Spm. nr. S 669 (omtrykt)

8) Til miljøministeren af:

Søren Egge Rasmussen (EL) (medspørger: Peder Hvelplund (EL)):

Mener ministeren, at myndighederne spiller hasard med borgernes helbred, når man tillader Danmarks første pyrolyseanlæg at åbne uden først at have undersøgt luftforurening og lugtgener ved pyrolyseprocesser?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen ”Talia har en sjælden lungesygdom - mor beskylder virksomhed for partikelforurening” bragt på TV2 Nord den 7. februar 2025.

Værsgo.

Tak. Mener ministeren, at myndighederne spiller hasard med borgernes helbred, når man tillader Danmarks første pyrolyseanlæg at åbne uden først at have undersøgt luftforurening og lugtgener ved pyrolyseprocesser?

Ministeren.

Danmarks første større pyrolyseanlæg er jo blevet miljøgodkendt af Hjørring Kommune forud for etableringen og driften af anlægget, og det er også sådan, at myndigheden har haft mulighed for at stille specifikke krav til produktionen, som virksomheden så skal overholde. Så vi har altså en godkendelses- og tilsynsmyndighed, og det er ifølge loven vedtaget her i Folketinget jo kommunen, dvs. Hjørring Kommune, der altså har vurderet de mulige miljø- og sundhedspåvirkninger, som virksomheden skal give ved drift af det her anlæg.

Hvad er der så sket her? Jeg kan oplyse, at ved meddelelse af miljøgodkendelsen har kommunen bedt virksomheden om at følge en handlingsplan for at imødegå lugtgener, og jeg kan også oplyse, at Hjørring Kommune den 12. februar var på uanmeldt besøg hos virksomheden, og på den baggrund har man varslet et påbud til virksomheden om, at den skal måle for luftforurenende stoffer på alle afkast tilknyttet pyrolyseanlægget. Jeg kan også oplyse, at virksomheden efterfølgende har kontaktet Teknologisk Institut, der har været på besøg på anlægget og vil foretage målinger ved anlægget og i omgivelserne.

Det er jo sådan som følge af lovene, at godkendelses- og tilsynsmyndigheden ikke bare kan, men er forpligtet til at gribe ind, hvis der findes ulovlige forhold eller overhængende fare for menneskers sundhed. Og jeg kan også oplyse, at jeg har bedt Miljøstyrelsen om at tage kontakt til den konkrete myndighed, som jo så er Hjørring Kommune, med henblik på at inddrage og vidensdele om den her problemstilling.

Spørgeren.

Tak. Grunden til, at vi finder det her meget alvorligt, er, at der ligger en strategi om at bruge 10 mia. kr. på pyrolyseanlæg over hele Danmark, og så er det jo vigtigt, hvad det er for nogle forhold, der gælder, og hvad der er styr på. Vi har lige haft et lovforslag, som sådan set pålagde kommunerne at lave en planlægning, men når jeg ser på den her konkrete sag, virker det jo, som om der bør være nogle generelle krav til pyrolyseanlæg, som skal overholdes, i stedet for at man bare overlader det til en kommune.

Hvis man ser på den miljøgodkendelse, som ministeren henviser til, er det jo en miljøgodkendelse, hvor der er en masse vurderinger og skøn fra kommunens side, og det kan jeg egentlig også godt forstå, når nu det er en ny type anlæg. Det er sådan set et industrianlæg, som man kobler på et biogasanlæg, og så tager man den våde fraktion, fiberfraktionen, og så bruger man en masse af den pyrolysegas, man har fået ud af det, som skulle være noget godt, og det bruger man så bare til at tørre de der fibre, og så laver man en pyrolyseproces, som alle synes er fantastisk interessant.

Vi synes jo faktisk også i Enhedslisten, at det er interessant, hvis man kan lave noget stabilt kulstof. Men hvis man har en industriel produktion dér, der giver så mange gener sundhedsmæssigt for naboerne, så er der altså noget, man ikke har styr på, og det er det, der gør os urolige. Og når vi så ser på, hvad det er for en proces, vi kigger ind i her, er det sådan, at når man har et demonstrationsanlæg, skal man jo gerne lære af det. Man skal ikke bare tælle energienheder. Man skal sådan set gerne lære af, hvad det er for nogle gener, der kan være ved et pyrolyseanlæg. Og det virker altså, som om der er voldsomme gener fra lugt og røg.

Nu henviser ministeren til, at der har været et uanmeldt besøg, og det er jo godt, at der bliver fulgt op på tingene. Men jeg har også kunnet læse mig til, at det er så kompliceret, at man faktisk har bedt om assistance til at håndtere det. Så vi står altså over for noget, hvor regeringen vil bruge 10 mia. kr. på pyrolyseanlæg og så bare lige overlader det til kommunerne. Kan ministeren ikke se, at det er bekymrende, at man har så lidt styr på det første demonstrationsanlæg, og at man ikke er ude at måle på, hvad det er, det anlæg udleder, og at den vurdering af gas og røg, der slipper ud, kommer meget sent i processen? Kan ministeren ikke se, at vi virkelig bør måle på, hvad det er, der slipper ud fra anlægget nu?

Miljøministeren.

Det jo helt rigtigt, at pyrolyseanlæg, altså i den her skala, er en helt ny teknologi, som skal lykkes i forbindelse med en grøn omstilling af vores fødevareerhverv til glæde for både miljø og selvfølgelig nedbringelse af klimaaftrykket. Det er meget, meget væsentligt. Men en reduktion af CO2 må jo ikke ske på bekostning af menneskers sundhed eller vores miljø, og derfor ligger der i den strategi, som ordføreren her nævner, og som regeringen jo har lagt frem, en massiv investering i netop forskning, og at vi følger op på, hvad det er for nogle processer, og hvordan vi kan sikre, at de processer ikke går ud over vores sundhed og ud over miljøet.

Spørgeren.

Ja, man kan godt have en eller anden overordnet tilgang til det. Hvis nu vi tager udgangspunkt i de helt konkrete problemer derude, så kunne man jo altså godt vælge, at man gik ind og undersøgte, hvad det egentlig er, der er af udslip, helt konkret – f.eks. hvad der er af dioxiner, altså de der forureningsforhold.

Kan ministeren ikke se, at det jo sådan set er det, man burde tage ud at måle på, når nu man har et demonstrationsanlæg? Altså, så får man da noget ud af sit demonstrationsanlæg, så det ikke bare bliver til noget om, hvad der kan ske ude på landbrugsjorden. Så jeg vil godt høre ministeren, om ikke det er noget, der skulle sættes i værk, når nu vi har sådan et demonstrationsanlæg i fuld skala.

Ministeren.

Det, som jeg oplyste i min besvarelse, er jo, at efter det uanmeldte besøg fra myndigheden derude, hvor man har varslet påbud, så har virksomheden kontaktet Teknologisk Institut – der er jo noget af den fineste viden, vi har – som siden også allerede har været på besøg på anlægget og vil foretage målingerne ved anlægget og i omgivelserne.

Så har jeg også tilkendegivet, at jeg har bedt Miljøstyrelsen om at tage kontakt til den konkrete lokale myndighed netop med henblik på inddragelse og vidensdeling om problemstillinger og det, man kan få af viden ud fra det her arbejde.

Tak for det. Jeg byder nu velkommen til medspørger hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Det, ministeren tilkendegiver her, er jo nogle reaktioner, der kommer på bagkant af det, vi har oplevet. Lige nu er der jo borgere, som bor ude i nærheden af anlægget, og som oplever konkrete gener. Jeg har selv fornøjelsen af at bo i Hjørring Kommune. Jeg kan jo konstatere, at hver gang jeg kører forbi anlægget derude, er der lugtgener.

Der er store problemer med anlægget derude, og der er jo borgere, som bor i området, og som har helt konkrete problemer, også borgere med lungesygdomme, som oplever en konkret forringelse af livskvalitet. Mener miljøministeren – hvis fornemste rolle jo er at beskytte miljøet, og som også har en fortid som sundhedsminister – ikke, at der bør lovgivningen sikre, at vi ikke kommer til at stå i en situation, hvor de skal opleve sig som forsøgskaniner?

Altså, regeringen er villig til at bruge 10 mia. kr., eller det er besluttet i Folketinget at bruge 10 mia. kr. på en ny teknologi. Burde man ikke sikre på forhånd, at der ikke er den risiko for, at man oplever de store sundhedsgener, som der nu i hvert fald er borgere, der giver udtryk for, og som man ikke kan afvise? Der ligger simpelt hen ikke dokumentation for konsekvenserne af at afbrænde våd biomasse i et pyrolyseanlæg.

Miljøministeren.

Det er jo derfor, kommunen som myndighed er forpligtet til at gribe ind, hvis der findes overhængende, alvorlig fare for menneskers sundhed, og det er jo også det, der er sket.

Altså, myndigheden, kommunen, har været på uanmeldt tilsyn og har varslet påbud om præcis det, at virksomheden skal måle for luftforurenende stoffer i røgen, og at man skal sætte ind i forhold til at få stoppet de lugtgener, som hr. Peder Hvelplund nævner her. Det er de lugtgener, som der jo i miljøgodkendelsen er krav om at der ikke må være, altså væsentlige lugtgener. Det har man så konstateret at der altså er, og så har man varslet et påbud.

Ud fra den måde, hvorpå jeg har fulgt sagen her fra den lokale myndighed, synes jeg derfor ikke, at der er belæg for at ville kritisere den myndighed. Jeg anerkender, at det jo er svært, når det er det første, og derfor arbejder vi på højtryk for at lave nogle nationale vejledninger, der skal rådgive kommuner om, hvordan vi så går videre. Der vil vi jo selvfølgelig høste alle de erfaringer, vi gør os nu.

Hr. Peder Hvelplund.

Jeg kritiserede heller ikke myndigheden. Jeg kritiserede sådan set ministeren, jeg kritiserede regeringen, for jeg tror ikke, at Hjørring Kommune ville have haft noget imod, at man havde sagt, at der skulle laves en vvm, når det er sådan, at vi står med et nyt anlæg, hvor der er ukendte konsekvenser af f.eks. afbrænding af våd biomasse. Hvad kan det skabe af negative effekter i form af udslip af dioxin eller andet? Her er det jo overladt til kommunen at lave et skøn, og det fremgår også tydeligt af den miljøgodkendelse, der er, at kommunen har vurderet, at der ikke er brug for en vvm. Jeg tror ikke, at kommunen havde haft noget imod, at der havde ligget et pålæg fra regeringen om, at der skulle udarbejdes en vvm-redegørelse. Og det, der er mit spørgsmål, er bare, om ministeren ikke er villig til at rette op på det og sikre, at der ikke er borgere, der bliver brugt som forsøgskaniner i en forholdsvis uprøvet teknologi.

Miljøministeren.

Det her går jo sammen med vores myndigheders arbejde. Miljøstyrelsen har jeg bedt om at tage kontakt til netop kommunen for at inddrage og videndele, og mens det her sker, har vi jo også igangsat et forskningsprojekt netop for at undersøge dannelsen og nedbrydningen af miljøfarlige forurenende stoffer. Det er ikke noget, jeg tager let på. For vi ved godt, hvad det er for nogle stoffer – der bliver nævnt nogle af dem her – vi for enhver pris skal undgå. Opgaven er jo at sikre, at vi kan redde klimaet, uden at miljøet lider overlast. Det er præcis den opgave, vi har sat os for at løse. Det koster nogle penge, det er rigtigt, og dem har vi sat af til det, og det kræver noget forskning, og det er så det, vi er i gang med.

Tak for det. Vi siger tak til medspørger hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten, og den, der stiller det sidste spørgsmål, bliver hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Nu har vi haft nogle sager, hvor kommuner er kommet galt af sted. Der er Nordic Waste og forurenet jord, der blev transporteret rundt i hele landet, og så har vi så et pyrolyseanlæg her, hvor Hjørring Kommune har et problem. Nu nævner ministeren Miljøstyrelsen, og at der nu er lagt en plan for, hvad det er, man skal undersøge med hensyn til det her demonstrationsanlæg. Når nu der er lagt op til, at de her undersøgelser, som vedrører luftforurening, først er færdige i slutningen af 2026, kunne jeg godt tænke mig at høre ministeren, om ikke det var noget, man kunne fremrykke. Altså, vi står over for, at man vil lave et pyrolyseanlæg her i 2027-2028.

Ministeren.

Det er helt korrekt, at vi regner med, at der kommer en afrapportering i slutningen af 2026. Det er jo, fordi arbejdet skal være grundigt, og det er Miljøstyrelsen, der vurderer det. Jeg vil meget gerne tage op med dem, om noget kan fremrykkes, men jeg er altså også lydhør over for, at de skal være på sikker grund. I mellemtiden rådgiver de så om den konkrete sag og er i tæt kontakt med Hjørring Kommune om den. Der er jo så også rekvireret hjælp fra Teknologisk Institut netop for at få lavet målinger af den konkrete røg.

Tak for det, og det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til miljøministeren og tak til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Jeg byder nu velkommen til beskæftigelsesministeren og til fru Charlotte Munch fra Danmarksdemokraterne, som stiller spørgsmålet.