Spm. nr. S 705 (omtrykt)

7) Til børne- og undervisningsministeren af:

Marlene Harpsøe (DD):

Hvad mener ministeren om de mange bekymringer, der er rejst i forhold til de tusindvis af unge, der har brug for et afklarende år, men som fremover kommer i klemme som følge af den politiske aftale om at nedlægge den kommunale 10. klasse og i stedet tvinges over på regeringens nye ungdomsuddannelse?

Værsgo.

Mange tak. Spørgsmålet lyder: Hvad mener ministeren om de mange bekymringer, der er rejst i forhold til de tusindvis af unge, der har brug for et afklarende år, men som fremover kommer i klemme som følge af den politiske aftale om at nedlægge den kommunale 10. klasse og i stedet tvinges over på regeringens nye ungdomsuddannelse?

Ministeren.

Tak til spørgeren for spørgsmålet. Jeg vil godt starte meget beklage, at svaret er blevet lidt forsinket, men jeg blev ramt af sygdom, da det oprindelig var sat på Folketingets dagsorden.

Først og fremmest mener jeg ikke, at tusindvis af unge kommer i klemme med aftalen om en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse, som regeringen har indgået med SF og Dansk Folkeparti. Tværtimod mener jeg, at vi samlet set giver dem et bedre tilbud, end de får i dag, og også et temmelig meget dyrere tilbud, end de får i dag.

En del af formålet med 10. klasse er jo, at det skal hjælpe de unge med at afklare deres uddannelsesvalg, og netop det skal den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse også kunne. På epx får de unge bare 2 sammenhængende år til at afklare det valg i stedet for 1 år i 10. klasse, og de får et mere stabilt uddannelsesforløb med færre skift mellem institutioner og klassekammerater. Og vi skal ikke undervurdere betydningen af stabile stamklasser og faste sociale relationer for unge i den her aldersgruppe.

Jeg mener desuden, at det er bedre for de unge at afklare deres uddannelsesvalg på en ungdomsuddannelse, hvor de kan prøve kræfter med forskellige uddannelsesretninger i nogle gode fysiske rammer og et godt ungdomsmiljø. Samtidig vil de unge fremover også få mulighed for at tage tiende skoleår på efterskolerne, hvor størstedelen af de nuværende 10.-klasseelever går i dag, eller de kan tage tiende skoleår på en fri fagskole. I den forbindelse afsætter vi med aftalen ca. 28 mio. kr. stigende til 110, så flere unge fra familier med lav husstandsindkomst kan få tilskud til delvis egenbetalingen af et tiende skoleår på en efterskole eller en fri fagskole.

Det er samtidig vigtigt for mig, at der er uddannelsesveje til alle unge, også dem, der har haft en mere udfordret tid i grundskolen og dermed kan have behov for faglig opkvalificering og social modning, før de er klar til at starte på ungdomsuddannelse. Med aftalen har vi derfor også sikret, at elever, der ikke består folkeskolens afgangseksamen, eller elever, der falder fra et andet uddannelsestilbud, i løbet af skoleåret efter 9. klasse får ret til at starte på fgu.

Endelig giver vi mulighed for, at elever i specialundervisningstilbud kan tage 9. klasse over 2 år, så de får bedre mulighed for at bestå folkeskolens afgangseksamen. Tak for ordet.

Fru Marlene Harpsøe.

Tak til ministeren for svaret, og tak for, at vi kan tage den her dialog nede i Folketingssalen i dag. Det er noget, der ligger Danmarksdemokraterne meget på sinde, altså at sikre, at der er nogle gode tilbud omkring de unge, som har brug for noget ekstra tid efter folkeskolens 9. klasse til at tage stilling til, hvad det er, de gerne vil være, og hvilken vej deres liv skal gå.

Der er vi ret bekymrede over, at regeringen nu har planer om og har besluttet sig for at nedlægge 10. klasse, for der er så mange unge mennesker i dag, som har rigtig stor gavn af 10. klasse. Jeg kender selv nogle, der går i 10. klasse, og nogle, som har gået i 10. klasse, og som har været glade for det, og som er glade for det. Så vil ministeren ikke nærmere uddybe, hvad det er, der galt med 10. klasse i dag, siden man vil nedlægge det?

Ministeren.

Der er ikke nødvendigvis noget galt, men vi bruger for få ressourcer og for lidt økonomi på den gruppe af unge, som ikke går den lige vej gennem uddannelsessystemet og typisk den akademiske vej gennem uddannelsessystemet. Hvis man ser på det over de seneste år, bruger vi en stadig større andel af vores samfundsøkonomi på at uddanne dem, der skal den akademiske vej, og blandt dem vil der være en overrepræsentation af børn, der er vokset op i familier, hvor forældrene har meget uddannelse, og vi bruger for lidt økonomi på dem, der er fra familier, hvor der ikke er en stærk uddannelsestradition.

Så vi har behov for at bruge meget mere økonomi og bruge mange flere ressourcer på dem, der ellers trækker mindst på uddannelsessystemet. Det er det, der er tanken bag reformen.

Spørgeren.

Hvor er det trist, at det hele altid skal handle om økonomi og om penge. Vi kan jo i Danmarksdemokraterne se, at der er rigtig mange unge mennesker og deres forældre også, som er glade for 10. klasse i dag, og derfor undrer vi os over, at man vil lave det om. Hvorfor skal det hele handle om økonomi? Vi kan også se, at der er rigtig mange unge mennesker, som går i 10. klasse, har gået i 10. klasse, og som søger videre hen på en erhvervsuddannelse. Alt andet lige troede jeg, at børne- og undervisningsministeren også var en, der gik meget op i at sikre, at der var flere unge, der valgte at gå på en erhvervsuddannelse for f.eks. at blive murer eller kontorassistent, som henholdsvis ministeren og jeg selv er. Hvorfor vil man ikke give de unge den mulighed, når nu vi kan se, at der er ret mange unge, der tager en erhvervsuddannelse efter 10. klasse?

Ministeren.

Hvis du kigger på den kommunale 10. klasse i dag, er der mange af de elever, der ikke får noget efterfølgende uddannelse – rigtig mange – og for dem, der får det, er det typisk en hf eller en erhvervsuddannelse. Det betyder også, at de har mange skoleskift i en alder af 15, 16, 17 år. Vi kunne godt tænke os, at de ligesom deres jævnaldrende, der går på det almene gymnasium, får mulighed for at blive i en stabil klasse over 2 eller måske 3 år, hvor de får lidt længere tid til at træffe beslutning om, hvilken uddannelse de vil tage. Dem, der i dag tager 10. klasse og bagefter tager grundforløb 1 og bagefter grundforløb 2, har typisk gået på tre skoler på 2 år. Det synes jeg ikke er rimeligt. Typisk rejser de også længere for at komme i skole og ender med at gå i skole med nogle, der er meget ældre end dem selv. De har også fortjent et ungdomsmiljø tæt på, hvor de bor.

Fru Marlene Harpsøe for et afsluttende spørgsmål.

Jeg er ærgerlig over og i Danmarksdemokraterne er vi ærgerlige over, at alt skal handle om økonomi, men også skal handle om, at flere skal i gymnasiet. Hvorfor vil ministeren ikke være med på rent faktisk at fremlægge noget, der gjorde, at flere tog en erhvervsuddannelse? Vi kan i hvert fald se, at 10. klasse er et af de steder, hvor flere unge rent faktisk går videre til en erhvervsuddannelse. Det havde vi jo i Danmarksdemokraterne gerne set, frem for at alt skal handle om gymnasiet. Lad os dog få flere faglærte. Det er det, Danmark har brug for, i stedet for at de unge går den mere akademiske vej via gymnasiet.

Ministeren.

Det må være en misforståelse fra Danmarksdemokraternes side. Det nye i reformen her er, at det bliver legitimt at tage en erhvervsrettet gymnasieuddannelse først og så tage en erhvervsuddannelse bagefter. Det må gymnasiet i dag ikke; de må ikke forberede gymnasieeleverne til at tage en erhvervsuddannelse. Men vi kan jo se på søgetallene, at det er der rigtig mange unge der gør.

Nu ved jeg, at spørgeren kender lidt til Helsingør. Det er jo et sted, hvor der ikke er en kæmpestor erhvervsskole. Den ligger i Hillerød, og derfor er der rigtig mange unge fra Helsingør, der må tage til Hillerød. De står tidligt op om morgenen, og de skal tage hele vejen til Hillerød for at tage den ungdomsuddannelse, de gerne vil tage. I fremtiden kan alle unge fra Helsingør blive i Helsingør og tage deres ungdomsuddannelse der og først bagefter skulle rejse langt for at tage deres uddannelse. Så det er at investere mere tid, mere økonomi, flere ressourcer, mere politisk opmærksomhed i de unge fra Helsingør, der ikke får høje karakterer fra grundskolen i dag, men gerne vil noget mere erhvervsrettet. De kan nu blive i deres lokalsamfund, blive i et ungdomsmiljø, hvor de er vokset op, i den fremragende by Helsingør.

Tak for det. (Marlene Harpsøe (DD): Nu ville jeg gerne have haft ordet.) Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til fru Marlene Harpsøe fra Danmarksdemokraterne.

Jeg byder nu velkommen til hr. Sigurd Agersnap fra Socialistisk Folkeparti, som stiller spørgsmålet, og det er også denne gang til børne- og undervisningsministeren.