Spm. nr. S 639 (omtrykt)

11) Til justitsministeren af:

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):

Ministrene har ved flere lejligheder i forbindelse med politiets vask af sager sagt, at politiets prioriteringer skal være kendte for borgerne, mener ministeren, at de er det?

Spm. nr. S 639 (omtrykt)

11) Til justitsministeren af:

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):

Ministrene har ved flere lejligheder i forbindelse med politiets vask af sager sagt, at politiets prioriteringer skal være kendte for borgerne, mener ministeren, at de er det?

Værsgo.

Ministeren har ved flere lejligheder i forbindelse med politiets vask af sager sagt, at politiets prioriteringer skal være kendte for borgerne, mener ministeren, at de er det?

Ministeren.

Tak for ordet. Og igen tak til spørgeren for spørgsmålet. Det er jo klart, at den seneste tids kritik af politiets sagsbehandling tyder på, at det ikke i alle tilfælde er lykkedes at kommunikere tydeligt nok om politiets prioritering af sager. Det er jo netop også derfor, at jeg har tilkendegivet, at det er vigtigt med åbenhed om prioriteringerne fra politiets ledelse over for både borgere og medarbejdere.

Det er også baggrunden for, at Rigspolitiet har indledt drøftelser med politikredsene om politiets kommunikation om prioriteringer af politiets ressourcer i forhold til både borgere og medarbejdere. Rigspolitiet vil have et skærpet ledelsesmæssigt fokus på det, og det kan jeg naturligvis kun bakke op om. Samtidig har vi efter min mening jo også et politisk ansvar for at sikre tydelighed om, hvordan politiet skal bruge sine ressourcer.

Det er netop også i det lys, at vi i forligskredsen ved indgangen til 2024 gennemførte en markant forenkling af målsætningerne for straffesagsbehandlingen hos politiet og anklagemyndigheden, og her er vi som bekendt gået fra syv målsætninger om sagsbeholdninger og sagsbehandlingstider til to overordnede politiske målsætninger om sagsbehandlingstider. Målsætningerne er offentligt tilgængelige. Ændringen fra syv til to målsætninger har været med til at mindske detailstyringen over for politikredsene og har givet et større lokalt handlerum. Ændringen har samtidig sikret, at målene er blevet mere meningsfulde for borgerne, da der i højere grad kommer fokus på den sagsbehandlingstid, borgerne oplever, særlig i de mest alvorlige straffesager.

Jeg synes kun, det er oplagt, at vi i de kommende forhandlinger om en ny flerårsaftale igen ser på styringen af politiet og anklagemyndigheden, og at vi i øvrigt drøfter politiets og anklagemyndighedens sagsbehandling og prioritering af ressourcer. Det er en proces, vi starter op i det her forår, og noget, jeg ser frem til. Tak for ordet.

Spørgeren.

Tak for det. Nu sluttede ministeren af med at sige, at man ville kigge på den grovere økonomiske kriminalitet, og det er jo her, man skal spidse ører – for måske skulle man kigge på det, der ikke er grovere økonomisk kriminalitet og se, hvordan man prioriterer det.

Derfor vil jeg egentlig godt spørge om noget. For ministeren har afgivet nogle svar til mig, nogle folketingssvar, hvor han bl.a. siger, at henlæggelser godt kan bero på tabets størrelse, altså hvor mange penge man har mistet i en konkret økonomisk svindelsag. Mener ministeren af et ærligt hjerte, at borgerne kan siges at vide, hvilken størrelse af det lidte tab der afgør, om der indledes en efterforskning i den konkrete sag, og faktisk kan være udslagsgivende for, om deres sag overhovedet efterforskes?

Altså, hvis politiets prioriteringer skal være synlige for borgerne, kan man så sige, at borgerne ved, hvornår deres sager vil blive efterforsket, når det handler om it-økonomisk kriminalitet, som ikke er grov?

Ministeren.

Først og fremmest er der jo ikke nogen tvivl om, at vi står over for og midt i en kæmpe opgave, også for politiets vedkommende, med den meget hastigt voksende karakter af it-relateret kriminalitet, it-økonomisk kriminalitet, og der er jo især en masse små bedragerisager – en masse sager, hvor, i hvert fald så vidt vurderingen er, gerningspersoner sidder og gemmer sig i udlandet og det er meget organiseret.

Jeg tror, det er meget vigtigt at understrege, at selv om sager henlægges, indgår de jo stadig væk i det samlede efterforskningsbillede, særlig når det er, at man kan trække tråde og se sammenhænge og måske i øvrigt samle nogle sager op og lade det indgå i større efterforskninger af dem, der sidder og organiserer kriminaliteten.

Spørgeren.

Jamen hele den forklaring har jeg jo fået før. Men mener ministeren af et ærligt hjerte, at borgerne ved, præcis hvornår de kan forvente at der bliver efterforsket i deres sager? Det tror jeg nemlig ikke at borgerne ved.

Men så lad mig spørge på en anden måde: Hvor stort et økonomisk tab mener ministeren at borgerne skal lide, før der igangsættes en efterforskning af en sag om f.eks. it-økonomisk kriminalitet?

Ministeren.

Jeg synes, det er afgørende, at man i politiet følger de regler og rammer, som vi jo i fællesskab herinde i Folketinget har fastsat i retsplejeloven, når det er, at man prioriterer de sager, som der helt åbenlyst må gøres og bliver gjort på daglig basis. Jeg hører heller ikke ordføreren, selv om det nogle gange kan lyde sådan, være grundlæggende uenig i, at politiet er nødt til at prioritere sine ressourcer, når man efterforsker sager. Og jeg synes, det er vigtigt, at politiet altid vurderer en sag efter, hvad der er kendt, og de rammer og principper, der er foreskrevet i retsplejeloven.

Spørgeren med et afsluttende spørgsmål.

Nej, jeg er sådan set ikke uenig i, at politiet skal prioritere sagerne, men jeg er uenig i, at man spiller med fordækte kort og ikke fortæller borgerne, præcis hvordan de kan forvente at deres sager bliver efterforsket. Det er det, jeg har forsøgt at få ministeren til at forholde sig til; det går rimelig dårligt, og det kan jeg måske godt forstå.

I 2024 blev der anmeldt 42.000 sager om it-økonomisk kriminalitet, og der var 2.500 sager, der opnåede den luksus at blive efterforsket. Det er jo ret vilde tal for henlæggelser, må man sige. Vil ministeren afvise, at der blandt de titusinder af henlagte sager ikke er tilfælde, hvor vi rent faktisk kunne have fået fat på gerningsmanden og passet på borgernes penge? For vi skal huske på, at det er borgerne, der står med et økonomisk tab.

Ministeren.

Nej, jeg tør under ingen omstændigheder garantere nogen i særlig de sager omkring it-kriminalitet om, at hvis man havde gjort noget mere i hver enkelt sag, så kunne man ikke have fundet frem til noget. Det følger jo af retsplejeloven, og det ved fru Karina Lorentzen Dehnhardt også godt, at politiet kan afvise en anmeldelse eller indstille en efterforskning i sager – det kan man faktisk også, når der er en kendt mistænkt – når der ikke findes grundlag for at indlede en efterforskning eller fortsætte en påbegyndt efterforskning. Og det kan jo f.eks. være i tilfælde, hvor det er, at videre forfølgning ikke kan ventes at føre til domfældelse, eller hvad der i øvrigt er foreskrevet i retsplejeloven.

Pointen er, at det er et kriminalitetsområde, som udvikler sig rigtig meget, og som er komplekst og derfor også stiller politiet over for nogle skarpe prioriteringer.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet, og vi siger tak til fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra Socialistisk Folkeparti.

Jeg byder nu velkommen til hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance, som stiller et spørgsmål til justitsministeren.