Spm. nr. S 564 (omtrykt)

2) Til justitsministeren af:

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):

Mener ministeren, at det er udtryk for en tavshedskultur i politiet, når 62 pct. har lyst til at ytre sig om deres arbejdsforhold, men holder sig tilbage af frygt for, at det vil få negative konsekvenser for deres karriere efterfølgende, og 50 pct. svarer, at de enten selv har oplevet eller kender eksempler på, at det har fået konsekvenser for en kollega at ytre sig?

Skriftlig begrundelse

Spørgeren henviser til lederen »Er der reel ytringsfrihed for politifolk?« af 7. december 2022 fra Politiforbundet.

Værsgo.

Mener ministeren, at det er udtryk for en tavshedskultur i politiet, når 62 pct. har lyst til at ytre sig om deres arbejdsforhold, men holder sig tilbage af frygt for, at det vil få negative konsekvenser for deres karriere efterfølgende, og 50 pct. svarer, at de enten selv har oplevet eller kender konkrete eksempler på, at det har fået konsekvenser for en kollega at ytre sig?

Justitsministeren.

Tak for ordet. Og tak igen for spørgsmålet. I Danmark har offentlige ansatte en udstrakt ytringsfrihed. Det skal vi være stolte af. Som justitsminister ligger det mig derfor også meget på sinde, at offentligt ansatte har gode rammer for at kunne ytre sig uden at frygte negative ansættelsesretlige reaktioner på jobbet. Det gælder selvsagt også for ansatte i politiet.

Som jeg også tidligere givet udtryk for, er det vigtigt, at offentligt ansatte, som har en særlig viden og erfaring inden for deres forskellige fagområder, føler sig trygge ved at benytte sig af deres ytringsfrihed og bidrager til den offentlige debat. Det er også vigtigt for mig at understrege, at det er min klare opfattelse og forventning, at Rigspolitiet løbende har fokus på at sikre en kultur, hvor politiets ansatte føler sig trygge ved at ytre sig inden for de rammer, der gælder.

Med det kommende lovforslag om offentligt ansattes ytringsfrihed tager vi efter min mening et vigtigt skridt. Vi får tydeliggjort rammerne og sender et stærkt signal om, at vi bakker op om, at offentligt ansatte, herunder ansatte i politiet, gør brug af deres ytringsfrihed. Tak for ordet.

Spørgeren.

Jeg tror jo, at ministeren tit får lige så dårlige svar, som jeg gør, når jeg spørger, og det er jo derfor, vi er så afhængige af, at medarbejderne fortæller om ting, f.eks. når der er vask af sager og politiet laver bevidste henlæggelser af sager, der kunne efterforskes og blive til noget. Det tør de selvfølgelig ikke, for vi kan også se i udsendelsen, at dem, der står frem, jo er anonyme, men har store kvaler med deres samvittighed. Det fortæller mig, at der er en tavsheds-og frygtkultur, når man kan have 12.000 mand i politiet, som holder mund om, at det her foregår.

Synes ministeren ikke, at det er vigtigt at få frem, når der sker bevidste henlæggelser af sager, der reelt kunne efterforskes, og hvad vil ministeren gøre som øverste ansvarlig for politiet for at skabe en kultur i politiet, som ikke er en frygtkultur, og hvor man tør stå frem? Hvad vil ministeren gøre?

Ministeren.

Jeg synes, det er vigtigt, at man som offentligt ansat, uanset om det er i politiet eller andre steder, bruger sin ytringsfrihed. Det være sig i den almindelige offentlige debat. Det være sig i forbindelse med politiske synspunkter. Jeg synes, det er et kæmpeproblem, at der er flere og flere, der synes, det er illegitimt at være medlem af et politisk parti og ytre sine politiske holdninger. Og jeg synes selvsagt også, at hvis man arbejder i en organisation – det være sig i politiet eller andre steder – skal man selvfølgelig også kunne tillade sig at have holdninger til, hvad det er, der foregår i den organisation, og det er en ytringsfrihed, som jeg mener at man skal og bør gøre brug af.

Spørgeren.

Jeg tror bare ikke, det er nok, at ministeren siger, at selvfølgelig har vi ytringsfrihed, og at man skal gøre brug af sin ytringsfrihed. Det er altså ikke nok til at få folk til at stå frem. Jeg spurgte til, hvad ministeren konkret ville gøre, og der lyttede jeg mig ikke til, at der var nogen, hvad kan man sige, initiativer. Jeg godt forstå, at medarbejderne ikke vil stå frem, når 50 pct. kender til, at det får konsekvenser at ytre sig; så gør man det ikke. Derfor vil jeg høre ministeren, om han konkret vil sørge for, at det ikke får konsekvenser for dem, som står frem i de her sager, eventuelt med navn. Der tror jeg, at det er ret vigtigt, at det signal kommer fra ministeren, hvis vi skal skabe en anden kultur.

Justitsministeren.

Jeg mener, at det er vigtigt – og det vil jeg gerne understrege – at man som offentligt ansat benytter sig af sin ytringsfrihed, uanset hvad man måtte have lyst til at ytre sig om, selvfølgelig med den klare undtagelse for klassificerede oplysninger. Det vil jeg kraftigt advare imod at man ytrer sig om. Det er jo også af samme årsag, at vi her i Folketinget er i gang med at behandle et lovforslag, hvor vi lovfæster offentligt ansattes ytringsfrihed.

Spørgeren med et afsluttende spørgsmål.

Ja, lovforslaget stadfæster de gældende regler. Det tror jeg ikke skaber en anderledes kultur i politiet. Man kan jo ikke afvise, at hvis der ikke er ressourcer nok i et system og der er meget hårde mål for, hvad politiet skal, så opstår der en kæde, hvor Justitsministeriet presser på Rigspolitiet, som så presser på politikredsene, som bliver utrolig kreative og starter en vask af sager for at få tingene til at se gode ud. Men ingen tør sige noget – eller det vil sige, at der jo så er nogle, der er stået frem anonymt. Så hvordan ændrer vi det her? Hvad vil ministeren konkret gøre ud over at fremsætte et lovforslag, der stadfæster gældende ret, for at det her bliver bedre? Ministeren sidder jo om nogen med nøglen til forandringerne her.

Ministeren.

Jamen det gør jeg helt bestemt. Men det gør fru Karina Lorentzen jo også, og så må fru Karina Lorentzen jo også hjælpe regeringen og folketingsflertallet med, at når vi skal forhandle en ny flerårsaftale, så må vi også som politikere forsøge at lægge nogle bånd på os selv med at udspecificere, præcis hvordan politiet skal prioritere sine ressourcer. Altså, virkeligheden er jo, at i hvert fald i de sidste 30 år har vi fra Folketingets side efter min mening været alt, alt for dygtige til at pålægge politiet meget bestemte og meget specifikke opgaver og også været alt for dårlige til i virkeligheden at have en tillid til politifagligheden. Og det må vi jo prøve at drøfte med hinanden, når vi skal forhandle en ny flerårsaftale for politiet.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra Socialistisk Folkeparti.

Det næste spørgsmål er ligeledes til justitsministeren, og jeg byder velkommen til hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti, som stiller spørgsmålet.