistrikter og er stillet af hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti, der nu får ordet til oplæsning af spørgsmålet.