Spm. nr. S 636

16) Til social- og boligministeren af:

Katrine Daugaard (LA):

Vil ministeren forholde sig til den seneste udvikling i Langeland Kommunes sagsbehandling i sager om anbragte børn og svare på, om ministeren mener, at det er i orden, at den manglende faglighed og lovmedholdelighed i sagsbehandlingen ikke har konsekvenser for kommunen, kun borgeren?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Hun troede, hendes sønner var sikret – så ringede telefonen: - En skandale, siger ekspert« fra TV2 Fyn den 3. februar 2025.

Værsgo.

Vil ministeren forholde sig til den seneste udvikling i Langeland Kommunes sagsbehandling i sager om anbragte børn og svare på, om ministeren mener, at det er i orden, at den manglende faglighed og lovmedholdelighed i sagsbehandlingen ikke har konsekvenser for kommunen, men kun for borgerne?

Ministeren.

Som jeg netop har redegjort for, også i min besvarelse af S 635, tager jeg situationen omkring sagsbehandlingen i Langeland Kommune meget alvorligt. Derfor har jeg som nævnt også bedt mit ministerium om at undersøge, om vi fremover kan pålægge kommuner at samarbejde på børneområdet for at sikre den nødvendige kvalitet og faglighed. Det mener jeg kan være med til at sikre, at vi også får mere lovmedholdelighed i sagsbehandlingen. Derudover har jeg på et møde med Langelands borgmester gjort det klart, at det er afgørende, at kommunen får prioriteret faglighed, kvalitet og ressourcer til området.

Som borger i enhver kommune i Danmark skal man jo kunne stole på, at kommunen foretager en korrekt sagsbehandling. Som en ekstra del af retssikkerheden på socialområdet har vi også et klagesystem, der er egnet til at rette op de steder, hvor der måtte være sket sagsbehandlingsfejl og truffet forkerte afgørelser. Ankestyrelsen er bl.a. klagemyndighed for kommunernes afgørelser om bl.a. barnets lov og serviceloven, og derudover fører Ankestyrelsen også tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særlig gælder for offentlige myndigheder.

Tilsynet henhører under indenrigs- og sundhedsministerens ressort, og Ankestyrelsen har den 29. november 2024 sendt en ny høring til Langeland Kommune om, hvordan kommunen og dermed kommunalbestyrelsen vil sikre, at den overholder lovgivningen i forbindelse med behandling af sager i familieafdelingen. Kommunen har frist til at besvare denne høring inden den 1. marts 2025, hvorefter Ankestyrelsen vil tage stilling til, om der skal rejses en ny tilsynssag over for Langeland Kommune på baggrund af de aktuelle forhold i kommunen. Ankestyrelsen har altså flere muligheder for at gribe ind over for kommuners lovbrud, som reglerne ser ud i dag. Ankestyrelsen kan derimod ikke sanktionere forhold, som skyldes manglende faglighed eller ressourcer i kommunen, som jo i høj grad er det, der er tilfældet i Langeland Kommune.

Rigsrevisionen er i gang med en undersøgelse af Ankestyrelsens tilsyn på socialområdet, herunder Ankestyrelsens brug af sanktioner. Rigsrevisionens beretning er planlagt til offentliggørelse i andet kvartal af 2025. For yderligere spørgsmål om Ankestyrelsens tilsyn med kommunernes lovgivning skal jeg henvise til indenrigs- og sundhedsministeren.

Spørgeren.

De her halvdårlige forklaringer har vi jo hørt på i årevis nu, og der sker ingenting. Sandie Hansen er lige nu udsat for endnu et justitsmord af Langeland Kommune, da de som en stille hævn har fået en vikar, som aldrig har mødt Sandie Hansen, til at lave en ny børneundersøgelse på ganske få dage som en lille overdragelsesgave til Sandie Hansens nye Kommune, Odense Kommune.

Mange af de fejlagtige oplysninger, som kommunen en gang tidligere allerede har måttet undskylde for, og som vi jo også har talt om i gentagne samråd, både med den nuværende minister og tidligere minister, genbruges nu på meget interessante og spændende måder. Sandie er ikke inddraget, hun er ikke partshørt, og den børnesamtale, som faktisk blev afholdt, ganske få dage inden den her undersøgelse blev afsluttet, er ikke engang brugt, ligesom skolen ikke er hørt og den nyeste PPV ikke er brugt.

Langeland Kommune så ud til først kun at have lavet en børneundersøgelse på den ene af drengene og ikke, sådan som loven foreskriver, på hver af drengene. Ved nærmere undersøgelse viste det sig så faktisk, at de havde lavet to; de havde bare glemt at oversende den ene. Måske er det også komplet manglende kendskab til familien, der gør, at socialrådgiveren i den her undersøgelse 19 gange kalder Sandie for Sandra.

Altså, det er jo et niveau, der er rystende lavt. I årevis lader man bare den her kommune køre videre. Nu må ministrene, både social- og boligministeren, men jo også indenrigs- og sundhedsministeren, simpelt hen gribe ind over for den her kommune og slå ned på det og sige, at så alvorlige lovbrud vil vi simpelt hen ikke finde os i bliver udøvet over for sagesløse borgere. For det her følger dem jo hele vejen op i alle instanser.

Hvordan skal Ankestyrelsen kunne kigge ned i det, når alt, hvad der står, jo er forkert?

Ministeren.

Jeg er faktisk lidt i tvivl om, hvad det er, spørgeren spørger til, for hvis det er en konkret enkeltsag, må jeg sige, at jeg ikke kan gå ind i konkrete enkeltsager. Men jeg er enig i, at det lyder meget, meget bekymrende. Den konkrete sag må behandles i Ankestyrelsens afdeling eller den del af Ankestyrelsen, som går ind i konkrete sager og kigger på, om sagsbehandlingen er foregået korrekt. Det har jeg ro i maven ved at man gør.

Så er der den anden del, som jeg egentlig troede var det, som spørgeren ønskede at spørge ind til, og som er det, jeg er optaget af, og det er, at det jo ikke kun er i denne sag, men også i andre sager i Langeland Kommune, at man sikrer en korrekt sagsbehandling. Det er det, der er baggrunden for, at der er blevet tildelt ressourcer til Langeland Kommune. Det er det, der er baggrunden for, at jeg indkaldte Langelands borgmester til et møde, hvor jeg bad dem om at prioritere kvalitet og faglighed. Og det er på den baggrund, jeg er gået i gang med at undersøge, om vi kan pålægge kommuner som Langeland at samarbejde med andre kommuner for at sikre faglighed til at håndtere sager som den, der netop er beskrevet.

Spørgeren.

Det her handler jo ikke kun om en enkeltsag. Det her handler helt bredt set, og det kan man jo læse i taskforcerapporter, om en komplet mangel på faglighed, på juraviden og på ordentlig oplysning, før man foretager de allermest indgribende foranstaltninger, man kan foretage, nemlig at tvangsanbringe andre menneskers børn. Der burde ministeren jo have vidst, at det her ikke kun handler om Sandies sag, men om en lang række sager, hvor niveauet er alt for lavt.

Ministeren.

Så er vi jo enige. Det var også det, mit svar gik på. Det gik på, hvordan vi generelt løfter niveauet i en kommune som Langeland. Det handler om, hvordan vi generelt sikrer, at der er ressourcer, kvalitet og faglighed til stede. Det har man indtil videre gjort ved bl.a. at sikre nogle taskforceforløb for medarbejderne; ved at jeg har indkaldt borgmesteren til et møde, hvor jeg har sagt, at man bliver nødt til at prioritere kvalitet og faglighed fra kommunalbestyrelsens side; og ved at Ankestyrelsen lige nu også overvejer et nyt tilsyn med kommunen. Derudover er jeg ved at undersøge, om vi kan pålægge en kommune som Langeland at samarbejde med andre kommuner, fordi jeg jo ligesom spørgeren er optaget af, at vi ikke ser sager som de her, hvor man efterfølgende skal gå ind og rette op på sagsbehandlingen fra Ankestyrelsens side.

Så er det det sidste spørgsmål fra spørgeren.

Ja, det gør man jo ikke fra Ankestyrelsens side, og det er det, der er hele problemet. Det, der har været problemet igennem årevis nu, er, at ingen går ind og retter op på det her, heller ikke ministeren eller taskforcer. Ingen af de initiativer, der har været, har virket, og nu er man simpelt hen ude i, at man forsøger at se, om man kan få nye kommuner, Odense i det her tilfælde, til at tvangsanbringe børnene, så man kan dukke op til en landsretssag og sige: Hvad sagde vi? Så kan man sige, at det var hende, der var noget galt med, selv om alt jo tyder på, at det var der ikke. Det er rent ud sagt uhyggeligt at være vidne til. Hvad vil ministeren gøre for at stoppe de grove lovbrud? Det kommer ministeren ikke med nogen svar på.

Ministeren.

Det er jo sådan, at Ankestyrelsen har flere muligheder for at gribe ind over for kommunernes lovbrud i de her sager. Det, som Ankestyrelsen kan gå ind i, er, hvis der sker konkrete lovbrud, men det, Ankestyrelsen ikke kan gå ind i, er jo, hvis der ikke er ressourcer, hvis der ikke er medarbejdere, og hvis der ikke er faglighed i kommunen, og det er jo i høj grad det, der er tilfældet i Langeland Kommune.

Langeland Kommune er den mindste kommune i Danmark. Det er en kommune, der kæmper for at sikre rekruttering af medarbejdere, og det er tydeligvis også et sted, hvor vi stadig væk skal sætte ind med hjælp og støtte og også bede kommunalbestyrelsen om at prioritere det område på en måde, der gør, at folk har lyst til at arbejde der og være der. Det er det, jeg har bedt borgmesteren om at gøre, og jeg har også bedt mit ministerium om at undersøge, hvis ikke Langeland Kommune er den opgave voksen, om der er noget, vi kan gøre, for at Langeland bliver tvunget til atsamarbejde med andre kommuner om at løfte den her faglighed.

Jeg hører egentlig, at spørgeren sådan set er enig med mig i, at vi skal gøre mere end det, vi har gjort, og det er også derfor, at jeg rækker en hånd frem og siger: Lad os nu prøve at kigge på, om der er mere, vi kunne gøre. For der er jo også noget strukturelt i, at den mindste kommune måske også er den, der kæmper med nogle af de største problemer på familieområdet.

Tak til social- og boligministeren, og tak til spørgeren fra Liberal Alliance. Hermed er spørgetiden afsluttet.