Spm. nr. S 737

15) Til klima-, energi- og forsyningsministeren af:

Susie Jessen (DD):

Idet regeringen har opgivet ambitionen om at firdoble vedvarende energi, mener ministeren så, at udbygningen af de statslige energiparker bør sættes på pause?

Værsgo.

Tak skal du have, formand. Idet regeringen har opgivet ambitionen om at firdoble mængden af vedvarende energi på land, mener ministeren så, at udbygningen af de statslige energiparker bør sættes på pause?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Det giver mig mulighed for at slå fast, at der ikke er noget som helst, der skal sættes på pause. I modsætning til spørgeren og spørgerens parti ønsker jeg, at vi opfører vedvarende energi i Danmark, både på land og på havet. Det er godt for Danmarks konkurrenceevne og adgang til grøn energi, og det er godt for sikkerheden og for klimaet.

Danmark får i dag 80 pct. af sin strøm fra grønne kilder. Det er godt, men vi har fortsat brug for mere grøn strøm, så danskerne kan få 100 pct. grøn strøm i stikkontakterne. Vedvarende energi på land er både hurtigst og billigst, og det skal vi udnytte. Vi skal derfor fortsætte udbygningen. Det gælder også for de statsligt udpegede energiparker, eller som jeg plejer at kalde dem: statsligt anerkendte energiparker. For parkerne skal jo kun gennemføres, hvis der er kommunal opbakning til dem. De kommuner, der ønsker at lægge areal til vedvarende energi, skal gøre det. De påtager sig et stort grønt ansvar, og det skal vi takke dem for.

Retningen for udbygningen af vedvarende energi på land er derfor uændret. Men forudsætningerne for en firdobling er ikke rigtig længere til stede. Efterspørgslen på grøn strøm stiger ikke lige så hurtigt, som vi havde regnet med, da ambitionen blev sat. Det betyder ikke, at regeringen ændrer kurs, eller at vi ikke skal komme så tæt på firdoblingen, som vi kan. Og så skal vi huske, at det jo ikke i sig selv er antallet af møller eller solceller, der er målet; det er jo grøn omstilling, og derfor skal udbud og efterspørgsel selvfølgelig også hænge sammen. Der har aldrig været tale om en planøkonomisk firdobling, der skulle ske uanset prisen. Forudsætningen er nemlig fortsat, at udbygning af vedvarende energi på land skal ske på markedsvilkår, dvs. uden støtte og med lokal opbakning.

Afslutningsvis vil jeg slå fast, at indsatsen for vedvarende energi på land ikke skal stå alene. Konkurrencedygtig energi er fundamentet for vores samfund, og havvind og brint er også vigtige elementer i den rejse.

Spørgeren.

Tak for det svar. Jeg kunne forstå på ministeren, at begrundelsen for at droppe den her målsætning om en firdobling var, at efterspørgslen på grøn strøm ikke stiger så meget, som vi havde regnet med, og derfor dropper man målet om en firdobling. Det er glædeligt, at det så endelig er gået op for regeringen, hvad forskere også har sagt længe, altså det her med, at målsætningen var urealistisk høj i forhold til den strøm, man har brug for.

Vi mener i Danmarksdemokraterne, at man skal få lavet en afdækning af, hvor meget man egentlig kan komme op på byernes tage. Det kunne være en rigtig god måde at nå i land på uden at skulle smadre lokalsamfund rundtomkring. Jeg kan ikke forstå, hvorfor regeringen så desperat holder fast i, at de her statslige energiparker skal blive til noget lige nu og her. Det er kæmpe, enorme statslige energiparker, der ødelægger lokalsamfund over det hele. Samtidig vil man ikke være med til at undersøge, om der er andre muligheder for at få det her op i nogle områder, hvor der ikke er så mange solceller, som der er andre steder i vores land. Jeg mener sådan set, at landdistrikterne har bidraget enormt meget til den grønne energi. Det er jo landdistrikterne, der er heltene her. Nu beder man dem om endnu mere, selv om man godt kan se, at der kommer alt for meget op i forhold til behovet. Det hænger jo simpelt hen ikke sammen, minister.

Derfor vil jeg bare gerne spørge, om ikke det giver god mening at træde lidt på bremsen nu og så prøve at få kortlagt, hvor meget vi kan få op på byernes tage, sådan at man ikke generer folk ude i landdistrikterne, der i forvejen bokser med dårlig infrastruktur, statslige arbejdspladser, som er dårligt fordelt, skoler, der lukker, og købmænd, der lukker. Det her er bare en ekstra byrde på lokalområder, som jeg ikke synes at man kan være bekendt, især ikke, når man nu selv har erkendt, at en firdobling var alt for højt sat.

Ministeren.

Det var da noget af en talestrøm, der kom der. Tak for den. Der var mange elementer i, så jeg bliver nødt til at fokusere lidt. I politisk forstand er målsætningen ikke ændret. Målsætningen har hele tiden hvilet på, at der skulle være lokal opbakning, og at der skulle være økonomi i at sætte vedvarende energi op. Ambitionen var så, at det skulle kunne muliggøre, at vi kom op på en firdobling. Det er der ikke noget i tallene, der tyder på nu. Det betyder ikke, at det ikke er godt, hvis vi når en firdobling; det skal vi endelig gøre. Det betyder sådan set heller ikke, at opgaven lokalt har ændret sig. De kommuner, der gerne vil, skal have mulighed for at stille arealer til rådighed efter gode processer. Det er bare der, hvor kerneforskellen på os to er. Du vil gå ind i de fine saloner i København og bestemme herfra, hvad kommunerne vil og må; det vil jeg ikke.

Jeg vil bede ministeren om at undgå direkte tiltale. Spørgeren.

Jeg ved ikke, om jeg vil kalde Køng Mark, hvor jeg bor, en fin salon. Men jeg ved i hvert fald, at der er 350 ha på vej nærmest i min egen baghave. Jeg ved også, at der er seks vindmøller af 150 m's højde på vej nærmest i min baghave. Jeg ved også, at der er et solcellefirma, der er gået konkurs i det område, sådan at der kun står jern på den mark nu og ikke solcellepaneler. Det betyder jo sådan set noget for de naboer, der bor omkring de marker, at de ikke kommer til at kunne få en kompensation, selv om deres hus er faldet enormt meget i værdi.

Nu nævner ministeren selv borgerinddragelse. Hvad betyder det ord egentlig? Betyder det, at man holder nogle borgermøder?

Ministeren.

Der er ikke én af de solceller eller vindmøller, der nævnes her, som har fået lov til at stå det sted, uden at det er sket med kommunal opbakning. Der har været lokal opbakning; byrådet har sagt o.k. til det, og det er for mig en af de fineste måder at udvikle vores land på, nemlig at sikre, at det administrative niveau, der er tættest på borgerne, er der, hvor man beslutter, hvor den vedvarende energi skal stå. Det er supergodt.

Det er jo bare forskellen på os to. Du vil jo have, at man her i Folketinget skal lægge bånd på det, som kommunerne gerne vil. Det er forskellen.

Jeg vil gerne bede ministeren om at undgå direkte tiltale i henhold til forretningsordenen. Så er det spørgeren til en afsluttende bemærkning.

De her energiparker, de statslige energiparker er jo noget, man har en målsætning om fra Christiansborgs side af. Man havde indtil for nylig også en målsætning om en firdobling af vedvarende energi på land. Man giver også puljer til kommunerne for at sætte vedvarende energi op på land.

Så jeg synes egentlig, det er at fraskrive sig et ansvar, at man tørrer det hele af på kommunerne. Man har jo selv sat de her ambitioner i gang fra Christiansborg side af. Det synes jeg simpelt hen at ministeren må erkende. Og nu må man også erkende, at man må begynde at gå en anden vej, f.eks. at sætte det op på tagene, så der bliver en fair fordeling af de her solceller rundtomkring i vores land. Det er da det mindste, man kan gøre.

Ministeren til en afsluttende kommentar.

Men det principielle er jo stadig væk det samme, og nu er det et par gange, at spørgeren og jeg har stået og debatteret det her. Jeg ønsker en udvikling af sol- og vindenergi på land i Danmark, som er vokset op nedefra, og hvor kommunerne er dem, der afgør, om man vil have det eller ej. Der, hvor man gerne vil have det, skal man have lov til det. Jeg ser den her udbygning som et partnerskab mellem kommunerne og staten, og det er forskellen. Du vil ... undskyld, De vil, spørgeren vil, nu skal jeg øve mig – jeg øver mig, hr. formand; jeg har kun været minister i 2 år, så jeg skal lige have lidt træningsbane.

Læringskurven kunne godt være lidt stejlere.

Ja tak. (Munterhed). Forskellen på spørgeren og jeg er, om vi skal have et land, hvor det styres decentralt eller i Folketinget. Jeg siger decentralt.

Det afslutter spørgsmålet. Tak til klima-, energi- og forsyningsministeren, og tak til fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne.

Næste spørgsmål er også til klima-, energi- og forsyningsministeren og stilles af fru Marlene Harpsøe, Danmarksdemokraterne.