Spm. nr. S 57 (omtrykt)

6) Til justitsministeren af:

Serdal Benli (SF):

Hvordan agter ministeren at betrygge de borgere, der har fået deres oplysninger misbrugt, og kan ministeren berolige de pågældende med, at de ikke i fremtiden skal frygte repressalier fra eksempelvis andre landes myndigheder, kriminelle grupperinger m.v., når deres oplysninger også fremadrettet kan lækkes ustraffet, sådan som det fremgår i artiklen »Misbrugte adgang til tusindvis af tyrkeres oplysninger – frifundet af retten« fra Sjællandske Nyheder den 3. oktober 2024?

Værsgo.

Tak for det. Hvordan agter ministeren at betrygge de borgere, der har fået deres oplysninger misbrugt, og kan ministeren berolige de pågældende med, at de ikke i fremtiden skal frygte repressalier fra eksempelvis andre landes myndigheder, kriminelle grupperinger m.v., når deres oplysninger også fremadrettet kan lækkes ustraffet, sådan som det fremgår i artiklen »Misbrugte adgang til tusindvis af tyrkeres oplysninger – frifundet af retten« fra Sjællandske Nyheder den 3. oktober 2024?

Justitsministeren.

Tak for ordet. Tak endnu en gang til hr. Serdal Benli. Jeg kan, som også nævnt ved min besvarelse af spørgsmål S 56, forstå, at dommen er anket til landsretten, og sagen er derfor en verserende sag ved domstolene, og af den grund vil jeg, som jeg også nævnte før, ikke udtale mig om den konkrete sag. Jeg kan igen bare sige, at jeg finder det dybt forargeligt, hvis man som offentligt ansat bevidst udnytter sin stilling til uberettiget at tilgå borgernes personlige oplysninger.

Alle borgere skal kunne føle sig trygge ved at få behandlet deres sager, uden at uvedkommende snager eller videregiver deres oplysninger. Det er derfor også efter de gældende regler strafbart med en strafferamme på 1 år og 6 måneder, hvis en person uberettiget skaffer sig adgang til en andens data, og ligeledes kan det også udgøre stillingsmisbrug.

Helt generelt kan jeg sige, at jeg naturligvis forventer, at kommunerne sørger for, at deres ansatte får den fornødne instruktion om, hvordan de må anvende kommunes sagsbehandlersystemer, og at kommunen fører kontrol ved brugen af systemerne. Jeg synes foreløbig, som jeg også nævnte i min tidligere besvarelse, at vi skal afvente, at landsretten har haft lejlighed til at tage stilling til sagen.

Tak for ordet.

Spørgeren.

Tak for svaret. Jeg synes, det bliver et meget generelt svar, for helt konkret kan jeg sige, at jeg personligt har fået en række henvendelser fra nogle af de her borgere – og vi har også læst nogle af eksemplerne i medierne – som er bekymrede, fordi de ikke kan blive betrygget i, hvorvidt de informationer, som der nu er tilgået, er blevet videresendt eller delt med et andet lands myndigheder. I det her tilfælde taler vi om danske borgere, nogle af dem danske statsborgere, som har rødder i Tyrkiet, og de er jo, også med det kendskab vi har til Tyrkiet og regimet dér, ret bekymrede for, at det, hvis man på en eller anden måde er kritisk over regimet, kan medføre repressalier i det tilfælde, at man besøger landet enten på ferie eller ved besøg hos familie.

Kan ministeren betrygge de her borgere i, at deres informationer ikke er blevet misbrugt, og at de ikke er endt enten hos andre landes myndigheder eller i andre menneskers hænder, hvor de ikke skulle være endt?

Ministeren.

Altså, jeg vil sige, at det må være op til den konkrete politimæssige efterforskning at afgøre, i hvilken udstrækning eventuelle oplysninger måtte være misbrugt. Men helt grundlæggende forventer jeg selvfølgelig, at politiet tager anmeldelser om straffelovsovertrædelser alvorligt, ligesom jeg også forventer, at politiet griber ind, hvis politiet på en eller anden måde bliver bekendt med enten klare lovovertrædelser, trusler eller repressalier. Derfor skal der også bare lyde en opfordring til alle dem, som hr. Serdal Benli måtte snakke med, eller dem, som måtte sidde og lytte med, eller folk i det hele taget, om, at hvis man oplever noget, der er overhovedet minder om det, som spørgeren refererer til, skal man anmelde det til politiet.

Spørgeren.

Tak for det. Det er jo sådan, at Center for Cybersikkerhed vurderer, at truslen mod Danmark er meget stor, i det her tilfælde også mod danske borgere. Den her form for datalæk, som det her jo kan betegnes – i hvert fald hører det ind under den kategori – består i, at en person har tilgået nogle data, som vedkommende ikke skulle kunne. Derfor er mit spørgsmål: Vil regeringen tage nogle initiativer til at arbejde videre med, hvordan vi i det hele taget får sikret datasikkerheden her? Det er det ene spørgsmål.

Det andet spørgsmål kunne jo være: Mangler kommunerne noget? Nu sagde ministeren selv det her med, at han forventer, at kommunerne i deres instrukser m.v. har taget højde for det her og på en eller anden måde prøver at forebygge, at det her kan forekomme. Hvad er vurderingen? Skal regeringen tage initiativ til noget? Skal ministeren måske sende en instruks ud om, hvordan man skal håndtere de her situationer? For det, vi også kunne læse ud af dommen her, var, at den anklagede påstod, at han ikke havde fået den nødvendige oplæring, og at han ikke vidste, at det var forbudt at tilgå de informationer.

Ministeren.

Der er ikke nogen tvivl om, at jeg har en klar, klar forventning om, at kommunerne er deres ansvar bevidst og sikrer den fornødne oplæring af deres medarbejdere i vigtigheden af at sikre deres egne borgeres data, og at uvedkommende ikke snager i dem. Derudover gør Politiets Efterretningstjeneste på en lang række områder et rigtig stort arbejde med at oplyse og klæde både offentlige myndigheder, men også private virksomheder og forskningsinstitutioner på om truslen fra bl.a. fremmede stater, der ønsker at spionere. Det kan både være i forhold til borgere, men jo også i forhold til forskningsprocesser eller øvrige oplysninger. Det tror jeg desværre vil være et arbejde, som vil blive intensiveret endnu mere i den fremtid, vi kigger ind i, for truslen er stor.

Hr. Serdal Benli med et afsluttende spørgsmål.

Det, jeg forstår, er, at ministeren mener, at det arbejde, der pågår, sådan set er tilstrækkeligt, og at man ikke nødvendigvis på baggrund af sagen her, men også når den engang er færdig i retssystemet, ikke vil tage yderligere initiativ og måske at støtte op omkring kommunerne i det her arbejde, for vi har nemlig også hørt om forskellige typer af datalæk, der er foregået i kommunerne. Det er jo en trussel mod vores samfund som helhed, med det betyder også i sidste ende, at det jo sådan set er en trussel mod den enkeltes retssikkerhed. Så vil man gøre noget særligt og ekstraordinært på bagkant af den her sag, som har så stort et omfang og omfatter 16.600 borgere, hvoraf nogle er danske statsborgere?

Justitsministeren med en afsluttende bemærkning.

Det er meget vigtigt for mig at sige, at jeg er langtfra sikker på, at det, vi gør i dag, også i fremtiden vil være nok, og derfor kigger vi jo hele tiden ind i, hvordan vi kan gøre det bedre med de indsatser, vi foretager. Hvordan kan vi give politiet og Politiets Efterretningstjeneste flere værktøjer – og for den sags skyld også flere ressourcer – som vi jo har valgt at gøre i forbindelse med det kommende års finanslov, bl.a. henset til spionagetruslen. Når jeg siger, at jeg ikke har nogen konkrete initiativer på baggrund af den her sag, er det, fordi jeg stadig væk mener, at der er behov for at afvente landsrettens vurdering af sagen. Derfor vil eventuelle yderligere initiativer også afvente afklaringen af den domfældelse.

Det afslutter spørgsmålet, så vi siger tak til hr. Serdal Benli fra Socialistisk Folkeparti.

Det næste spørgsmål er ligeledes til justitsministeren. Jeg byder velkommen til fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne, som stiller spørgsmålet.