Spm. nr. S 590 (omtrykt)

3) Til justitsministeren af:

Morten Messerschmidt (DF):

Hvad er ministerens holdning til den type af svindel, der kendes som spoofing, hvor skruppelløse personer svindler ældre og andre sårbare mennesker økonomisk, bl.a. ved at udgive sig som værende fra deres bank, og er det ministerens holdning, at dette bør udløse en strafskærpelse, netop fordi det er sårbare mennesker, som svindelen går ud over?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklerne »Seneste nyt om TV 2s afsløring af svindlernetværk« og »TV 2 afslører fremtrædende medlemmer af svindelnetværk: - Jeg er fucked« bragt på nyheder.tv2.dk den 29. januar 2025.

Værsgo.

Hvad er ministerens holdning til den type af svindel, der kendes som spoofing, hvor skruppelløse personer svindler ældre og andre sårbare mennesker økonomisk, bl.a. ved at udgive sig som værende fra deres bank, og er det ministerens holdning, at det bør udløse en strafskærpelse, netop fordi det er sårbare mennesker, som svindelen går ud over?

Justitsministeren.

Tak for ordet, og tak også til hr. Morten Messerschmidt for spørgsmålet.

Lad mig starte med at slå fast, at jeg er fuldstændig enig med hr. Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti i, at vi har at gøre med en aldeles afskyelig og afstumpet form for kriminalitet. Det er dybt forkasteligt, når kyniske kriminelle synker så lavt, at de bevidst udser sig ældre og andre sårbare mennesker og udnytter deres digitale sårbarhed for at franarre dem deres formue og pensionsopsparing.

Strafferetligt har vi et værn mod den her form for kriminalitet i straffelovens § 279. Bestemmelsen fastslår, at det er ulovligt at begå bedrageri, også, når det sker over telefonen. Som udgangspunkt straffes bedrageri med fængsel indtil 1 år og 6 måneder, og i tilfælde af bedrageri af særlig grov beskaffenhed kan straffen stige til fængsel indtil 8 år. Der skal det desuden i almindelighed indgå som en skærpende omstændighed ved strafudmålingen, hvis gerningspersonen har udnyttet den forurettedes værgeløse stilling. Bestemmelsen tager navnlig sigte på kriminalitet, som begås over for udsatte persongrupper, f.eks. personer med handicap og ældre personer.

Herudover er der de seneste år også iværksat en række tiltag for at styrke indsatsen mod it-relateret økonomisk kriminalitet, og lad mig nævne nogle eksempler. Regeringen har indgået et samarbejde med Finans Danmark, Teleindustrien, Ældre Sagen og Forbrugerrådet Tænk i kampen mod digitale svindlere. De første initiativer blev lanceret i november 2023, hvor det bl.a. blev aftalt at sænke loftet over straksoverførsler til 50.000 kr. pr. døgn. Det skal gøre det sværere for svindlere at stjæle store beløb hurtigt.

Senest er samarbejdet i november i 2024 mundet ud i yderligere tre initiativer for at stramme grebet om digitale svindlere. Et af initiativerne vedrører netop spoofing, som hr. Morten Messerschmidt refererer til. Teleindustrien vil således i løbet af 2025 udvide beskyttelsen mod spoofing til at omfatte alle fastnet- og mobilnummer.

Regeringen vil fortsat have fokus på området, herunder fortsætte den gode og konstruktive dialog med branchen. Herudover synes jeg også, det er naturligt, at vi drøfter indsatsen mod it-relateret kriminalitet som led i de kommende forhandlinger om en ny flerårsaftale for politiet, som vi går i gang med her op til sommerferien. Tak for ordet.

Hr. Morten Messerschmidt.

Tak for svaret. Jeg er glad for og havde også forventet, at vi ser ens på det her, i forhold til at det er fuldstændig uacceptabelt og menneskeligt degenereret, at man udser sig særligt svage ofre og så udnytter deres manglende mulighed for at kontrollere pengeoverførsler og forstå, hvem det er, der ringer osv. Derfor synes jeg jo også, at vi i videst muligt omfang skal sørge for, at de mennesker, der begår det her, kommer ud af Danmark. Jeg er helt med på, at vi har § 279 i straffeloven, den almindelige bestemmelse om svindel osv., men jeg har også kunnet læse i aviserne, bl.a. i Politiken – og jeg mener, at når noget om det her kommer i Politiken, må det virkelig være slemt, for det er normalt en avis, der beskriver alle velsignelserne ved indvandring – om et søskendepar fra et eller andet unavngivet tredjeland, der har svindlet 39 ældre for, jeg tror, det var op mod 3 mio. kr., og som får en advarsel om udvisning. Burde den type mennesker ikke bare blive kylet ud med det samme? De har så fået fængsel mellem 1 og 2 år, og det skal de selvfølgelig have, også gerne noget mere, men de skal jo ud. Jeg synes, det er så afgørende, at de mennesker, der begår den her kriminalitet, og som er udlændinge, skal ud. Så det vil jeg gerne høre ministerens holdning til.

Så glæder det mig selvfølgelig, at man har lavet det her samarbejde med en række private aktører. Men jeg har også kigget lidt på, hvad andre lande gør rent teknisk. USA, Canada og Storbritannien er skredet ind, bl.a. over for mulighederne for at downloade, købe og handle med de her spoofingsoftwares, altså de værktøjer, som gør det muligt at ringe fra et telefonnummer, som ikke er ens eget, sådan at man forleder folk til at tro, at det er banken, der ringer, eller revisoren, der ringer, osv. Kunne man ikke lave noget tilsvarende i Danmark? Jeg ved også, at Tyskland og Frankrig er fremme, så der kan ikke være noget EU-retligt, der forhindrer det.

Justitsministeren.

Til det første vil jeg sige, at en af de væsentligste årsager til at lave det seneste politiforlig, som Dansk Folkeparti jo også deltog i, hvilket jeg synes er rigtig, rigtig positivt, og det er vedblivende positivt at have Dansk Folkeparti i den forligskreds, var jo at etablere en national enhed for særlig kriminalitet, som bl.a. målrettet og systematisk ser på de her ting. Jeg er ikke i detaljen bekendt med, hvilke værktøjer man kan gøre brug af, men i det omfang, at vi ikke har taget det redskab i brug, synes jeg da bestemt, det er værd at overveje. Det vil jeg tage med tilbage til ministeriet og bede embedsmændene om at kvalificere muligheden for, og det vil jeg gerne drøfte videre med Dansk Folkeparti.

Til det andet vil jeg sige. Hvis man groft træder på det fællesskab, som har givet en et lovligt ophold i Danmark, så mener jeg, vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at folk også bliver sendt ud. Jeg kender ikke den konkrete sag og kan derfor heller ikke gå i detaljer med den, men det er mit grundlæggende politiske synspunkt.

Hr. Morten Messerschmidt.

Ja, jeg tror desværre, at virkeligheden er, at der er rigtig, rigtig mange konkrete sager. Altså, jeg synes, det er alt for ofte, at man kan læse om det i aviserne, og jeg vil derfor meget gerne tage ministeren på ordet i forhold til at få de her udlændinge, for det er det jo ofte, ud af vagten, altså permanent, udvisning og med ingen mulighed for at komme tilbage. Det synes jeg må være løsningen, uanset hvad de internationale konventioner så måtte mene om, hvor festligt det er at bo i de lande, hvor de kommer fra.

Så det vil jeg gerne have ministerens konkrete svar på om vi inden for politiforliget kan bevæge os i retning af.

Justitsministeren.

Vi skal i gang med at forhandle et nyt politiforlig. Det er en proces, vi starter op inden sommerferien, og som jeg håber kan munde ud i en aftale, inden vi kommer for langt ind i efteråret, og det her er et tema, der helt uundgåeligt, forventer jeg, vil fylde meget, fordi det er et kriminalitetsmønster, vi kan se vokser rigtig meget i de her år, og hvor vi også må være ærlige og sige, at kreativiteten, herunder også de digitale hjælpemidler, som de kriminelle har til rådighed, er meget, meget avancerede.

Så der er behov for, at vi gør mere, og derfor hilser jeg det også meget velkomment, at Dansk Folkeparti gerne vil drøfte det i forbindelse med politiforliget.

Spørgeren med et afsluttende spørgsmål.

Det vil jeg gerne kvittere for, det ser vi frem til, og vi er glade for den gode og frugtbare forståelse, der er i politiforligskredsen.

I forhold til det, som ministeren så nu her kommer ind på, nemlig hvad vi kan gøre for f.eks. at lave et forbud mod at sælge software, der faciliterer, at man kan udgive sig for at være en anden, så at sige, er det jo kendt teknologi. Går man i dag ind på sin telefon, hvor man nu handler, f.eks. iTunes, eller hvad det er, så kan man downloade det. Det kan man ikke i USA, det kan man ikke i Canada, og det kan man ikke i Storbritannien.

Så det er bare en anbefaling til, at vi måske også bevæger os i den retning. Der er jo ingen grund til ligefrem at facilitere de redskaber, som gør det muligt at svindle handicappede og ældre for de her summer.

Justitsministeren.

Igen vil jeg med forbehold for, at jeg ikke er langt inde i detaljen af, hvad vores handlemuligheder er i forhold til det her, sige, at det mener jeg vi skal udbore og besøge. Grundlæggende er jeg selv af det synspunkt, at jeg mener, vi skal gå så langt, som vi overhovedet kan, i forhold til den type af digitale tjenester og digitale værktøjer, som bliver udbudt til menigmand, så han eller hun kan facilitere eller selv begå kriminalitet. Jeg har jo selv i forbindelse med de her mange episoder af crime as a service, altså unge svenske børnesoldater, der bliver sendt til København, været i et ret stort opgør med bl.a. Telegram og andre krypterede beskedtjenester, som vi ved faciliterer den her form for kriminalitet.

Så jeg erklærer mig meget enig med hr. Morten Messerschmidt, og jeg vil gerne bidrage til, at vi udborer, hvad vores muligheder er.

Tak for det. Og det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til justitsministeren og til hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti.

Jeg byder nu velkommen til kulturministeren til hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti, som stiller spørgsmålet.