Tak for ordet, og tak til spørgeren for spørgsmålet. Lad mig starte med at sige, at det jo er selve kernen i vores demokrati, at vi har en fri og åben debat, også om de ting, som er svære, og som kan gøre ondt. Et demokratisk samfund skal værne om ytringsfriheden, ligesom et demokratisk samfund bør beskytte befolkningsgrupper mod trusler og forhånelser på baggrund af f.eks. deres tro.
Jeg synes overordnet, at vi i Danmark har et fundet en fornuftig balance mellem de hensyn, men det handler ikke om at kriminalisere holdninger. Dem er man berettiget til at have. Det handler om at beskytte udsatte grupper mod, at de holdninger bliver fremført på en truende eller forhånende måde.
Spørgeren har som begrundelse for sit spørgsmål henvist til en dom fra Vestre Landsret fra den 24. februar 2025, som bl.a. handler om udsagn om jøder. Jeg kan forstå på pressedækningen af sagen, at forsvareren til den tiltalte, der er blevet dømt i sagen, har udtalt, at de vil søge Procesbevillingsnævnet tilladelse til at indbringe sagen for Højesteret. Og jeg er, som jeg også tror at ordføreren er bekendt med, selvfølgelig som justitsminister generelt tilbageholdende med at udtale mig om den konkrete vurdering af sager, der er eller har været behandlet ved domstolene. Derfor vil jeg heller ikke tage stilling til den konkrete sag.
Men generelt gælder det jo, at vi har en vigtig dansk tradition for satire og humor. Det er en tradition, vi skal værne om, og som selvfølgelig har en vigtig plads i den offentlige debat. Nogle gange er det gennem humoren, at et budskab også kommer klarest igennem. Jeg tror dog også, at de fleste har hørt vittigheder, som knap nok var en vittighed, men bare en måde at sige noget nedsættende om jøder eller andre på. Hvornår en vittighed er rettet mod en gruppe, der er beskyttet efter racismeparagraffen, er af en sådan grovhed, at der er tale om en strafbar forhånelse, vil være en konkret vurdering, som sidste ende må foretages af domstolene. Tak for ordet.