Spm. nr. S 606 (omtrykt)

5) Til kulturministeren af:

Betina Kastbjerg (DD):

Vurderer ministeren, at det vil få kriminelle unge, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse, væk fra kanten af samfundet og ind på arbejdsmarkedet, hvis de får stukket en pose penge i lommen?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artikel bragt på ekstrabladet.dk den 29. januar 2025 »Regeringen vil dele penge ud til kriminelle«.

Værsgo.

Tak for det, formand. Mit spørgsmål er: Vurderer ministeren, at det vil få kriminelle unge, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse, væk fra kanten af samfundet og ind på arbejdsmarkedet, hvis de får stukket en pose penge i lommen?

Kulturministeren.

Tak til fru Betina Kastbjerg for spørgsmålet. Svaret her er også et nej. Men jeg vil gerne uddybe lidt modsat mit svar til hr. Mikkel Bjørn lige før, for jeg antager, at spørgsmålet omhandler regeringens kulturpas, som jo er målrettet de 43.000 unge mennesker iblandt os, der lever tilværelser, som meget få af os er misundelige på, med psykiske udfordringer, dobbeltdiagnoser, langt væk fra arbejdsmarkedet og i mange tilfælde også langt væk fra uddannelsessystemet. Og nej, vi kommer ikke til at stå ude foran fængslerne og dele penge ud til mennesker, for at de kan blive medlem af en forening – absolut ikke.

På den anden side tror jeg vores foreningsliv og vores foreninger kan tilbyde rigtig meget til unge mennesker, der lever et liv, hvor det kan gå begge veje. Nu ved jeg, at spørgeren selv kommer fra Midt- og Vestjylland, som er et af de områder i Danmark, hvor foreningslivet er stærkest, og jeg tror, at hvis man tager ud til idrætsforeninger i Viborg, i Herning, i Silkeborg og i Skjern, vil man møde mange eksempler på unge mennesker, der spiller håndbold og fodbold og dyrker idræt med andre og har fået en bedre tilværelse og er blevet inkluderet. Hvis man spørger forældrene og de unge mennesker, der går der, vil de også kunne pege på nogen, der ville have godt af at komme ind i en forening og få nogle positive relationer. Det er det, kulturpasset handler om.

Spørgeren.

Det er helt rigtigt, at mit spørgsmål var rettet mod det kulturpas, som regeringen har indført sammen med venstrefløjen. Men det viser sig på et spørgsmål, som jeg stillede, at 20 pct. af de her 43.000 unge rent faktisk er kriminelle. De får så 2.000 kr. stukket i hånden, som de så kan bruge – og det er betalt af skatteborgerne – og de kan gå en tur i Tivoli, de kan tage på Brøndby Stadion, og samtidig er der altså hårdtarbejdende danskere, som knokler hver eneste dag og måske har lidt svært ved at få økonomien til at hænge sammen og måske ikke engang har råd til at sende deres egne børn til idræt, nu, hvor regeringen også har indført moms på fitness og dans osv. Så deres skattekroner går til folk, der begår kriminalitet og hænger på sofaen. Synes ministeren helt ærligt ikke, at det er lidt skævt?

Kulturministeren.

Jeg sætter stor pris på muligheden for at debattere kulturpasset, men føler også en vis trang til at opfordre spørgeren til måske at have fakta på plads, før man i Folketingssalen står og kommer med deciderede usandheder. For sagen er, at man kun kan få adgang til et kulturpas, hvis man er blevet taget i hånden af et andet menneske, der kommer fra Foreningsdanmark, og hvis man bruger pengene på at starte til fodbold eller håndbold eller et længere forløb hos en kulturinstitution. Man kan ikke komme i Tivoli for pengene. Det er 1.000 kr. om året i maksimalt 2 år, og det foregår sammen med en ansvarlig forening. I øvrigt er de foreninger, der er med til at drive kultur passet, Danmarks Idrætsforbund og Dansk Kulturliv. Så vidt jeg er orienteret, er rigtig mange af de foreninger, der er aktive i fru Betina Kastbjergs valgkreds, stærkt engageret i ønsket om at bruge kulturpasset.

Man kan jo vælge at sige til nogle unge mennesker, der er på vej i en forkert retning: Jer vil vi ikke hjælpe, jer vil vi ikke gøre noget for. Eller man kan vælge at invitere dem indenfor og give dem en ny livsbane. Kulturpasset handler om det. Men at optegne et billede af, at regeringen skulle give kriminelle mennesker penge uden at stille krav den anden vej, passer ikke. De fleste af de her unge mennesker lever tilværelser, som vi gerne vil forandre, fordi det er godt for samfundet, det er godt for statskassen, det er godt for livsglæden hos de mennesker, det handler om, og deres familie. Det kan man så vælge at være med til eller være imod, men jeg vil gerne bede om, at man i hvert fald ikke siger noget om regeringens indsats, der ikke passer. Det synes jeg ikke er værdigt for debatten.

Fru Betina Kastbjerg.

Altså, fakta er i hvert fald, at næsten 9.000 ud af de her 43.000 unge er kriminelle – det står i et svar fra Beskæftigelsesministeriet. Kan kulturministeren så i dag garantere, at vi ikke ender med at belønne unge mennesker, der er dømt for voldsom og grov kriminalitet? For det kan det sagtens være tilfældet; det kan jeg ikke se ud af det svar, jeg har fået. De får så nu en økonomisk gevinst, som ministeren så siger godt nok er til foreningslivet. Kan ministeren ikke godt selv se, at det er en hån mod de ofre, der er i det her? Det er voldsmænd, som potentielt bliver belønnet for en ugerning, de har begået.

Kulturministeren.

Mig bekendt er Danmarksdemokraterne en del af bl.a. SSA-forliget og andre ting, hvor man udmønter en lang række midler til mennesker, der lever et liv på kanten, og hvoraf nogle af dem også har gjort noget, de ikke måtte, men hvor samfundet forsøger at stille nogle tilbud til rådighed for, at de ikke gør det igen. Igen vil jeg bare pointere: Kulturpasset bliver kun aktiveret, i det øjeblik man gør noget sammen med andre mennesker i en positiv kontekst.

Jeg tænker, at ordføreren selv kan tænke tilbage på episoder i sin tilværelse eller særlige begivenheder i skolen sammen med andre mennesker, der har skabt en forandring. Det kan være, at man har valgt at søge ind på en uddannelse, fordi man blev særlig interesseret; man har fået nye venner eller bekendtskaber, fordi man gjorde noget, der skabte særlig interesse. Det at gå til fodbold, spille håndbold eller blive taget indenfor i et kulturfællesskab får folk væk fra gaden. Man får ikke pengene selv; pengene bliver kun anvendt i det øjeblik, en forening eller en kulturinstitution siger ja og laver et forløb.

Så må jeg ikke bede om, at retorikken om, at vi giver folk penge i hånden, ligesom ophører, for det er ikke det, der er tilfældet. Jeg vil gerne debattere kulturpasset; jeg vil bare ikke debattere på en falsk præmis om kulturpasset.

Så er det spørgerens tur til det sidste spørgsmål. Værsgo.

Tak for det. Fakta er jo, at de har mulighed for at bruge 1.000 kr. om året i 2 år. Det bekræfter ministeren jo selv. Tror ministeren så, at det kan hjælpe de her kriminelle væk fra kanten af samfundet og ind på arbejdsmarkedet? Og så kunne jeg da godt tænke mig at høre ministeren her på falderebet, om han kan stå og love, at de her 8.800 unge, som er dømt eller sigtet for kriminalitet, kommer ind på arbejdsmarkedet, for ellers kan jeg i hvert fald love, at Danmarksdemokraterne nok skal følge op på det spørgsmål.

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Igennem de sidste 30 år har antallet af unge mennesker mellem 15 og 24 år, der ikke er en del af vores samfund, men er uden for fællesskabet, arbejdsmarkedsuddannelsessystemet, været nogenlunde konstant. Flere af fru Betina Kastbjergs kollegaer i Folketinget og fra hendes eget parti har jo været med i en lang række aftaler med det formål at gøre noget for den her gruppe. Det er ikke lykkedes. Nu prøver vi på en ny måde. Med udgangspunkt i Kultur på Recept og Kulturvitaminer – der er to projekter, hvor flere af de politikere, der er medlem af Danmarksdemokraterne, har bakket op om de erfaringer, der er positive – så ser jeg et potentiale i kulturpasset; men jeg kan ikke love, at alle, der får et kulturpas, nødvendigvis får en markant bedre fremtid. De får muligheden for i et positivt fællesskab med andre mennesker at gøre noget andet end det, de har gjort før. Det er i øvrigt billigt, når man ser på, hvilke ressourcer der ellers bliver anvendt til den her målgruppe.

Vi siger tak til kulturministeren og til fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne.

Jeg byder nu velkommen til erhvervsministeren og til fru Pernille Vermund fra Liberal Alliance, som stiller spørgsmålet.