Spm. nr. S 777

3) Til indenrigs- og sundhedsministeren af:

Peter Kofod (DF):

Mener ministeren, at det nuværende system, hvor retspsykiatriske patienter med voldsdomme placeres i almindelige psykiatriske afdelinger, er forsvarligt set i lyset af flere tilfælde, hvor dette har ført til alvorlige hændelser, herunder drabet på en patient på en lukket afdeling?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Stine blev dræbt på lukket afdeling – men gerningsmanden skulle aldrig have været der« bragt på TV Østs hjemmeside den 7. april 2024.

Værsgo.

Tak for det. Jeg vil læse spørgsmålet højt.

Mener ministeren, at det nuværende system, hvor retspsykiatriske patienter med voldsdomme placeres i almindelige psykiatriske afdelinger, er forsvarligt set i lyset af flere tilfælde, hvor dette har ført til alvorlige hændelser, herunder drabet på en patient på en lukket afdeling? Og der skulle også være sendt et link med til sundhedsministeren. Tak.

Ministeren.

Jeg vil gerne starte med først og fremmest at udtrykke min store medfølelse med familien til den kvinde, der blev dræbt tilbage i 2021. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at mennesker, der indlægges i psykiatrien, også skal kunne føle sig trygge. Det gælder sådan set hele psykiatrien, men jeg er også nødt til at sige ligeud, at psykiatrien igennem alt for mange år har været underprioriteret. Og det er jo ikke mindst tragiske hændelser som dem her, der understreger, hvor vigtigt det også er, at vi sørger for at sikre, at psykiatrien bliver løftet, for tilstrækkelig kapacitet – herunder i retspsykiatrien – er helt, helt afgørende i den her sammenhæng.

Det er jo også baggrunden for, at vi fra regeringens side har ingangsat et historisk stort løft af psykiatrien. Alene i år tilfører vi knap 600 mio. kr. ekstra. I de kommende år løfter vi psykiatrien yderligere, og med den kommende 10-årsplan betyder det, at psykiatrien over en 10-årig periode vil blive løftet med 4,6 mia. kr. Det svarer til et løft på 35 pct. Jeg tror, at bortset fra forsvarsområdet er der ikke mange andre områder, der kan se ind i så stort et løft. Og det er også nødvendigt, for der er behov for, at vi får styrket kapacitetsopbygningen i psykiatrien generelt, men herunder jo også i forhold til at få styrket sikkerheden og få løftet kapaciteten i retspsykiatrien.

Vi vil snart fra regeringens side præsentere vores udspil til en samlet 10-årsplan for psykiatrien og invitere til forhandlinger herom, hvor jeg også håber på et godt og konstruktivt samarbejde med ordføreren.

Afslutningsvis vil jeg bare understrege, at selv om jeg ikke kan gå ind i den konkrete sag, må udgangspunktet være, at retspsykiatriske patienter anbringes i retspsykiatrien. Derfor er det selvfølgelig også afgørende, at psykiatrien foretager en farlighedsvurdering af den enkelte patient, inden der sker anbringelse. Ud fra det, der har været offentliggjort om sagen i pressen, kan jeg forstå, at det ikke har været tilfældet.

Derudover kan jeg også forstå, at Styrelsen for Patientsikkerhed efterfølgende har undersøgt visitationen af retspsykiatriske patienter i Region Sjælland, og at de tilbage i juni 2024 vurderede, at der efterfølgende var kommet betryggende rammer for visitationen i Region Sjælland.

(Talen er under udarbejdelse)

Tak for det, og tak til sundhedsministeren for besvarelsen af spørgsmålet. Jeg vil lige starte med alt det, der kommer nu, alt det, der handler om forhandlinger, alt det, der handler om ting, vi fremadrettet kan gøre bedre. Det tager jeg selvfølgelig imod med kyshånd, og jeg tager det også med mig i dag, og jeg glæder mig da også til at blive indkaldt til forhandlinger, for jeg regner helt klart med, at regeringen selvfølgelig vil sigte efter en bred aftale, som også Dansk Folkeparti meget gerne vil være med i, hvis vi kan få lov til at sætte nogle aftryk.

Men jeg vil gå tilbage til den sag, der er årsagen til, at jeg har kaldt ministeren herned i Folketingssalen om det her væsentlige spørgsmål, for det er en helt, helt forfærdelig sag, hvor en meget, meget sårbar borger, der har brug for samfundets hjælp, i virkeligheden ender med at blive lukket inde, kan man sige, et sted, hvor en farlig person og en person, som myndighederne vurderer som farlig, ender med at tage hendes liv. Det er jo fuldstændig frygteligt. Der skal ikke være farligt i vores psykiatri. Det skal ikke være sådan, at man som borger, hvis man kommer ind i psykiatrien, bliver sat i farlige situationer, der i yderste konsekvens kan koste en livet. Ministeren siger i sin besvarelse, at det klare udgangspunkt må være, at farlige, retspsykiatriske patienter ikke skal placeres sammen med andre i psykiatrien. Jeg kunne godt tænke mig i stedet for, at det er et udgangspunkt, at man gør det til et fast princip, at selvfølgelig skal mennesker, der vurderes som farlige, ikke kunne placeres steder, hvor der er ekstremt sårbare mennesker, der har brug for en anden form for hjælp, og hvor farlige mennesker kan risikere i yderste konsekvens at dræbe dem, som det skete med Stine Kitt Jørgensen tilbage i februar 2021.

Er ministeren enig i, at vi fremadrettet skal gøre det til et fast princip og ikke bare et udgangspunkt?

Ministeren.

Det, der er det afgørende for mig, som jeg også siger i min indledende besvarelse, er, at når man er retspsykiatrisk patient, skal man også anbringes i retspsykiatrien. Vi har indhentet oplysninger fra Danske Regioner, som sådan set meget klart siger, at du sagtens kan finde nogle eksempler på, at retspsykiatriske patienter har et behandlingsforløb i almenpsykiatrien, hvor det fungerer hensigtsmæssigt i dag. Der, hvor det er et problem, er, hvor man begynder at anbringe retspsykiatriske patienter i almenpsykiatrien, fordi der mangler kapacitet, der mangler pladser. Det er et regulært problem, og det er også derfor, at jeg i dag står og siger meget klart, at det også er et resultat af, at psykiatrien har været stedmoderligt behandlet igennem for mange år. Der er behov for at investere massivt i kapacitetsopbygningen, herunder også i forhold til retspsykiatrien, hvor der heldigvis også har været taget en række initiativer her i de seneste år i forhold til også at få sat fokus på at få opbygget kapaciteten i retspsykiatrien.

Hr. Peter Kofod.

Det er jo helt åbenlyst, at der har været problemer med kapaciteten i retspsykiatrien, og det har nok også været åbenlyst, at det er noget, der har stået på i mange år. Som jeg sagde i starten af min tale, vil vi, hvis det er noget, vi kan være med til at løse, gerne være med til at løse det. Kan jeg få ministeren til måske klarere at forholde sig til klarere at give en holdningstilkendegivelse om, om folk, der skal sidde i retspsykiatrien, ikke selvfølgelig skal sidde i retspsykiatrien? Det kan jo ske, at der er det her overlap, og det synes jeg vi skal have begrænset.

Ministeren.

Sådan som psykiatriloven i dag er indrettet, er der jo ikke regler for, hvor det er, retspsykiatriske patienter skal anbringes, bortset fra de situationer, hvor du har at gøre med en ekstraordinært farlig patient, hvor man jo i Danmark bliver anbragt på Sikringsafdelingen. Det, der er det afgørende, er jo, at man foretager en farlighedsvurdering af den konkrete patient, i forbindelse med at man beslutter, hvor man skal indlægges. For det er helt uacceptabelt, at man på grund af kapacitetsmæssige problemer bliver indlagt, anbragt i almenpsykiatrien, fordi man mangler pladser i retspsykiatrien, og det er også derfor, jeg synes, det er positivt, at der igennem en årrække også er blevet investeret i retspsykiatrien i forhold til at få udvidet kapaciteten. Det kan vi se i udviklingen i antallet af retspsykiatriske sengepladser, som stiger i de her år, og vi kan også se, at der i de kommende år også etableres endnu flere retspsykiatriske pladser. Kan det stå alene? Nej, det kan det ikke, fordi der er behov for en samlet kapacitetsudvidelse i psykiatrien, og det er noget af det, som også skal adresseres i forbindelse med de samlede forhandlinger om en kommende 10-årsplan for psykiatrien.

Hr. Peter Kofod med et afsluttende spørgsmål.

Så vil jeg gerne gå tilbage til den konkrete sag, der er årsagen til, at jeg har stillet spørgsmålet. For alt det andet om, at vi skal gøre noget godt for psykiatrien i forhandlinger, der kommer, køber jeg sådan set; det er vi gerne med til. Men sagen er jo, at der står nogle pårørende tilbage, som har mistet et elsket familiemedlem, og jeg vil spørge ministeren, om ministeren synes, at man kan gøre mere for at evaluere den konkrete sag, mere for, at de pårørende, der står tilbage og mangler svar på, hvad der skete på det pågældende tidspunkt, kan få de svar.

Ministeren.

Hvor gerne jeg end ville, kan jeg jo ikke i dag stå og sige noget, der kan bringe vedkommende tilbage. Jeg har ikke mulighed for på grund af videregivelsesreglerne i sundhedsloven at indhente oplysninger om den specifikke sag. Men jeg kan ud fra det, der har været fremme i medierne om sagen, forstå, at Styrelsen for Patientsikkerhed gik ind i sagen og vurderede, at der havde været forhold knyttet til bl.a. behandlingen og farlighedsvurderingen af gerningsmanden, som jeg lagde vægt på før, som ikke var – ikke var – i overensstemmelse med almindeligt anerkendt faglig standard. Det var jo også baggrunden for, at styrelsen besluttede at gå dybere ind i forhold til visitationspraksis i Region Sjælland, med henblik på at blive betrygget i, at man fra regionens side fik rettet op på det.

Tak for det. Det afsluttede spørgsmålet, og vi siger tak til indenrigs- og sundhedsministeren og til hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Næste spørgsmål er til kulturministeren stillet af fru Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance.