Spm. nr. S 742

8) Til børne- og undervisningsministeren af:

Sigurd Agersnap (SF):

Hvad er ministerens holdning til Trivselskommissionens forslag om at hæve klasseloftet for de mindste børn, og mener ministeren, at det er problematisk, at Trivselskommissionen er blevet nedsat med et opdrag om at være udgiftsneutral, sådan at den ikke samlet må foreslå, at man bruger flere penge på at løfte børn og unges trivsel?

Spm. nr. S 742

8) Til børne- og undervisningsministeren af:

Sigurd Agersnap (SF):

Hvad er ministerens holdning til Trivselskommissionens forslag om at hæve klasseloftet for de mindste børn, og mener ministeren, at det er problematisk, at Trivselskommissionen er blevet nedsat med et opdrag om at være udgiftsneutral, sådan at den ikke samlet må foreslå, at man bruger flere penge på at løfte børn og unges trivsel?

Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til fru Marlene Harpsøe fra Danmarksdemokraterne.

Jeg byder nu velkommen til hr. Sigurd Agersnap fra Socialistisk Folkeparti, som stiller spørgsmålet, og det er også denne gang til børne- og undervisningsministeren.

Tak, formand. Spørgsmålet lyder: Hvad er ministerens holdning til Trivselskommissionens forslag om at hæve klasseloftet for de mindste børn, og mener ministeren, at det er problematisk, at Trivselskommissionen er blevet nedsat med et opdrag om at være udgiftsneutral, sådan at den ikke samlet må foreslå, at man bruger flere penge på at løfte børn og unges trivsel?

Ministeren.

Tak til spørgeren for spørgsmålet. Lad mig starte med at sige, at vi ikke er tilhængere af at hæve klasseloftet. Jeg vil godt fremhæve, at regeringen modtog Trivselskommissionens rapport den 25. februar, og det betyder, at vi i regeringen endnu ikke haft mulighed for at forholde os til Trivselskommissionens rapport i sin helhed. Vi har derfor heller ikke forholdt os til Trivselskommissionens samlede forslag til finansiering, men der er dog flere af kommissionens finansieringsforslag, som vi allerede nu kan sige ikke er i overensstemmelse med vores politik. Det gælder bl.a. forslaget om at reducere det skolemadsforsøg, som vi har aftalt bl.a. med SF i forbindelse med finansloven. Det gælder også forslaget om bortfald af parallelsamfundslovgivning for dagtilbud og grundskoler, ligesom vi heller ikke mener, at det skal være dyrere at komme på efterskole. Vi har også allerede tilkendegivet, at det ikke er i overensstemmelse med vores linje at pege på det hævede klasseloft fra 0.-2. klasse som finansieringskilde til kommissionens forslag.

Der spørges også til, om jeg ser Trivselskommissionens opdrag om udgiftsneutralitet som problematisk. Det gør jeg egentlig ikke. Det er helt normalt, at kommissioner og ekspertgrupper skal pege på finansieringskilder til deres forslag. Under alle omstændigheder skal alle forslag, der koster penge, jo også finansieres på den ene eller den anden måde. Derfor synes jeg også, det er helt naturligt og sundt, at man altid overvejer, ikke kun hvor pengene skal bruges, men også hvor de kan komme fra. Jeg er rigtig glad for, at Trivselskommissionen har løst deres opgave. Nu bliver det så vores opgave som politikere at fortsætte diskussionerne herfra.

Spørgeren.

Tak til ministeren for svaret. Nu vil jeg sige, at det har været uge 10, hvor vi ikke har været til stede her, og jeg kunne i mellemtiden læse, at ministeren også afviste i pressen, at man ville hæve klasseloftet, men jeg synes, det er godt også at få det bekræftet her i dag, så tak for det. Det samme gælder i forhold til skolemadspuljen. Jeg ville også synes, det var helt vildt, hvis man gik den anden vej, når man netop i en finanslovsaftale og lige nu har lavet en aftale om, hvordan skolemaden skal ud at blive til virkelighed i kommunerne.

Men jeg vil gerne spørge til det sidste, ministeren så svarer, nemlig at det er et sundt og fornuftigt princip, som altid gælder, at kommissioner selv skal foreslå, hvordan de finansierer deres forslag. Jeg synes, det er rigtigt, at det er fornuftigt at have overvejelsen om, om der er nogle ting, man kan spare væk, og om der er nogle ting, man kan gøre smartere. Men så, når man giver den opgave på et område, hvor man gerne vil fokusere på og – går jeg ud fra – deler en ambition om at løfte børns trivsel, at lave den binding, at man ikke må have nogen ting, der koster mere end forslaget, mener jeg ikke er fornuftigt. Jeg synes også, man kan sige, at det skaber et incitament til at komme med nogle forslag, vi alle sammen godt ved ikke bliver til virkelighed som finansieringsforslag. At fjerne det sænkede klasseloft tror jeg hurtigt man kunne have fået at vide både i kommissionen og ovre i ministeriet ikke er politisk gangbart, og at fjerne en pulje til skolemad, som netop er blevet vedtaget, er ikke politisk gangbart. Så der er jo lidt teater over, at man har den binding, at man nu selv skal finde finansiering til sine forslag, vel vidende at de forslag til finansiering, man kommer med, ingen gang har på jord.

Så mit opfølgende spørgsmål til ministeren er: Hvorfor skal alle forslagene finansieres fuldt ud? Kunne kommissionen ikke være kommet med nogle forslag, som de sagde ville være vigtige at prioritere, også med penge fra andre områder, og er ministeren ikke enig i, at det bliver lidt teater, når man siger, at der kommer nogle finansieringsforslag, vi alle sammen godt ved ikke bliver til noget?

Ministeren.

Jeg lægger til grund, at Trivselskommissionen står til ansvar for og gerne vil forsvare de finansieringsforslag, de har lagt frem, og jeg synes helt generelt, at politik bliver lidt for let, når folk bare slynger om sig med millioner og milliarder, som de vil bruge på alle mulige ting. Der er det bare et sundt princip at spørge: Hvor skal pengene komme fra? Det kvalificerer diskussionen, og det gør også, at man tvinger sig selv ind et rum, hvor det også handler om at prioritere. Derfor synes jeg, det er helt naturligt, at når vi beder nogle kloge mennesker om at komme med nogle anbefalinger til, hvordan man kan arbejde med børn og unges trivsel, så beder man dem samtidig om også at komme med forslag til, hvordan det skal finansieres.

Spørgeren.

Det er klart, at man skal have en overvejelse om, hvor pengene skal komme fra, men at det kvalificerer diskussionen, at det skulle komme fra eget område, kan jeg simpelt hen ikke forstå. Altså, den diskussion, vi har herinde, er jo, om pengene ikke godt kunne have været taget fra nogle af de skattelettelser, man giver, for at bruge dem på børneområdet, så flere børn kunne trives. Derfor kunne man jo godt have en kommission, der ikke lagde bånd på sig selv, i forhold til hvor dyre forslag de kunne komme med, men hvor de faktisk kunne sige: Det her vil være rigtig godt at prioritere, fordi det vil give noget i forhold til børns trivsel.

Er ministeren ikke bange for, at vi har manglet nogle af de forslag, der virkelig ville rykke noget, fordi kommissionen skulle have det hele til at gå i nul?

Ministeren.

Jamen udfordringen er jo, at det er verdens letteste opgave at sætte sig ned og skrive et katalog over alt det, man gerne vil bruge penge på, men det bliver også lidt ligegyldigt, hvis ikke det bliver tvunget ind i et prioriteringsrum. Så kan vi jo selvfølgelig godt diskutere, om det prioriteringsrum også kunne være, at kommissionen kunne foreslå en masse højere skatter, men vi har fra regeringens side sagt, at det må kunne lade sig gøre inden for den normale økonomi, og så må vi tvinge hinanden til at forholde os til, hvor pengene skal komme fra. Og vi er så ikke enige i nogen af de steder, som Trivselskommissionen anbefaler. Jeg vil også selv sige, at jeg synes, det mest interessante jo er at diskutere de forslag, de lægger frem, og ikke så meget deres finansiering.

Sigurd Agersnap for et afsluttende spørgsmål.

Prioritering er jo en politisk opgave; det er jo derfor, politikere er her – det er for at lave prioriteringen mellem områder, og hvad vi synes er vigtigt. Når man nedsætter en kommission, er det jo for at få et fagligt input om, hvad der vil være de vigtigste indsatser at gennemføre. Jeg er helt enig i, at vi, når nu vi har fået afvist de her skæve og lidt skøre finansieringsforslag, så diskuterer nogle af de 35 anbefalinger, men jeg har også bare indtil videre hørt ministeren sige, at der ikke er nogen nye penge på området, og at der ikke kommer en masse penge til at implementere det her, og så kommer der jo ikke til at ske noget. Hvilke af de 35 anbefalinger vil regeringen rykke på?

Ministeren.

Der er jo masser af de forslag, de har lagt frem, som vi allerede har gennemført – vi har afskaffet uddannelsesparathedsvurderingen, og vi vil have en ny karakterskala. Der er masser af ting. Og noget af det, der i den grad koster penge, er jo noget, vi har aftalt i fællesskab, nemlig at der skal afsættes over 100 mio. kr. til at få børn fra lavindkomstfamilier på efterskole. Det er jo et af de virkelig dyre tiltag, de har. Så selv om jeg piller nogle af finansieringsforslagene ud, bl.a. fordi vi ikke ønsker flere børn i indskolingen pr. klasse, så er der heldigvis også andre steder, hvor der kan komme noget økonomi fra, bl.a. fra epx-aftalen, som jo er med til at finansiere et af de dyreste tiltag, de lægger frem, og som jeg selv tror er noget, der virkelig vil kunne bidrage, fordi vi i dag kan se, at der er en social ubalance blandt de elever, der starter på efterskole.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Og vi siger tak til børne- og undervisningsministeren og hr. Sigurd Agersnap fra Socialistisk Folkeparti.

Det næste spørgsmål er ligeledes til børne- og undervisningsministeren stillet af fru Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance.