Spm. nr. S 617

11) Til ministeren for grøn trepart af:

Kim Edberg Andersen (DD):

Mener ministeren, at det er retfærdigt, at Krastrupsøgaard ikke længere må skilte for deres gårdbutik på egen grund?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Lars har i 26 år lokket kunder til med skilte - nu er han meldt til politiet« bragt på TV2 Nord den 1. februar 2025.

Spørgsmålet kan læses op.

Tak for det, formand. Mener ministeren, det er retfærdigt, at Krastrupsøgaard ikke længere må skilte for deres gårdbutik på egen grund?

Ministeren.

Jeg vil gerne lige understrege, at jeg simpelt hen ikke kender sagen. Jeg har ikke hørt om den. Det kan være, at jeg skulle have gjort det, og det skal jeg beklage over for spørgeren – det er jo sådan set derfor, jeg indleder på den her måde – og også over for de gode folk på Krastrupsøgaard.

Det er heller ikke, fordi jeg som minister sådan kan sagsbehandle den enkelte sag. Men jeg vil gerne sige lidt om, hvad reglerne omkring skiltning er på det her ressort, jeg så har overtaget, for ved skiltning i det åbne land er de udtryk for en afvejning mellem forskellige hensyn, som regler jo ofte er. Det er på den ene side, at vi ikke begrænser lokale erhvervsdrivende unødigt i at reklamere for deres virksomheder, og på den anden side, at vi passer på det danske landskab og sikrer, at det ikke bliver domineret af reklameskilte.

I Danmark har vi en lang tradition for at beskytte vores landskab, og vi har haft regler om skiltning i det åbne land siden den første naturfredningslov tilbage fra 1917. Regler om skiltning var genstand for en større gennemgang, opdatering og forenkling i 2018. Det arbejde fulgte op på en aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, der hed »Danmark i bedre balance«, fra 2016, og det førte bl.a. til, at lokale virksomheder fik en række bedre muligheder for skiltning.

De nye regler, som partierne blev enige om, giver eksempelvis flere muligheder for, at virksomheder kan opsætte skilte på egen grund. Det gælder f.eks. reklameskilte og oplysningsskilte om virksomheden, når de ikke bliver dominerende i landskabet. Det kunne f.eks. være en reklame for butikkens salg af håndværk i umiddelbar tilknytning til virksomheden, og når en sæson er for det, må man gerne opsætte skilte på egen grund om sæsonbetinget salg af f.eks. frisk frugt, grønsager, blomster m.v., der er dyrket på ejendommen. Det kan gå under navnet gårdsalg. Dertil kommer, at virksomheder m.v. har en række øvrige muligheder for at opsætte skilte, der reklamerer for deres virksomhed, arrangementer m.v. Det kunne f.eks. være lokale arrangementer såsom loppemarkeder og sportsarrangementer.

Der er med de gældende regler netop opnået en god balance mellem hensynet til landskab og natur og hensynet til mulighederne for at understøtte vækst og udvikling for byerne ved at gøre det muligt for lokale at reklamere m.v., og som jeg også lige har nævnt, er reglerne jo opdateret for ikke så mange år siden. Og som jeg sagde indledningsvis, kan jeg ikke som minister gå ind i den konkrete sag. Tak.

Spørgeren.

Det lyder nærmest, som om den her minister læser direkte op fra det svar, som min formand har fået fra ministeren for byer og landdistrikter. Det er fair nok. Ministeren snakker tit om min elbil. Ministeren kan komme til Nordjylland, og så tager vi min elbil, og så spiser vi ude ved den mand, som vel laver Danmarks bedste kød, som jo er i sæson hele året. Så man burde altså spise kød, krebinetter og sådan noget, for det er jo i sæson hele året i Nordjylland. Så det burde jo egentlig give sig selv.

Men ministeren refererer til en anden minister, og den minister har så også sagt: Nå ja, men der er jo en afvejning. De her skilte står på mobile skure til kvæg. De er vel 12 m gange 4 m, og skiltene er vel på en god dag 1,5 m gange 1 m. Så afvejningen handler om, at det her grimme skur gerne må være i det åbne land, men skiltet, der sikrer en lokal erhvervsdrivende, er der en eller anden inde hos Vejdirektoratet der har fået ondt i mavsen over. Det er det, jeg spørger ind til. Det er ikke den enkelte sag. Det er det her med, om man ønsker at have det sådan, at folk opdager, at der er en butik på en gård, altså at folk opdager, at der er en lokal erhvervsdrivende, som forsøger at overleve ude et sted, hvor man faktisk kører forbi, typisk med 80 km/t. på en statsvej. Så er det jo rart lige at have et skilt, der viser, at man kan køre ind. Det er vel at mærke skilte, der har været der i 20 år, men pludselig er der en eller anden, der har fået ondt i mavsen over det, og så laver man det her, og det er jo tåbeligt. Ministeren er en af de mest fornuftige mennesker, jeg kender, på nær når han snakker socialdemokratisk politik. Så det er jo super fornuftigt, at man kan få lov til at skilte med, at man her rent faktisk sælger noget, som nordjyder kan leve af, og det er hverken bønnespirer eller dip, som vi altid får ovre ved ministermøderne, men rigtig kød, som i øvrigt er i sæson hele tiden.

Vil ministeren så ikke bare indrømme, at det virker tåbeligt, at et skilt, der måske er en tyvendedel af det skur til kvæget, som kan stå der, og som vi gerne må se på i det åbne land, kan få en til at få så ondt i mavsen, at man giver en lokal erhvervsdrivende et påbud?

Ministeren.

[Lydudfald] … kærlighed til Nordjylland deler vi jo. Min mormor er fra Brovst, og min far er fra Pandrup, så jeg spiste rigtig mange krebinetter på Fredensvej 20 i Brovst, da min mormor og morfar levede der. Den kærlighed til både Nordjylland og krebinetter deler jeg fuldt ud. Jeg er sådan set lidt glad for, at jeg svarer i tråd med mine kollegaer, for det er altid lidt bøvlet, når to ministre står og svarer noget forskelligt. Det lyder også lidt, som om der bliver refereret mere til nogle styrelser og nogle afgørelser nogle andre steder fra, uden at jeg er ekspert på det her. Det er jeg kun i forhold til det, jeg selv lige har ansvaret for. Lad nu det ligge.

Jeg kender ikke den konkrete sag. Det er svært for mig at stå og forholde mig til, præcis hvordan det her skilt er. Jeg sætter også pris på vores gode samarbejde, og jeg synes også, det er fornuftigt altid at være drevet af fornuft. Sådan som jeg har forstået reglerne – nu har jeg stået og læst dem op her, men jeg har også lige beskæftiget mig med dem – virker det også til, at man forsøger at finde den der balance. Så er det klart, at det altid rammer virkeligheden og administrationen af det, og det er måske meget fornuftigt, at jeg ikke som minister skal sidde og godkende det enkelte skilt ude i den enkelte kommune over det ganske land.

Spørgeren.

Tak for det. Det er jo sådan meget generelt, og jeg bliver jo nødt til at spørge ministeren for grøn trepart, for det er det, den anden minister har henvist til. For der fik jeg det samme svar på det samme spørgsmål, altså at det faktisk ikke lige er en selv. Så ministrene i regeringen må jo i hvert fald blive enige om, hvem det er, jeg skal spørge, og jeg er næsten også sikker på, at ministeren for grøn trepart nok er den rigtige at spørge.

For det, jeg spørger ind til, er den her afvejning, og måske kender ministeren ikke sagen, og ministeren er en travl mand, og vi skal have skov i hele Danmark ifølge ministeren, og han har også været nede og få skæld ud af folk, der havde set ulve. Men jeg kunne godt tænke mig, at ministeren satte sig ind i sagen, og at han faktisk så et billede af det – og jeg skal gerne sende et billede – og han så efterfølgende fortæller mig, om han mener, der er foregået en fornuftig afvejning af, hvad man har brug for at se på ude på landet.

Ministeren.

Nu har vi snakket meget om den elbil i alle mulige andre sammenhænge, og jeg vil sige, at det godt kan være, at jeg snart skal sige ja tak til tilbuddet om at komme ud at køre i elbilen, og så kan vi spise krebinetter på vejen, og det kan også være, at vi kan kigge på et skilt. Det vil jeg da bestemt gerne overveje.

Jeg må sige, at spørgeren selvfølgelig er velkommen til at sende et billede af det, men at jeg nok vil have det forbehold, at jeg ikke kommer til at gå ind i en enkeltsag om et enkelt skilt i en enkelt gårdbutik. For jeg tænker, at jeg så kan lave rigeligt med det, og jeg synes, jeg har travlt nok i forvejen med at skulle lave arealomlægning og andre ting, og det er ikke for at negligere udfordringen i forhold til en enkelt virksomhed, sådan skal det ikke tages ned. Men vi har lavet nogle regler, jeg synes virker afbalancerede, og jeg har bestemt ikke tænkt mig bare at gå hen og pege på alle mulige andre steder – det gør jeg af princip aldrig – og det var i virkeligheden bare en refleksion med det eksempel, der var med Vejdirektoratet.

Det sidste spørgsmål til spørgeren.

Jeg tror både, at Lars, butikken og jeg vil invitere ministeren derop. Så spiser vi wienerschnitzel, og så kan vi se på skilte undervejs, og så kan ministeren få en tur i en afgiftsfri elbil, som det jo altid glæder mit hjerte at jeg ikke betaler afgift for.

Men virkeligheden er jo, at der er en enkeltsag, der skal udspringe af noget, som måske er et generelt problem, og så ved jeg, at ministeren kan agere. For det, der sker, er, at der bliver håndhævet nogle regler, som ikke giver mening, og hvis reglerne ikke giver mening, møder de modstand, og jeg ved også, at ministeren i forhold til det område, han har fået, er enig med mig i at vi skal have befolkningen med. Her ødelægger vi en butik ud fra en tåbelighed, altså en lille skilt, der står på et stort skur, og hvis han flytter skuret, er der en ny sag. Så man kan jo hele tiden omgå reglerne.

Så ministeren er hermed inviteret, og jeg sørger for, at Lars laver wienerschnitzler til os, når ministeren har tid. Så kan vi se på skiltet, og derefter kan vi, hvis vi har behov for det, kigge på de generelle regler og se, om de bliver håndhævet forkert. Og det er i hvert fald ministeren, der kan gøre noget ved det.

Ministeren.

Nu troede jeg lige, det var krebinetter, men jeg spiser også gerne wienerschnitzler. Jeg har lige været på skiferie i Østrig, og det var en stor fornøjelse, og så skal der også være brun sovs til og noget på toppen. Men jeg er også nødt til at sige, at der, når man laver regler, så altid vil være noget, der falder indenfor, og noget, der falder udenfor, og at det jo er svært at lave regler, som ikke gør, at der kommer grænsetilfælde, og at der så er nogle, der skal træffe nogle afgørelser. Jeg må jo også insistere på, at jeg som minister ikke skal sidde og træffe de beslutninger, og det er heller ikke det, jeg hører spørgeren bede mig om, og nu har man også lige haft reglerne igennem for ikke så mange år siden, men ligegyldigt om man så ændrer dem, vil det jo medføre nogle nye grænsetilfælde.

Så man kommer jo aldrig hen til et sted, medmindre man helt afskaffer reglerne og folk gør fuldstændig, som det passer dem, og det synes jeg måske så også er en dårlig idé. For jeg kunne godt forestille mig, at det kunne gå fuldstændig amok rundtomkring. Så der må man jo også være ærlig og sige, at når vi beslutter os for, at der skal være nogle regler og en balance mellem et naturhensyn og det, at man kan reklamere for sin virksomhed, så vil der opstå nogle grænsetilfælde.

Tak til spørgeren fra Danmarksdemokraterne, og ministeren for grøn trepart kan blive siddende.

For det næste spørgsmål er også til ministeren for grøn trepart, og det er fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.