Spm. nr. S 729

4) Til kulturministeren af:

Helena Artmann Andresen (LA):

Mener ministeren, at det er et problem, at ordblinde studerende, der studerer på uddannelser, der ikke giver adgang til su, ikke længere har adgang til Nota, som er et bibliotek for blinde, ordblinde og andre med læsevanskeligheder, som stiller både studiebøger og skønlitteratur til rådighed i udgaver, der kan læses op?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Nye regler afskærer en hel gruppe studerende fra bøger til deres uddannelse« fra Politiken den 20. februar 2025.

Værsgo.

Tak. Mener ministeren, at det er et problem, at ordblinde studerende, der studerer på uddannelser, der ikke giver adgang til su, ikke længere har adgang til Nota, som er et bibliotek for blinde, ordblinde og andre med læsevanskeligheder, som stiller både studiebøger og skønlitteratur til rådighed i udgaver, der kan læses op?

Ministeren.

Tak til fru Helena Artmann Andresen for spørgsmålet. Jeg vil starte med at slå to ting fast. Studerende med læsevanskeligheder skal have det allerbedste grundlag for at gennemføre deres uddannelse ligesom alle andre. Samtidig er det også afgørende, at der i fremtiden findes et sundt marked for studiebøger.

Der har i mange år eksisteret lidt usikkerhed om løsningen med Nota, i og med at det har været meget nemt at kopiere de studiebøger, Nota har stillet til rådighed, hvilket har betydet, at landets forfattere og forlag er gået glip af en lang række rettighedsbetalinger og -midler. Det har vi forsøgt at finde en løsning på med krypterede materialer og krypteret adgang. Jeg er kun interesseret i, at de mennesker, der har behov for materialet, får adgang til det, ligesom jeg har en interesse i, at de mennesker, der har skrevet bøgerne, og de forlag, der har rettighederne sammen med forfatterne, modtager en rigtig betaling. Derfor er jeg selvfølgelig villig til at se på, om der kan findes løsninger for den gruppe af uddannelsessøgende, som ordføreren nævner.

Spørgeren.

Tak for det. Jeg er jo helt klar over den problematik, der har ledt til den her udfordring. Men jeg synes, at vi da må være enige om, at staten ikke skal begrænse ordblinde, der tager en uddannelse, som ikke er su-berettiget. Det er jo et enormt ressourcespild, både menneskeligt og økonomisk, hvis ordblinde ikke får de rigtige hjælpemidler stillet til rådighed.

For et stykke tid siden læste jeg om Christian Andersen i Politiken. Christian er ordblind og afhængig af Nota. Han læser til socialformidler, som er en ikke-su-berettigetuddannelse. Til sommer forventer han at gøre sin uddannelse færdig. Hvad er svaret til Christian og de mange andre, der lige nu står i den her situation, hvor de ikke kan få adgang til Nota og få læst deres studiebøger op?

Jeg er selv ordblind og ved, hvor svært det kan være at få det læst, og der er jo nogle ordblinde, der er ordblinde i sådan en svær grad, at de nærmest ikke kan læse eller føler sig fuldstændig kørt over, efter at de har læst 300-400 ord. Så hvad er svaret til dem, der står i Christians situation lige nu?

Ministeren.

Tak for at bringe det emne på banen og også for at dele, tænker jeg, en personlig beretning, som både er sårbar og jo sikkert også har haft en meget stor betydning for den måde, ordføreren er kommet igennem det danske uddannelsessystem på. Altså, jeg har den holdning, at det skal hjælpe mennesker med vanskeligheder på den bedst mulige måde med at få den bedst mulige uddannelse, og lige nu er det SPS-reglerne, der afgør, hvilke uddannelser der berettiger til, at man modtager gratis adgang til Notas studiebøger. Adgangen er jo gratis, hvorimod man, hvis man er en studerende uden læsevanskeligheder, selv ville skulle betale for sine studiebøger, hvilket rigtig mange studerende gør. Det konkrete svar er, at jeg gerne vil udvide adgangen, så flere uddannelser kan være med. Jeg bryder mig ikke om, at nogle bliver efterladt udenfor.

Spørgeren.

Tak. Jeg hæfter mig også ved, at ministeren siger »hvis der kan findes en løsning« – jeg synes, at der skal findes en løsning på det her. Jeg synes jo også, det er fint, hvis man køber sine studiebøger selv. Man kan ikke bare sætte sig ned som ordblind og læse i en almindelig bog. Det godt være, at man kan købe dem over nettet, men dem kan man ikke markere i eller få læst højt, og det er jo det problem, som Nota skal løse, og jeg forstår ikke, hvorfor det er, at man forskelsbehandler på uddannelserne på denne måde, uanset om de er su-berettigede eller ej. Det kunne jeg bare godt tænke mig at høre en uddybning af.

Ministeren.

Begrænsningen fremgår jo af den måde, som SPS-støtten i forhold til adgangen til Nota er vurderet på. Men jeg synes egentlig, at ordføreren løber en åben dør ind. For det, jeg prøver at sige her i Folketingssalen, er, at jeg er interesseret i at finde en løsning, der giver de bedste muligheder.

Jeg kan forstå på de artikler, der har været skrevet i forskellige medier, at den løsning, vi nu har forsøgt at finde for at hjælpe de studerende og for også at sørge for, at forfattere og forlag får deres retmæssige betaling, har haft en konsekvens. Den er jeg meget interesseret i at vi afbøder for dem, der er berørt af det, og jeg er derfor villig til at finde en løsning, der imødekommer de problemer, som ordføreren rejser.

Fru Helena Artmann Andresen med et afsluttende spørgsmål.

Jeg tror, at der er mange, for hvem det er vigtigt, og som selvfølgelig er glade for, at man gerne vil lave det stykke arbejde. Men jeg tror bare, at der er mange, der gerne vil have svar på, hvornår man får løst det her problem. For det er jo lige nu, at de ordblinde står med den her udfordring, og det kan have store konsekvenser, som gør, at man bliver nødt til at droppe ud af sin uddannelse eller forlænge sin uddannelse, fordi man simpelt hen ikke kan følge med, fordi der er lavet – undskyld, det synes jeg – et dårligt stykke politisk arbejde, der ikke tager højde for de her ordblinde studerende.

Ministeren.

Jeg vil bare lige påpege, at der, lige siden fru Mette Bock var kulturminister, har været nogle udfordringer på det her område. Jeg har forsøgt at løse dem og sikre, at de mennesker, der ejer rettighederne til studiebøgerne, får en rimelig betaling, og at man ikke kan piratkopiere tilgængeligt materiale. Det skal ikke betyde, at der er mennesker, der før havde adgang, som ikke kan få adgang. Men lige nu lever vi jo bare op til de love og regler, der er på området. De love og regler ekskluderer så nogle af de mennesker, som fru Helena Artmann Andresen peger på her i spørgsmålet. Dem er jeg villig til at hjælpe. Det vil jeg gerne være med til. Mit ministerium er i dialog med Uddannelses- og Forskningsministeriet for at se på, hvordan vi kan gøre det, og jeg lover, at vi ikke bruger længere tid på det end absolut nødvendigt. Dog håber jeg, at ordføreren vil anerkende, at det selvfølgelig er vigtigt at overholde landets love, og at mennesker, der ejer et produkt, også får den retmæssige betaling, når det bliver brugt, og at ordføreren også kan se det problematiske i, at der har været en lang årrække, hvor forfattere og forlag desværre er blevet snydt for de rettighedspenge, de havde krav på.

Tak for det, og det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til fru Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance.

Jeg byder nu velkommen til fru Katrine Daugaard, ligeledes fra Liberal Alliance, som stiller spørgsmålet.