Spm. nr. S 72

15) Til ministeren for grøn trepart af:

Torsten Gejl (ALT):

Mener ministeren, at den proces, som regeringen har kørt op til fremlæggelsen af den grønne trepartsaftale, har inddraget relevante samfundsaktører – heriblandt repræsentanter fra klimabevægelser, dyrevelfærdsorganisationer og ungdommen – i tilstrækkelig grad, og vil ministeren karakterisere processen som værende demokratisk?

Spm. nr. S 72

15) Til ministeren for grøn trepart af:

Torsten Gejl (ALT):

Mener ministeren, at den proces, som regeringen har kørt op til fremlæggelsen af den grønne trepartsaftale, har inddraget relevante samfundsaktører – heriblandt repræsentanter fra klimabevægelser, dyrevelfærdsorganisationer og ungdommen – i tilstrækkelig grad, og vil ministeren karakterisere processen som værende demokratisk?

Spm. nr. S 72

15) Til ministeren for grøn trepart af:

Torsten Gejl (ALT):

Mener ministeren, at den proces, som regeringen har kørt op til fremlæggelsen af den grønne trepartsaftale, har inddraget relevante samfundsaktører – heriblandt repræsentanter fra klimabevægelser, dyrevelfærdsorganisationer og ungdommen – i tilstrækkelig grad, og vil ministeren karakterisere processen som værende demokratisk?

Spm. nr. S 72

15) Til ministeren for grøn trepart af:

Torsten Gejl (ALT):

Mener ministeren, at den proces, som regeringen har kørt op til fremlæggelsen af den grønne trepartsaftale, har inddraget relevante samfundsaktører – heriblandt repræsentanter fra klimabevægelser, dyrevelfærdsorganisationer og ungdommen – i tilstrækkelig grad, og vil ministeren karakterisere processen som værende demokratisk?

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak, formand. Mener ministeren, at den proces, som regeringen har kørt op til fremlæggelsen af den grønne trepartsaftale, har inddraget relevante samfundsaktører – heriblandt repræsentanter fra klimabevægelser, dyrevelfærdsorganisationer og ungdommen – i tilstrækkelig grad, og vil ministeren karakterisere processen som værende demokratisk?

Ministeren.

Tak for det. Jeg havde faktisk forberedt et fint svar. Men nu har vi lige siddet og forhandlet ovre i mit nye ministerium, Ministeriet for Grøn Trepart, mens der har stået demonstranter udenfor og inde i opgangen, og nogle har været inde tæt på mit kontor, og råbt slagord, og heldigvis er det blevet håndteret stille og roligt. Jeg har mødtes med de demonstranter flere gange igennem de seneste uger, hvor de også har sultestrejket. Jeg har faktisk også mødtes med dem i foråret, mens vi sad og lavede den grønne trepart. Jeg har lyttet til, hvad de har at sige, og jeg har sagt til dem, hvad jeg oprigtigt mener, nemlig at det, at vi har så ambitiøse klimamål i Danmark og rundtomkring i verden jo også skyldes, at børn og unge i hele verden har lagt pres på i forhold til de klimaforandringer.

Kan jeg så tilfredsstille deres behov og gøre det, de vil? Det kommer jeg ikke til, for så havde vi ikke lavet en aftale i den grønne trepart. Så hvis der her i spørgsmålet ligger et spørgsmål om, om vi lytter, om jeg lytter til klimabevægelsen, til Klimarådet, som jeg også har mødtes med, til en række af de organisationer, som ytrer sig, er svaret jo entydigt ja. Betyder det, at vi så kan gøre dem tilfredse eller de indgår på lige fod i en demokratisk forhandling mellem regeringen og Folketingets partier? Nej, det gør det jo ikke. Så har vi lavet en grøn trepart med en række parter, der repræsenterer brede dele af det, vi sådan set har siddet og arbejdet med: Hvordan laver vi verdens første klimaafgift? Hvordan sikrer vi os, at vi tager livtag med den gigantiske miljøkrise, vi står i, med det alt for meget kvælstof, der er ude i vores fjorde? Der har de ikke alle sammen siddet, det anerkender jeg, men det betyder ikke, at der ikke har været følgegrupper, og at vi ikke har haft processer, hvor vi også har lyttet til, hvad de har at sige.

Spørgeren.

Før sommerferien præsenterede regeringen den såkaldte grønne trepart, der skal lave en overordnet aftale om CO2-udledning, kvælstofudledning og klimaskov i Danmark bl.a. Man har sat en lang række organisationer til at lave en utrolig vigtig aftale i dansk politik, selv om de fleste af organisationerne ikke har ekspertise i forhold til CO2-afgifter, kvælstofudledning og klimaskov. Man kalder det en grøn trepart, hvilket jo er en decideret falsk varebetegnelse. Det er i virkeligheden ikke nogen trepart, for der er tale om syv organisationer, og den er ikke grøn, da det kun er én af de syv organisationer, der har ekspertise inden for det grønne. Den såkaldte grønne trepart består af Landbrug & Fødevarer, NNF, Dansk Metal, Dansk Industri, KL, regeringen og Danmarks Naturfredningsforening. Det er jo hæderkronede organisationer, ingen tvivl om det, men bortset fra Dansk Naturfredningsforening er det jo ikke organisationer med ekspertise inden for det grønne område.

Resultatet er også blevet, den aftale, de har lavet, indbefatter en CO2-afgift, der er lavere end alle Svarerudvalgets anbefalinger, at man kaster yderligere milliarder af kroner efter landbruget, at aftalen er underfinansieret, og at kvælstofreguleringen ikke stopper iltsvindet osv. osv. Det værste er, at regeringen giver udtryk for, at de politiske partier stort set ikke kan påvirke aftalen, fordi den er forhandlet stort set færdig i den såkaldte grønne trepart. Det var også grunden til, at Alternativet forlod forhandlingerne, da vi ikke vil forhandle på skrømt og give vores grønne stempel til noget, der ikke er grønt nok i forhold til de udfordringer, vi står med på det grønne område i Danmark og internationalt.

Vi er ikke de eneste, der mener, at den såkaldte grønne trepart er en fiasko. Der er en lang række grønne organisationer, der kritiserer aftalen rigtig, rigtig højlydt. I den kritik lyder det bl.a.: Hvorfor skal organisationer uden for Folketinget træffe meget vigtige politiske beslutninger? Det er jo ikke dem, vi har stemt på.

Mit spørgsmål er: Mener ministeren, det er legitimt, at organisationer og parter uden for Folketinget skal have lov til at lave politiske aftaler, som er støbt så meget i beton, at folkevalgte partier stort set ikke får lov til at ændre et komma?

Ministeren.

Jeg ved faktisk ikke helt, hvad der er værst: at stå og læse op af noget, der sådan er præfabrikeret, og som tegner et billede af, at den her trepart er helt vanvittig, eller at sætte sig ind til bordet og forhandle, som der er en række partier der gør. Jeg er helt med på, at Alternativet forlod det til en start, fordi det er nemmere for Alternativet nu at stå og sige alle de ting her, som ikke er rigtige, end at sidde inde ved bordet og søge indflydelse. En politisk aftale i det her parlament, i Folketinget, kan kun indgås af politiske partier. (Tredje næstformand (Karsten Hønge): Spørgeren). Det er bl.a. derfor, vi sidder og forhandler om 40 mia. kr. (Tredje næstformand (Karsten Hønge): Tak til ministeren!), men så er der hele den der remse. Jeg synes jo, at man simpelt hen som må sætte sig ind til bordet og blive siddende og forhandle.

Tak! Spørgeren.

Ministeren sagde ordret, at der ikke kunne flyttes et komma. Og i regeringsgrundlaget står der om den såkaldte grønne trepart:

»Regeringen vil derfor nedsætte et partnerskab med landbrug, fødevaresektor, naturorganisationer, forbrugerorganisationer og kommuner, som skal komme med oplæg til en samlet visionsplan for dansk landbrug.«

Regering svigter jo totalt sit eget regeringsgrundlag. Der er kun én grøn organisation i den såkaldte grønne trepart; der er ingen forbrugerorganisationer; det hele er forsinket; og det er ikke nogle anbefalinger, det er nærmest et diktat, der ikke kan forhandles. Hvorfor har regeringen svigtet sit regeringsgrundlag fuldstændig i forbindelse med den grønne trepart?

Ministeren.

Jeg tror, jeg ville blive sådan grundlæggende rystet, hvis Alternativet ligesom sagde: Nu har regeringen levet op til sit regeringsgrundlag. Altså, jeg synes simpelt hen, det er sådan en billig omgang. Jeg tager det dybt seriøst, at der er en række organisationer, der har synspunkter. Jeg mødes med dem, jeg snakker med dem, jeg lytter til, hvad de siger, og så træffer vi politiske beslutninger herinde til sidst. Og det at prioritere f.eks. at finde 40 mia. kr. og finde ud af, hvordan det skal finansieres, er i høj grad en politisk beslutning. Det at stå og sige her, at der så er nogle andre organisationer, der sidder og skalter og valter med vores alle sammens skattekroner, er simpelt hen misinformation om, hvad det er, der egentlig er på spil her. Og jeg synes egentlig, at det meget godt illustrerer forskellen på at være i Alternativet og være optaget af at træde ud af en aftale, så man kan stå og hamre løs på det, i stedet for at sidde med inde ved bordet og søge indflydelse.

Spørgeren.

Men ministeren kan jo ikke løbe fra det, som står i regeringsgrundlaget. Det er jo ikke en roman. Det er jo ikke leg. Det har regeringen selv lovet danskerne. Men hvis det var sådan, at regeringen havde samlet en række grønne organisationer til at komme med forslag og rådgivning og en vision, som man sagde man ville gøre, om en grøn aftale i stedet for at gemme sig bag en række organisationer, som er gode nok i sig selv, men som stort set ikke har ekspertise inden for det grønne område, tror ministeren så, at vi havde undgået nogle af alle de problemer og udfordringer, der er i aftalen, og som medierne jo dagligt bringer til torvs?

Ministeren.

[Lydudfald] ... mest på en demokratisk samtale, hvor man samtaler med hinanden. Når jeg svarer hr. Torsten Gejl, at jeg har mødtes med de organisationer, har lyttet til dem, så læser hr. Torsten Gejl op fra et stykke papir, hvor der så står, at jeg har gemt sig bag nogle andre organisationer. Altså, det giver jo en mærkelig samtale. Jeg har mødtes med de organisationer, jeg lytter til, hvad de siger, jeg samtaler med dem. Betyder det, at de får hele deres vilje og jeg kan indfri alt det, som Den Grønne Ungdomsbevægelse står og siger de har sultestrejket for, fordi de synes, vi skal afskaffe animalsk produktion i Danmark? Nej, for det kan jeg ikke indfri. Men jeg kan hvert fald lytte til, hvad de siger, og jeg kan også lade mig inspirere af noget af det, de siger. Det er sådan, jeg arbejder.

Tak. Det afslutter spørgsmålet. Tak til ministeren for grøn trepart, og tak til hr. Torsten Gejl.

Det næste spørgsmål er til uddannelses- og forskningsministeren er fru Charlotte Munch.