Spm. nr. S 56

5) Til justitsministeren af:

Serdal Benli (SF):

Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at loven ikke kan finde anvendelse til at straffe misbrug af 16.690 borgeres fortrolige oplysninger, sådan som det beskrives i artiklen »Misbrugte adgang til tusindvis af tyrkeres oplysninger – frifundet af retten« fra Sjællandske Nyheder den 3. oktober 2024?

Værsgo.

Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at loven ikke kan finde anvendelse til at straffe misbrug af 16.690 borgeres fortrolige oplysninger, sådan som det beskrives i artiklen »Misbrugte adgang til tusindvis af tyrkeres oplysninger – frifundet af retten« fra Sjællandske Nyheder den 3. oktober 2024?

Justitsministeren.

Tak for ordet, og også tak til spørgeren for spørgsmålet. Jeg kan forstå, at dommen er anket til landsretten, og sagen er derfor en verserende sag ved domstolene, og af den grund vil jeg ikke udtale mig om den konkrete sag. Men jeg kan generelt oplyse, at der findes en række regler, der beskytter mod, at offentligt ansatte misbruger sagsbehandlingssystemer til at foretage uberettigede opslag i andres personlige oplysninger, og sådan skal det naturligvis også være. For det er fuldstændig uacceptabelt, hvis det er, at offentligt ansatte bevidst misbruger de oplysninger, som det offentlige er blevet betroet, og alle borgere skal kunne føle sig trygge ved at få behandlet deres sager, uden at der er uvedkommende, der snager i deres oplysninger.

En af de regler, der beskytter mod offentligt ansattes misbrug af sagsbehandlingssystemer er straffelovens § 263, som handler om uberettiget at skaffe sig adgang til en andens data. Ligeledes kan det efter straffelovens § 155 være strafbart, hvis en offentligt ansat misbruger sin stilling. Straffelovens § 263 har en strafferamme på 1 år og 6 måneders fængsel, mens § 155 har en strafferamme på 4 måneder og i særlige tilfælde helt op til 2 år. Jeg kan i øvrigt oplyse, at der er flere eksempler på, at offentligt ansatte er blevet straffet for stillingsmisbrug efter straffelovens § 155 ved at have foretaget uberettigede opslag i sagsbehandlingssystemer. Jeg synes derfor foreløbig, at vi skal afvente, at landsretten har haft lejlighed til at tage stilling til sagen. Tak for ordet.

Spørgeren.

Tak for orienteringen, og også tak for, at ministeren sådan set deler samme bekymring, i forhold til at det er ret vigtigt, at vi sikrer vores borgeres retssikkerhed, og at det i det her tilfælde også gælder for offentligt ansatte, at de ikke misbruger deres embeder til det her. Det, man så kan undre sig over, er, at der alligevel finder en frifindelse sted i byretten, når den enkelte medarbejder netop har tilgået 16.690 borgeres informationer. Kan det være udtryk for, at der i lovgivningen alligevel er nogle huller, og skulle man måske se efter i sømmene, om der måske er en nedre eller øvre grænse, i forhold til hvornår man skal sanktionere det her? For der kan også være offentligt ansatte, der som en del af deres arbejde, fordi de sådan set har adgang til systemer, kan komme til at slå op i registre, hvor de tilgår informationer, som de ikke skulle have; det er jo selvfølgelig forståeligt nok. I det her tilfælde virker det, som om det er noget, der er ret målrettet, og det er 1.900 konkrete søgninger, der er foretaget i systemet her, hvor man så derigennem er nået frem til 16.900 borgeres informationer.

Ministeren.

Jeg vil bare endnu en gang sige, at af principielle grunde er jeg meget tilbageholdende med at udtale mig om konkrete sager, der er under behandling eller har været behandlet ved domstolene. Men jeg vil bare generelt sige, at det er fuldstændig uacceptabelt, hvis det er, at offentligt ansatte bevidst misbruger de oplysninger, som det offentlige er betroet, for alle borgere skal kunne føle sig trygge ved det. Vi har jo haft nu her i foråret og forsommeren en stor debat om det, min partifælle kaldte den tredje erkendelse: Kan der være folk, der sidder forskellige steder, der misbruger deres embeder i andre sagers tjeneste? Vi ved, at det er et velkendt fænomen i Sverige, hvor man taler om at muliggøre, altså at kriminalitet muliggør en række forskellige kriminelle forhold, og derfor tror jeg ikke, det er sidste gang, vi komme til at diskutere det her sagskompleks. Den konkrete sag ... [Lydudfald] ... uden for det.

Hr. Serdal Benli.

Det, jeg hører på ministeren, er, at vi kommer til at følge op på det her, og at vi nu må afvente, hvad kan man sige, den retslige proces, der er i gang, og det er jo dejligt, at sagen sådan set også er blevet anket og kommer videre i retssystemet. Så jeg hører ministeren sige, at det her ikke er noget, vi slipper, men at vi kommer til at have fokus på det her. Vi har også hørt om lignende sager, hvor der selvfølgelig også er fældet dom i forhold til nogle situationer. Men når vi er oppe i det her omfang, og når det sker i en tid, hvor vi netop også lever med forskellige former for cybersikkerhed og trusler udefra, både fra regimer, men også fra enkeltpersoner, der prøver at tilgå vores borgeres informationer, så er det ret vigtigt, at vi er obs på, at vi har lukket alle de huller, der er i vores systemer.

Ministeren.

Jeg er meget enig, og hvad angår den konkrete sag, synes jeg som sagt, at vi må afvente landsrettens vurdering. Men jeg kan generelt sige, at ja, jeg er meget, meget optaget af og også bekymret for det billede, vi ser i en række europæiske lande, navnlig i Sverige. Vi har også set eksempler på det i Danmark, hvor der sidder personer, også i offentlige stillinger, med betroede opgaver og med indsigt i bl.a. systemer, som er med til at muliggøre kriminalitet. Og jeg frygter, at den trussel kun vil være stigende, ligesom vi jo i forvejen ved, at truslen om andre staters og efterretningstjenesternes påvirkning af vores systemer og enkeltpersoner desværre også er høj.

Hr. Serdal Benli for et afsluttende spørgsmål.

Jeg er færdig.

Det afslutter spørgsmålet.

Det næste spørgsmål er ligeledes til justitsministeren, og det bliver ligeledes stillet af hr. Serdal Benli, Socialistisk Folkeparti.