Tak for det. Jeg har selv været opdrætter af schæferhunden i mange år, og jeg havde jo folk ude at vurdere det. Hvis man er så dum, at man sætter en hund i et bur og lader den stå i sin egen afføring, skal man jo ikke have lov til at have dyr på matriklen. Hvis man er sådan et grimt menneske og kan finde ud af at lave så mange hvalpe, men ikke kan finde ud af at sælge dem og ikke har nerverne til at behandle dem ordentligt eller køre ned og få dem aflivet, forstår jeg det simpelt hen ikke. Der er ikke et eneste menneske her i Folketingssalen af mine kolleger, som synes, at det her er i orden. Til gengæld har jeg en regering, der hele tiden siger, at de gør noget godt lige om lidt.
Vi har jo også heste mishandlingen i Skals. Nu står de heste så det tredje sted i Nordjylland, og som jeg er orienteret, er det den samme mand, men så er han måske ikke ejer længere, men det er stadig væk ham, der står for driften eller render rundt i staldene. Det gør vi heller ikke noget ved! Det er svært at være minister i det her, for jeg er sikker på, at han et eller andet sted er enig med mig. Hold op, hvor skal man passe på med, hvad man siger i Folketingssalen, men det her er simpelt hen ikke i orden! Det, der sker, er så frygteligt, og vi kan ikke blive ved med at snakke om det, minister. Vi bliver nødt til at være meget mere håndfaste. Det her skal fjernes. Hvis du mishandler hunde på den måde, er jeg næsten ligeglad med, om du får en bøde, hvis der flyver en solsort igennem din have, for du skal ikke være i nærheden af dyr. Det er den type straf, jeg vil have fat i. Når du mishandler heste i årtier, hvordan kan vi så læse den ene artikel efter den anden om, at de bare bliver flyttet rundt på andre matrikler, og at de bliver flyttet til en anden kommune. Men vi er jo ikke et uland.
Vil ministeren ikke love mig, at ministeren snart simpelt hen finder på noget, som dem af os, som godt kan finde ud af at behandle dyr ordentligt, synes er godt? Selv dem, der ikke har dyr, synes jo, det her er frygteligt. Vi kan da ikke i Danmark leve med, at man så bare flytter et andet sted hen, og så fortsætter man bare, eller at man bare fortsætter den samme adfærd hos en onkel. Èn ting er at straffe dem med en bøde, men hvis pengene er store nok, fortsætter man jo bare. Det kunne jo være interessant, hvis man kunne begynde at sige, at næste gang, der kommer en invasion af snegle i din have, ryger du i fængsel, får du må ikke være i nærheden af dyr, for det kan du ikke forstå. Var det ikke en måde at gå den vej?