Spm. nr. S 562 (omtrykt)

1) Til justitsministeren af:

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):

Er det ministerens opfattelse, at politiet henlægger for mange sager?

Værsgo.

Tak. Det første spørgsmål lyder sådan her: Mener ministeren, at politiet henlægger for mange sager?

Justitsministeren.

Tak for ordet, og tak til spørgeren for spørgsmålet, der handler om politiets henlæggelser af sager. Det er et emne, der i den seneste tid er rejst en alvorlig kritik af, og som vi også havde lejlighed til at drøfte på et samråd i Folketingets Retsudvalg i går. Som jeg understregede på det samråd, er der tale om en kritik af politiets sagsbehandling, som jeg på linje med i øvrigt retsordførerne – det lyttede jeg mig i hvert fald til – tager meget alvorligt. Man skal som borger kunne have tillid til, at politiet tager ens sag alvorligt, og ofre for forbrydelser skal opleve et retssamfund, der giver dem tryghed og retfærdighed. Det er en forudsætning for et velfungerende retssamfund.

Jeg vil derfor også gerne slå fast, at jeg generelt har meget stor tillid til vores politifolk rundtom i landet. Vi har et dygtigt og kompetent politikorps, som knokler hårdt for at sikre vores tryghed. Det ændrer den seneste tids historier ikke ved. Vi kommer aldrig et sted hen, hvor der ikke skal foretages prioriteringer i politiet. Det er et grundvilkår for politiet, ligesom det er det for andre myndigheder. Men den slags prioriteringer skal naturligvis ske på et sagligt og redeligt grundlag. Prioriteringen skal være inden for lovens rammer, og der skal være åbenhed om prioriteringerne fra politiets ledelse over for både borgere og medarbejdere.

Som jeg redegjorde for på gårsdagens samråd, havde jeg tirsdag formiddag et møde med rigspolitichefen og Rigsadvokaten om den alvorlige kritik, der er lagt frem. På mødet besluttede vi, at Rigsadvokaten iværksætter en tilsynsundersøgelse med fokus på netop henlæggelse af sager om alvorlig personfarlig kriminalitet. Tilsynet vil have til formål at undersøge politiets og anklagemyndighedens praksis i forhold til henlæggelser af sager om alvorlig personfarlig kriminalitet, herunder hvordan politiet og anklagemyndigheden begrunder deres henlæggelser. Jeg har også, som ordføreren ved, indkaldt Folketingets partier til et møde senere i den her uge, hvor vi i fællesskab sammen med Rigsadvokaten og rigspolitichefen kan drøfte den her problemstilling og naturligvis også drøfte Rigsadvokatens tilsynsundersøgelse. Det er et møde, jeg ser frem til. Tak for ordet.

Spørgeren.

Tak. På samrådet sagde ministeren, at han ikke var bekendt med det her med at vaske sager. Men siden samrådet er jeg faktisk af en borger blevet gjort bekendt med, at ministeren jo faktisk i oktober 2023 medvirker i en Kanal 5-udsendelse, der hedder »Politi i forfald«, som netop handler om bevidste henlæggelser. Her er der ovenikøbet lavet en gallupundersøgelse blandt betjente, hvor 50,4 pct. siger, at de kender til bevidste henlæggelser, og 25 pct. siger, at de kender til henlæggelser med kendt gerningsmand. Det vidner jo om, at bevidste henlæggelser foregår systematisk, og med ministerens egne ord fra i går, er det også ulovligt.

Ministeren må jo have kendt til det her problem, og det synes jeg er voldsomt alvorligt. Så hvad gjorde ministeren egentlig med den viden, han fik dengang, for at rette op på det problem? Nu står vi jo halvandet år efter, og der foregår stadig væk vask af sager, og det gjorde der også i 2023. Så hvad har ministeren gjort for at rette op på det?

Ministeren.

Jeg tror, at det, jeg har sagt både på samrådet i går og i det hele taget, er, at jeg ikke har kendt til det konkrete udtryk at vaske sager. Det er efter min bedste hukommelse ikke noget, jeg er blevet præsenteret for, heller ikke på møder med Politiforbundet.

Men som jeg også sagde i går – og det er vigtigt at sige – ved jeg alt om og kender udmærket til, at politiet er presset af mange forskellige årsager. Jeg har hørt om betjente, der også mener, at styringen, også i politiets ledelse, er for stram og i øvrigt også politisk her fra Christiansborg. Og jeg har hørt om, at der også sker henlæggelser af sager, og jeg ved, at der prioriteres hårdt.

Grundlæggende har vi jo – også siden den udsendelse, som der refereres til – gjort alt, hvad vi kan, for også at styrke politiet, både ved finansloven for 2024, men også senest med finansloven for 2025, sådan at der bliver investeret flere ressourcer i, at politiet kan bruge flere kræfter der, hvor problemerne er størst, samtidig med at der i øvrigt også tages politiske beslutninger om, at der er opgaver, politiet ikke skal varetage, så der er mere tid til det andet.

Spørgeren.

Men i forbindelse med den her udsendelse vil jeg sige, at der er lavet en meningsmåling, som viser, at der foregår vask af sager. 25 pct. kender til – det er en gallupundersøgelse – at der er henlagt sager med kendt gerningsmand. Det vil sige, at man ikke har foretaget de efterforskningsskridt, der skulle til. Det må ministeren have vidst i 2023. Nu står vi så med DR, som dokumenterer den samme problemstilling. Hvad har ministeren gjort for at få kortlagt omfanget af det her? Og hvis han siger, at han ikke kender begrebet »vaske sager«, men kender ministeren så til vask af sager, forstået som metoder, hvor man bevidst henlægger sager? For det er det, som den udsendelse, som ministeren indgår i, viser sker.

Ministeren.

Jeg vil starte med at sige, at jeg synes, at det er en meget alvorlig kritik, der bliver rejst. Når der kommer en kritik af, at politifolk mener, at ledelsen instruerer dem i at henlægge sager, eller at de selv af egen drift henlægger sager på en usaglig og uredelig og dermed ulovlig måde, er det en meget alvorlig kritik. Jeg tror bare, det er vigtigt også at sige, at der sker prioriteringer hele tiden, og det er ikke det samme. Der kan sagtens være legitime henlæggelser af sager, hvor man har en mistænkt, men hvis man til syvende og sidst vurderer, for det står nemlig i retsplejeloven – den samme retsplejelov, fru Karina Lorentzen Dehnhardt også har været med til at vedtage – at hvis ikke det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det ville kunne føre til domfældelse at foretage yderligere efterforskningsskridt eller for den sags skyld rejse tiltale, er der ikke grobund for sagens videreførelse.

Det er bare for at nuancere, at der også kan ske henlæggelser af sager, hvor de konkrete efterforskere mener, at der burde man have gået nogle skridt videre, men hvor en leder af helt legitime hensyn begrundet i retsplejeloven siger: Den kan vi ikke komme videre med.

Spørgeren med et afsluttende spørgsmål.

Altså, jeg tror ikke, vi kommer det nærmere her. Der bliver henlagt sager med kendte gerningsmænd – det kan man vel ikke. Det må være på kant med retsplejeloven. Men det kan jeg jo stille spørgsmål ind til.

Så vil jeg spørge til ministerens undersøgelse. Det er velkendt, at – jeg synes, det skal være en ekstern undersøgelse, måske endda en kommission – ministeren mener, at de myndigheder, der er involverede, ligesom skal undersøge sig selv. Den synes jeg ikke rigtig går.

Jeg vil spørge til, hvorfor ministeren har lagt så snævert et fokus på personfarlig kriminalitet, som jo nok er den kategori, der bliver prioriteret mest, og hvor vi vil se færrest af de her bevidst henlagte sager. Hvorfor er menneskehandel ikke med? Hvorfor er it-økonomiske sager ikke med? For der tror jeg billedet vil være markant anderledes end med personfarlig kriminalitet.

Justitsministeren.

Vi drøftede det jo også til samrådet i går. For det første synes jeg ikke, det er rimeligt at sige, at det er myndighederne, der undersøger sig selv. Allerede i dag fører Rigsadvokaten tilsyn med bl.a. henlæggelser af sager. For det andet omgør Rigsadvokaten faktisk den indstilling, som er blevet truffet, i 16 pct. af de sager, der bliver påklaget. Det viser i hvert fald for mig, at det er en problemstilling, man tager meget seriøst, når det er, at der kommer klager.

Snittet er lagt sådan af den simple årsag, at det for det første er det mest alvorlige. For det andet er det jo faktisk også de eksempler, der bliver rejst i de artikler og den udsendelse fra DR, som jeg har set.

Det afslutter spørgsmålet.

Det næste spørgsmål er ligeledes til justitsministeren og bliver ligeledes stillet af fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra Socialistisk Folkeparti.