Spm. nr. S 675 (omtrykt)

7) Til kulturministeren af:

Morten Messerschmidt (DF) (medspørger: Alex Ahrendtsen (DF)):

Hvad mener ministeren om, at en statsligt finansieret medieinstitution producerer en dokumentar, der sår splid og mistro i Rigsfællesskabet, og som ifølge danske topøkonomer tangerer misinformation og lige så godt kunne være lavet af russiske trolde, og tilmed udgiver dokumentaren midt under valgkampen i Grønland?

Skriftlig begrundelse

Spørgeren henviser til kronikken »Min økonom-ære blev gået for nær: DR-dokumentar tangerer misinformation« bragt i Jyllands-Posten den 10. februar 2025 .

Værsgo.

Tak, formand. Hvad mener ministeren om, at en statsligt finansieret medieinstitution producerer en dokumentar, der sår splid og mistro i Rigsfællesskabet, og som ifølge danske topøkonomer tangerer misinformation og lige så godt kunne være lavet af russiske trolde, og tilmed udgiver dokumentaren midt under valgkampen i Grønland?

Kulturministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg har meget klart sagt, hvad jeg mener om dokumentaren. Det er ikke en hemmelighed, at den samlede stand af økonomer her i landet har givet udtryk for, at de finder dokumentaren utrolig mangelfuld. Jeg undrede mig også, da jeg så den. Det er utroligt, at man ikke gør sig mere umage for at bibringe seeren den nødvendige viden om, hvad forskellen er på omsætning, bni-indeksering og indtjening. Tilmed ligger der jo et svar til Finansudvalget, og hr. Morten Messerschmidt må rette mig, hvis jeg tager fejl, men jeg mener, det er fra årgang 1995, der ret effektivt udpensler, hvordan statens omsætning, indtjening og de forskellige pengestrømsinteraktioner har været i forbindelse med udvinding af kryolit i Grønland.

Det havde på alle måder været fordelagtigt, hvis DR's dokumentarhold i forbindelse med samarbejdet med det produktionsselskab, der har lavet dokumentaren, havde været opmærksomme på det og havde gjort et bedre stykke arbejde.

Hr. Morten Messerschmidt.

Det er jeg glad for at vi ser ens på. Så er spørgsmålet jo: Hvad gør vi herfra? Dansk Folkeparti er en del af medieforliget og har været med til sammen med ministeren selvfølgelig at sætte rammerne for den måde, DR agerer på, og hvis vi er enige om, at det her er uacceptabelt, er vi jo også nødt til at sikre, at det ikke kan ske igen. Jeg har set, at hr. Thomas Falbe fra DR har været ude at sige, at i virkeligheden burde det her slet ikke have været bragt, og det er sådan set et synspunkt, jeg deler med ham.

Jeg vil i hvert fald komme med det forslag, at ministeren i medieforligskredsen indkalder de ansvarlige chefer fra Danmarks Radio til en drøftelse med de partier, som har taget ansvar i forhold til at sikre de rammer, der er i medieforliget, sådan at vi i fællesskab kan sikre, at det her ikke sker igen. For sagen er jo, er det langtfra er første gang, at Danmarks Radio producerer dybt tendentiøs journalistik, især i dokumentarformen. Jeg tror, vi alle sammen kan huske sagen om Farhad, Vejlesagen, hvor DR med piber og trommer – som DR jo kan – lavede en dokumentar, der sådan antydede, at politiet havde skaffet den her unge mand af vejen i en skov nede i Tyskland. Og det viste sig, at den familie, man havde lavet det sammen med, hele tiden havde vidst, hvor han var, altså hvor man virkelig inkriminerede dansk politi på en fuldstændig usaglig måde. Vi har set 1864-filmen, som var, vil jeg tillade mig at sige, noget rent makværk, produceret alene for at imødegå en historiefortælling, som man så mente var Dansk Folkepartis. Det var i hvert fald, hvad den tidligere chef for afdelingen i Danmarks Radio sagde. Og nu kommer der så åbenbart en filmproduktion om Danmarks rolle i slavetiden, hvor man har engageret såkaldte diversitetsworkshops med folk, der bliver dårlige af at sidde sammen med hvide mennesker, der producerer hvid sved, kan vi konstatere. Altså, at den slags overhovedet kan finde sted inden for et dansk statsmedie, der får næsten 4 mia. kr. om året, kan vi ikke have.

Ministeren.

Altså, jeg synes jo, det er udtryk for racisme, hvis man siger, at man ikke kan holde ud at være sammen med mennesker, der har en speciel hudfarve – og det er i øvrigt ligegyldigt, hvilken hudfarve det er.

Jeg er enig med hr. Morten Messerschmidt i, at der af og til bliver produceret dybt bekymrende værker på landets produktionsselskab. Nogle gange bliver der også produceret fantastisk tv. Jeg synes f.eks., at »Løvens hule« og serien om Grundtvig, som også er publiceret af DR, virkelig kan noget. Jeg har siddet og grinet af »Nak og æd« og bliver klogere af at se på naturen. Jeg er i øvrigt enig i, at nogle af de andre programmer, der bliver bragt, falder mindre i min smag.

Hr. Thomas Falbe fra Danmarks Radio var ude at sige, at dokumentaren måske ikke burde have været bragt. Man kunne godt som parlamentariker og som bekymret borger i Danmark ønske sig, at de overvejelser, der bliver bragt til torvs efter offentliggørelsen, var blevet grundigere behandlet før offentliggørelsen. Nu kan jeg se, at formanden rejser sig op, men jeg vil gerne sige noget mere efterfølgende.

Hr. Morten Messerschmidt.

Det er jeg meget enig i. Det bemærkelsesværdige er jo, at når det kommer til andre programmer, kan Danmarks Radio godt finde ud af at afpublicere. Jeg mindes et boligprogram for ganske nylig, dem er der multiple af på DR's sendeflader, hvor det også kom frem, at det overhovedet ikke levede op til de almindelige kriterier, for det, man havde lavet, var rent fup, og der afpublicerede man. Hvad mener ministeren om, at man ikke gør det i det her tilfælde? Så vil jeg også gerne lige have et svar på, om ministeren vil indkalde de relevante chefer, så vi i medieforligskredsen kan have en drøftelse af de, tror jeg, mere strukturelle problemer i DR.

Ministeren.

Jeg synes jo, det er vigtigt, at det er DR's bestyrelse, der løser de problemer, der er i DR. Det er derfor, DR har en bestyrelse. Hvis DR ikke lever op til public service-kontrakten, er det en helt anden sag. Hvis det er sådan, at der er tilfælde, hvor DR ikke lever op til det, vi i medieforligskredsen har aftalt med DR, er det kun naturligt, at medieforligskredsen vender det først i kredsen selv, og derefter vil kulturministeren rette henvendelse til DR. Udfordringen med frie medier er, at de nogle gange bruger deres frihed til at træffe fornuftige valg og af og til meget ufornuftige valg. Jeg ønsker at bo i et land, hvor vi politikere – hr. Morten Messerschmidt er ekspert i det, jeg øver mig selv – kan udøve vores politiske virke, bruge vores ytringsfrihed, debattere og komme med holdninger, og hvor medierne kan bringe, hvad de nu engang måtte mene er fornuftigt, og vi kan have alle holdninger til det. Men vores armslængde stopper dér, hvor vi kan gribe ind redaktionelt.

Tak for det. Jeg byder nu velkommen til medspørgeren, som er hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Ja, det er en chokerende sag. Det mest chokerende er jo, at det ikke har haft konsekvenser. Det er, som om Danmarks radio lever i sin egen lille boble. Det, man så har haft travlt med, er at hive fat i armslængdeprincippet. Politikere må slet ikke sige noget om det her, og det er absurd, for armslængdeprincippet er ikke et hold kæft-bolsje. Det betyder, at vi finder pengene, vi sætter rammerne, men de finder ud af at styre, de finder ud af at hyre, og de finder også ud af, hvad der skal være i Danmarks radio, altså hvad de skal sende. Vi har en forpligtelse som politikere til at kritisere. Vi må også gerne sige, at der skal rulle hoveder. Er ministeren enig i den udlægning af armslængdeprincippet, og er ministeren enig i, at det bør have konsekvenser for de ansvarlige bag dokumentaren?

Ministeren.

Tak til hr. Alex Ahrendtsen for spørgsmålet. Selv havde jeg fornøjelsen af at blive kritiseret i et stort dobbeltopslag i Berlingske Tidende her den anden dag. Professor Sten Schaumburg-Müller kritiserer mig og i øvrigt også hr. Alex Ahrendtsen og andre for at bryde armslængdeprincippet. I mit tilfælde var det, fordi jeg mener noget om indholdet, mens det i hr. Alex Ahrendtsens tilfælde var, fordi man påkalder sig en række konsekvenser for de medarbejdere, der har produceret og publiceret dokumentaren. Jeg mener, at armslængdeprincippet går dér, hvor man som politiker selvfølgelig kan bruge sin ytringsfrihed. Man må til hver en tid sige, hvad man mener om et givent publicistisk produkt – det forbeholder jeg mig også ret til selv. Jeg synes også, at vores armslængdeprincip stopper dér, hvor vi kan kræve konkrete redaktionelle beslutninger truffet, om en dokumentar skal forblive publiceret, og om en medarbejder skal ansættes eller ikke ansættes. Det tror jeg dybest set også hr. Alex Ahrendtsen er enig med mig i.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Men det bør have konsekvenser. Det ser ikke ud til, at der kommer nogen konsekvenser. Generaldirektøren er fuldstændig fraværende. Hvor er hun? Hvorfor hører vi ikke noget fra hende? Hvad gør hun? Har kulturministeren haft kontakt til henne? Hvad sker der? Vi kan ikke leve med det her, vi kan ikke have, at skatteydernes penge går til statsfinansieret propaganda, til fake news, for det er fake news, og det er endda et program, en udsendelse, der blev advaret imod af de involverede, og som blev misbrugt af dokumentarholdet. Jeg kan næsten ikke finde noget, der er værre. Så er ministeren ikke enig i, at der bliver nødt til at være nogen konsekvenser?

Kulturministeren.

Mit indtryk er ikke, at DR er færdige med deres interne evaluering. Og mit indtryk er sådan set også, at man tager det utrolig alvorligt i DR. Selv bad jeg nyhedsdirektøren for en uges tid siden om at forklare, hvorfor det her var en god idé. Det gjorde vedkommende så på den måde, hun nu fandt det formålstjenligt. Efterfølgende har vi kunnet forstå, jeg tror, det er Berlingske, der har bragt det til torvs, at Thomas Falbe har været ude at sige, at dokumentaren ikke burde have været bragt i det nuværende format. Hvad DR vælger at drage af konsekvens af den information, venter jeg spændt på.

Tak for det. Vi siger tak til medspørgeren, hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti. Det bliver hr. Morten Messerschmidt, som stiller det sidste spørgsmål. Værsgo.

Tak, formand. Nu nævnte ministeren lige før public service-aftalen. Jeg citerer derfra i andet afsnit: »DR skal være garanten for indhold, der rager så højt op og har så meget kvalitet, at det er relevant og bliver brugt af hele befolkningen og dermed skaber fælles referencer og understøtter den demokratiske samtale i Danmark.«

Man kan selvfølgelig sige, at DR på den her måde faciliterer en demokratisk samtale om Danmarks Radio, men det, der er sagen her, er jo, at Danmarks ikke lever op til det, vi har aftalt. Vi vil ikke have et 4 milliarder stort medie, der producerer fake news og politiske bidrag. Så jeg vil gerne gentage mit ønske om, at ministeren indkalder de relevante chefer, så vi kan have den samtale, som DR's chefer tydeligvis ikke er i stand til at facilitere.

Kulturministeren.

Hr. Morten Messerschmidt citerer fuldstændig korrekt fra public service-aftalen og -kontrakten. Jeg har selv været med til at indgå den, selv været med til at formulere det, der er blevet læst højt, i øvrigt sammen med hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Medieforligskredsen mødes i næste uge, hvor det her også kommer til at fylde lidt på dagsordenen, tænker jeg. Hvorvidt man kan indkalde diverse chefer til at stå skoletræt, eller hvorvidt vi i første omgang skal have en intern drøftelse i Kulturudvalget, er jeg ikke parat til at svare på endnu. Under alle omstændigheder tror jeg, at det står klart efter debatten, at jeg sådan set deler den kritik langt hen ad vejen, som både hr. Alex Ahrendtsen og hr. Morten Messerschmidt har ytret. Jeg er selv forarget, jeg er selv bekymret, jeg har selv givet udtryk for, at jeg føler mig båret frem til dørtrinnet mellem information og misinformation.

Jeg tror ikke, at jeg meget tydeligere kan give udtryk for, hvor utilfreds jeg har været med den dokumentar, og det synes jeg er på sin plads. Jeg har så også den holdning, at frie medier lever i en frihed, der er beskyttet på et niveau, hvor jeg ikke vil kræve enkelte chefer fyret eller journalister hyret. Det betyder ikke, at man ikke skal overholde den kontrakt, man har indgået med det offentlige, og er der eksempler på, at DR ikke gør det, står jeg selvfølgelig klar til at handle.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til kulturministeren, tak til hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til miljøministeren og til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten, som stiller spørgsmålet.