Spm. nr. S 786

1) Til forsvarsministeren af:

Sascha Faxe (ALT):

Mener ministeren, at det er et passende tidspunkt at indgå aftale med USA om amerikanske baser i Danmark, bl.a. set i lyset af den amerikanske præsidents udmeldinger om Grønland?

Værsgo.

Tak. Mener ministeren, at det er et passende tidspunkt at indgå aftale med USA om amerikanske baser i Danmark, bl.a. set i lyset af den amerikanske præsidents udmeldinger om Grønland?

Forsvarsministeren.

Tak for det. Først og fremmest tror jeg, det er tydeligt for enhver, at Europa står i en meget alvorlig sikkerhedspolitisk situation – en af de mere alvorlige i de seneste årtier. Vi befinder os også i en ny geopolitisk virkelighed med store forandringer i verden, som vi også bliver nødt til at forholde os til. Det står også klart, at Europa kommer til at tage en større del af ansvaret for vores kollektive forsvar og sikkerhed, men det ændrer ikke på, at det er vigtigt fortsat at have nære allierede.

Danmark har en stærk interesse i et tæt forsvarssamarbejde med USA. Det transatlantiske samarbejde har været afgørende for Europas sikkerhed i mere end 75 år, og vi skal også gøre, hvad vi kan for både at udbygge og styrke det samarbejde, både for Europas skyld, men også for Danmarks skyld og vores egen sikkerhed her i Danmark.

Det at indgå en forsvarssamarbejdsaftale med USA er derfor også efter min opfattelse helt naturligt. Vi styrker netop det transatlantiske samarbejde med denne aftale. Aftalen fastlægger rammerne for et styrket forsvarssamarbejde mellem Danmark og USA og regulerer amerikansk militærs tilstedeværelse i Danmark. Aftalen giver som led heri bl.a. amerikanske styrker adgang til at benytte og nærmere aftale militære anlæg og områder her i Danmark.

USA vil på nuværende tidspunkt få adgang til at benytte flyvestationerne i Karup, Skrydstrup og Aalborg. Aftalen indebærer ikke, at USA kan oprette selvstændige baser i Danmark. Inden for de udvalgte militære områder kan det aftales, at USA får eksklusiv ret til visse anlæg eller områder. Aftalen forbedrer USA's adgang til Danmark og Østersøen, og den styrker dermed også NATO's kollektive forsvar og afskrækkelse i vores nærområde. Med andre ord øger det også USA's militære mobilitet her i vores region. Samarbejdsaftalen med USA bidrager med andre ord med en række muligheder for at styrke vores sikkerhed, ikke mindst også her i Danmark. Og i en tid med krig i Europa er der efter min opfattelse i udpræget grad brug for, at vi gør det, som der er lagt op til i aftalen, nemlig at vi får et stærkere samarbejde i forhold til det, som DCA-aftalen giver mulighed for.

Fru Sascha Faxe.

Tak for svaret, minister. Jeg hører ministeren sige, at aftalen med USA er vigtig for Danmarks sikkerhed og for at styrke vores transatlantiske bånd. Men det er jo også, netop fordi det her er en sikkerhedspolitisk beslutning med ret vidtrækkende konsekvenser, at jeg stiller spørgsmål om timing i forhold til den geopolitiske situation, vi står i. For vi står i en situation, hvor USA har truet kongeriget med, at de vil tage Grønland; de har startet en toldkrig i morges; de har blandet sig meget aktivt i Ukrainekrigen, som jo også er en del af vores sikkerhedspolitiske felt i Danmark, hvor de bl.a. har lukket for jammingfunktionen på de F-16-fly, vi har været med til at donere; de har droppet støtten; de har lukket for efterretninger osv. Det er alt sammen noget, der også påvirker os sikkerhedspolitisk i Danmark i den situation, vi står i.

Så er det her ikke et tegn på, at vi måske ikke kan stole på amerikanerne? Og er det at lade dem have baser på dansk jord egentlig ikke en sikkerhedspolitisk udfordring, altså en sikkerhedstrussel mod Danmark frem for en øgning af sikkerheden?

Forsvarsministeren.

Man får det indtryk, at spørgeren tænker, at USA potentielt er en fjende, og det er jeg lodret imod. USA er Danmarks tætteste allierede og har været det igennem mange, mange år. Betyder det så, at alt, hvad USA siger, er hundrede procent rigtigt, og at man skal være enig i alt, der bliver sagt fra amerikansk side og af den nye amerikanske administration? Nej, det gør det bestemt ikke. Der er også udtalelser, som både den amerikanske præsident og vicepræsident er kommet med, som jeg er uenig i. Men det ændrer ikke på, at jeg ville synes, det ville være meget mærkværdigt, at man har lavet en samarbejdsaftale, som man så vælger nu at opsige, fordi der er kommet en ny administration. Jeg synes, det ville være det helt forkerte signal at sende i en alvorlig sikkerhedspolitisk situation.

Spørgeren.

Nu var det heller ikke opsigelsen, men det var simpelt hen tidspunktet for, hvornår vi beslutter det, jeg spørger til. For historisk set har vi jo i Danmark haft en stærk tradition for at holde de fremmede magter ud i strakt arm. Så derfor er jeg nysgerrig på, hvilke af de fælles rammer for den her alliance, som ministeren taler om der er tilbage, altså hvad det helt konkret er for nogle ting, vi står på. For Trump har stillet spørgsmålstegn ved en hel del ting, både nogle af de ting, jeg nævnte, men også andre ting.

Så hvad er det, der gør, at vi er villige til at sige, at de stadig er en garant for vores sikkerhed og for vores suverænitet, når de nu har udfordret os på en række områder?

Ministeren.

Først og fremmest er USA fuldstændig afgørende for Europas sikkerhed, og det er USA i kraft af, at de er et meget vigtigt medlem af NATO. Jeg noterer mig jo også med stor tilfredshed, at USA har bekendtgjort, at de ikke er på vej ud af NATO, og at de stadig væk ser NATO som en vigtig hjørnesten både i forhold til den europæiske sikkerhed, men for den sags skyld også den amerikanske sikkerhed.

Når det så er sagt, synes jeg også, man bliver nødt til at se på, hvad det er for en verden, vi lever i, og at der er langt flere ting, der forener Danmark og USA, men for den sags skyld også Europa og USA, end der adskiller os. Men det betyder jo ikke, at der ikke er ting, som udfordrer samarbejdet. Det tror jeg jeg vil være ærlig og sige, og det ville også være meget komisk, hvis jeg sagde, at jeg en til en var enig i alt, hvad amerikanerne gør, for det er jeg ikke. Men det betyder ikke, at jeg vil kaste 75 års sikkerhedspolitisk sambejde over bord, fordi man så har nogle uenigheder på nogle punkter.

Fru Sascha Faxe med et afsluttende spørgsmål.

Så vil jeg vende tilbage til spørgsmålet. Hvad er det så helt konkret for nogle strategiske grundpiller og fælles sikkerhedsmæssige grundpiller, vi har sammen med USA i den her tid, og som vi kan se vi bygger videre på og der stadig er at bygge videre på? Vil ministeren redegøre for det?

Forsvarsministeren.

Vi står jo fast på, at vi kæmper for frihed og fred, og at vi ikke mindst også forsvarer vores demokratiske rettigheder, og det noterer jeg mig også at amerikanerne er optagede af. Jeg glæder mig også over, at amerikanere nu har taget et engagement i forhold til at finde en løsning på situationen i Ukraine, som er ulykkelig. Jeg er faktisk tilfreds med, at det ser ud til, at man har fået et godt udkomme af det møde, der har været i Saudi-Arabien, sådan at det nu bliver Putin, der skal levere, i forhold til om han ønsker en reel fred eller ej.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet, og vi siger tak til forsvarsministeren.

Vi byder nu velkommen til udenrigsministeren, og spørgsmålet bliver igen stillet af fru Sascha Faxe fra Alternativet.