Tak for det. Jeg mener helt generelt, at vores statslige virksomheder har en meget påpasselig omgang med skatteborgernes betroede midler. Og de forvalter dem naturligvis efter bedste evne, også selv om det kan se mærkeligt ud udefra. I den konkrete sag med Knorr-Bremse og DSB's forhold er det jo ikke et helt almindeligt forhold, kan man måske sige. Det er et meget tæt partnerskab, hvor der egentlig er lavet fastprisaftaler osv., som man så har kunnet konstatere ikke har holdt, som jeg forstår det i forbindelse med nogle nye it-systemer fra Knorr-Bremse, hvorfor man har afveget fra dem i forhold til at betale regninger, som egentlig var dyrere end det, der var aftalt, mod at det så selvfølgelig skal kompenseres på et senere tidspunkt, sådan at det, man betaler i sidste ende, selvfølgelig er den rigtige pris.
Så har der åbenbart været nogle overvejelser i forhold til likviditet for virksomheder og alt muligt andet, som har gjort, at man her og nu har betalt den regning, mod at man så bliver modregnet senere hen. Og det er jeg sådan set helt tryg ved, og jeg er egentlig glad for, at man får tingene til at fungere. Det, som man har frygtet fra DSB's side, som jeg forstår det, er jo, at man har haft vanskeligt ved at få togene til at køre, hvis nu der var reparationer, som ikke blev udført, eller som blev udskudt, eller i værste fald at virksomheden Knorr-Bremse gik konkurs på grund af likviditetsudfordringer. Derfor har man altså valgt den her metode, og det, jeg er optaget af, er, at pengene passer i sidste ende, så der ikke bliver betalt overpriser.