Spm. nr. S 665 (omtrykt)

3) Til udenrigsministeren af:

Peder Hvelplund (EL):

Mener ministeren, at Danmark bør øge sine internationale indsatser og bidrag i forhold til reproduktiv og seksuel sundhed set i lyset af Trumps genindførelse af »The Global Gag Rule«, som er en bombe under årtiers globale fremskridt i forhold til bl.a. abortrettigheder og kampen mod aids, idet initiativet forbyder sundhedsorganisationer og ngo’er at tilbyde, vejlede om og nævne abort for at kunne modtage amerikansk økonomisk støtte?

Værsgo.

Tak for det, formand. Mener ministeren, at Danmark bør øge sine internationale indsatser og bidrag i forhold til reproduktiv og seksuel sundhed set i lyset af Trumps genindførelse af »Global Gag Rule«, som er en bombe under årtiers globale fremskridt i forhold til bl.a. abortrettigheder og kampen mod aids, idet initiativet forbyder sundhedsorganisationer og ngo’er at tilbyde, vejlede om og nævne abort for at kunne modtage amerikansk økonomisk støtte?

Udenrigsministeren.

Tak for det meget relevante spørgsmål, som jeg nok ikke lige i dag kan svare sådan meget præcist ja eller nej til. Vi er selvfølgelig bekymrede over den melding fra den nye amerikanske administration, og det er vi selvfølgelig, fordi vi betragter os selv som værende internationalt bannerførende på det her område. Vi var med til at lave SheDecides-bevægelsen tilbage i 2017. Vi har også ret store bevillinger, og det er klart, at hvis den her »Global Gag Rule« genindføres, så er det bekymrende, og jeg må ærligt sige, at USA jo har været en stor bidragsyder. Det løber vel op i noget, der ligner 4+ mia. kr., tror jeg, og hvis det bliver et varigt hul, at det jo ikke et, vi kan fylde op. Måske har vi allerede gjort noget, for præsident Trump har jo været præsident før, og der er jo tale om en genindførelse af en regel, der også eksisterede, dengang han var der sidst, og dengang gjorde Danmark det, at vi øgede vores bevillinger ganske signifikant, og vi har sådan set holdt det niveau, som vi lagde det op på, stort set. Så man kan sige, at vi så en gang har reageret på en amerikansk position, og da der så kom en ny amerikansk administration, skiftede vi ikke kurs. Så jeg kan ikke stå her i dag og love noget, men jeg kan sige, at hvis man efterlader et hul af den størrelse, som der er udsigt til, så kan Danmark ikke fylde det op. Men vi kigger på det, og vi monitorerer det. Vi er også i dialog med lande ude i verden, der har det samme syn som os på den her sag.

Spørgeren.

Tak for det. Jeg vil starte med at ønske udenrigsministeren god bedring – jeg kan godt se, at helbredet ikke er helt i top i dag, men tak for at stille op her i salen under alle omstændigheder. Det er jo sådan, at tilbage i januar måned meddelte Trump-Vance-administrationen, at man både ville indføre et stop for amerikansk bistand gennem USAID , og at man også ville genindføre »Global Gag Rule« og tilslutte sig Mexico City-konventionen, som netop betyder, at man indefryser bistanden til alle organisationer, som også bidrager i forhold til oplysninger omkring abort som en del af familieplanlægningen og som en del af sundhedsindsatsen. Et sådant stop er jo noget, som har temmelig vidtgående konsekvenser. Som ministeren selv er inde på, er det jo et betragteligt bidrag, der kommer fra USA, og konsekvenserne ved et stop for den indsats er jo ret dramatiske. Altså, det er vurderet, at der er 214 millioner kvinder i den reproduktive alder i udviklingslandene, der har et uopfyldt behov for prævention. Det tegner sig for 84 pct. af alle de uønskede graviditeter i de regioner, og hvis kvinder havde adgang til prævention, ville antallet af uønskede graviditeter falde med 75 pct., og antallet af både uplanlagte fødsler og aborter ville falde med 75 pct. Så det er jo noget, der har stor betydning. Vi ved også, at en indefrysning i bare 90 dage ville betyde, at 11,7 millioner kvinder og piger ville være berøvet for essentielle sundhedsydelser, og det ville betyde, at 4,2 millioner kvinder ville opleve uønskede graviditeter, og at over 8.000 kvinder ville dø af uønskede graviditeter. Og set i det lys er det jo klart, at det ikke er en indsats, som Danmark alene kan løfte, men man kan jo bidrage mere, og hvis jeg skal lytte til det på en positiv måde, er det også det, jeg hører udenrigsministeren tilkendegive en villighed til. Men der er også behov for at lægge et internationalt pres, både på USA, men også på andre europæiske lande, som jo har signaleret, at de er villige til at følge i USA's fodspor. Er den danske regering også villig til at lægge det pres?

Udenrigsministeren.

Tak for det, og tak for helbredsønskerne. Det skrænter lidt, men humøret er højt, og arbejdsmoralen ligeså, og jeg deler fuldstændig den her bekymring. Jeg tror egentlig, at vi er på samme side i den her sag. Altså, SRSR-indsatsen er vigtig. Danmark er en bannerfører, og det skridt, som USA har taget, er selvfølgelig dybt problematisk, når det gælder det her, men det gælder jo også bredere, altså i forhold til at fryse hele USAID i 90 dage. Det skal vi selvfølgelig tage en pejling af, og det gør vi også, og vi er i tæt kontakt med de organisationer, som vi støtter, også for at kunne analysere mere præcist, hvilke implikationer der så vil være ved det. Og så må vi selvfølgelig forberede os på at kunne gøre noget anderledes, men jeg bliver bare nødt til at sige, hvilket jeg også sagde før, at man også er nødt til at have en eller anden realisme i forhold til det. Vi giver 0,7 pct. af bni i udviklingsbistand, og det er vi vel fem lande i hele verden der gør, og det er jo inden for den ramme, at vi i lyset af, hvad man gør i USA her såvel som på andre områder, kan være nødt til at justere nogle indsatser, og det er jeg selvfølgelig åben over for.

Spørgeren.

Nu har jeg jo oplevet en stor villighed, når USA siger, at de synes, at de bidrager for meget til de globale militærudgifter, og de siger, at de så ønsker et løft fra de europæiske lande. Der kunne man jo vælge den samme tilgang i forhold til udviklingsbistand. Så når vi oplever, at USA skruer ned for støtten, kunne man samtidig skrue op for indsatsen i andre lande, hvor SRSR-rettigheder har stor betydning.

Derfor vil jeg også gerne bare spørge ministeren om noget. Ud over at man selvfølgelig skal se på muligheden for at øge de økonomiske tilskud til området, er man så også villig til at lægge pres på de europæiske lande såsom f.eks. Ungarn og Italien, som jo har signaleret, at de er villige til at gå samme vej, som USA er gået? Er regeringen også villig til at lægge det pres på de lande?

Udenrigsministeren.

Jeg tror ikke, at der findes nogen partnere ude i verden, der er i tvivl om Danmarks position, og hvis de skulle være det, vil jeg gerne bidrage til at bringe dem ud af deres vildfarenhed. Vi synes, at det her er et vigtigt prioriteret område. Det er også derfor, vi bruger noget, der ligner 1 mia. kr. om året i sådan en udvidet fortolkningpå det her område, og det vil fortsat være en prioritet.

Som sagt analyserer vi den konkrete impact, og jeg forbeholder mig også muligheden for at kunne handle på det. Jeg er også bare nødt til at sige igen, at det må ske inden for rammerne af de ressourcer, vi har. Det bliver en meget bredere diskussion, men vi bliver dårligt stillet, hvis det er sådan, at vores gensvar på den nye amerikanske administration, der eventuelt vælger at tage et mindre solidarisk ansvar for at opnå en række fordele, bliver, at vi fylder alle huller ud og så skal håndtere også de ting, de skaber for os. Altså, så god er verden ikke.

Men inden for rammen af en stor dansk udviklingsbistand, som forhåbentlig vokser, i takt med at vores samfund bliver rigere, er det her et område, vi vil prioritere. Vi vil selvfølgelig også tage pejling af, atUSA og eventuelt også andre lande skifter fokus. Altså,så bliver der selvfølgelig et større forventningspres på lande a la Danmark, der synes, at det her er vigtigt.

Hr. Peder Hvelplund med et afsluttende spørgsmål.

Jeg havde selvfølgelig håbet, at regeringen klart ville signalere, at man var villig til at øge også det økonomiske tilskud, set i lyset af de dramatiske konsekvenser, som jeg tidligere har beskrevet i forhold til USA's ophør af indsatsen.

Men jeg vil egentlig også godt bare lige spørge udenrigsministeren om noget, når nu det også handler om sikkerhedspolitik, for det gør det jo. Man kan sige, at en mindsket indsats fra USA og fra europæiske lande jo får konsekvenser. Udenrigsministeren har selv tidligere signaleret, at det var vigtigt at have et fokus på Afrika og i særdeleshed Subsaharalandene, og det er jo primært de lande, vi hjælper med den indsats her.

Har udenrigsministeren ikke en bekymring for, at det også kan få langsigtede sikkerhedsmæssige konsekvenser, hvis vi ikke løfter den opgave her?

Udenrigsministeren.

Jo, det har jeg. Derfor er jeg selvfølgelig også dybt bekymret. Ud over det her konkrete med »Global Gag Rule« er der det frys, der nu er lavet, foreløbig med 90 dages varighed, omkring USAID, som, hvis man forestillede sig, at det blev sat fuldt igennem – det hører jeg nu heller ikke at der er nogen tanker om at det skulle – ville komme med voldsomme implikationer.

Der vil være penge, der kommer til at mangle derude. Det vil i øvrigt også være at åbne terrænet for andre. Og hele vores holistiske Afrikastrategi har jo præcis det sigte at hjælpe det afrikanske kontinent til en bedre fremtid og at sørge for, at vi byder os til, så der er alternativer til lande, der har værdier, der ikke er vores.

Jeg er jo heller ikke sat i verden for at forsvare den nye amerikanske regerings dispositioner – det vil jeg heller ikke kunne gøre på det her felt – men til at reagere på dem, og der kan jeg bare sige, at vi følger dem meget, meget tæt, og vi vil selvfølgelig også inden for de muligheder, vi har, som jo er limiteret af, at vi har besluttet os for som et af få lande i hele verden at bruge 0,7 pct. af bni på udviklingsbistand, agere og reagere på det, som amerikanerne gør eller måske snarere ikke gør.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til udenrigsministeren og tak til hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten.

Jeg byder nu velkommen til finansministeren og til hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne, som stiller spørgsmålet.