Spm. nr. S 547

8) Til erhvervsministeren af:

Pernille Vermund (LA):

Mener ministeren, at moskéer, der modtager store pengebeløb i anonyme donationer og har forbindelser til det iranske regime, skal underlægges mindre restriktive regler for hvidvask end danske erhvervsdrivende?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen: »Dybt bekymrende: Flere partier vil kulegrave omstridt moské med iranske forbindelser« på bt.dk den 30. september 2024 og kontantforbuddet i hvidvasklovens § 5.

Værsgo.

Tak. Mener ministeren, at moskéer, der modtager store pengebeløb i anonyme donationer og har forbindelser til det iranske regime, skal underlægges mindre restriktive regler for hvidvask end danske erhvervsdrivende?

Ministeren.

Nej, det mener ministeren ikke. Moskéer, der er involveret i ulovlige aktiviteter eller støtter antidemokratiske interesser, hører for det første ikke hjemme i Danmark. Moskéer er – og det er det vigtige – ikke undtaget fra hvidvaskregler eller underlagt mindre restriktive hvidvaskregler.

Jeg tror, at det er vigtigt lige at holde tingene adskilt og ikke blande det sammen. Når Liberal Alliances Carl Andersen – det er det, der er afsættet for spørgsmålet – udtaler til B.T., at trossamfund skulle være undtaget fra det, det handler om her, altså kontantforbuddet, der forbyder kontantdonationer over 15.000 kr., ja, så er det ikke korrekt. Trossamfund er omfattet af reglerne, hvis deres aktiviteter vurderes som erhvervsmæssige. Kontantforbuddet regulerer derimod ikke donationer. De regler er fastsat i lovgivningen om anerkendelse af trossamfund, og de hører jo som sagt under min kollega, der er minister for byer og landdistrikter og kirkeminister.

Myndighederne har selvfølgelig et skærpet fokus på de aktiviteter her i Danmark, som bl.a. udspringer af og har forbindelse til Iran. Der er ikke nogen som helst tvivl om, at der skal slås og også bliver slået hårdt ned på det. Kirkeministeren har oplyst, at der i øjeblikket verserer en tilsynssag mod det, der bl.a. indgår i artiklen, altså Imam Ali Moskeen. Det er godt, for det er også ad den vej, vi skal sikre at det bliver håndteret. PET overvåger løbende trusselsbilledet på området.

Så det korte af det lange er, at moskéer ikke er underlagt og ikke skal underlægges lempeligere hvidvaskregler, og der skal slås hårdt ned på kriminalitet.

Spørgeren.

Men faktum er jo, at almindelige lovlydige danskere og for den sags skyld virksomheder i dag bliver åndet i nakken af myndighederne, hver gang man enten hæver kontantbeløb eller forsøger at sætte et kontantbeløb ind, mens vi har en islamisk moské med direkte kontakt til det iranske regime, som dokumenterbart har modtaget et stort kontantbeløb. Og så siger ministeren, at man ikke vil gøre forskel, og at der er samme regler. Det er da meget muligt, at det er i hver sin lovgivning, men kan ministeren ikke se, at med den politik, regeringen fører, har man på det ene område nogle meget skrappe regler for lovlydige danskere og erhvervsdrivende, mens man på den anden side siger til islamiske trossamfund, at de bare kan give den fuld gas? Er det virkelig den prioritering, regeringen har? Hvem er det, man er regering for, med sådan en politik?

Erhvervsministeren.

Regeringen er regering for Danmark og særlig de lovlydige, som er i Danmark. Det tror jeg ikke at der er nogen som helst tvivl om. Men jeg tror, det er vigtigt, at man måske også lige prøver at løfte blikket lidt fra talepapiret, for man blander tingene sammen, som jeg startede med at sige. Det er sådan, at når der bliver sagt i den her artikel, at trossamfund skulle være undtaget fra kontantforbuddet, er det ikke korrekt. Som sagt er trossamfund omfattet af reglerne, hvis – og det er det afgørende – deres aktiviteter vurderes at være erhvervsmæssige. Så er de omfattet af samme regler. Det andet handler om donationer. Det er rigtigt, at det er en diskussion. Det har bare ikke så meget med mit område at gøre. Hvis man vil stille spørgsmål til det, må man stille spørgsmål til den minister, der har ansvaret for det.

Spørgeren.

Det, jeg som erhvervsordfører spørger erhvervsministeren til her, er, hvordan man som regering kan behandle dansk erhvervsliv og danske handlende på en måde, hvor man nærmest ikke kan have med kontanter at gøre i det danske samfund længere, mens man i den samme regeringen lukker øjnene for, at man kan give store anonyme kontantbeløb til islamiske moskéer. Og ja, regeringen har valgt, at der er én minister for kirker og trossamfund og en anden for erhvervspolitik.

Nu spørger jeg som erhvervsordfører erhvervsministeren: Hvordan kan man insistere på, at dansk erhvervsliv skal behandles ringere end trossamfund med kontakt til det iranske præstestyre? Det forstår jeg simpelt hen ikke.

Erhvervsministeren.

Der var to fejl. For det første bliver dansk erhvervsliv på ingen måde behandlet ringere end trossamfund. Det er de samme regler, hvis trossamfundets aktiviteter er af erhvervsmæssig karakter. Det er fuldstændig klart, og det er den samme regel, der er. Og så må man nok sige, at det er en tilsnigelse at forsøge at antyde, at man skulle se igennem fingre med aktiviteter, som kunne være koncentreret i eller må være koncentreret i eksempelvis moskémiljøet. Som jeg sagde, har kirkeministeren oplyst, at der er en verserende tilsynssag mod Imam Ali Moskeen og den bagvedliggende forening, Dansk Shiamuslimsk Trossamfund, vedrørende moskéens økonomi. PET holder øje, og bankerne er i øvrigt forpligtet til at overvåge de her transaktioner, særlig dem, som er af højrisikomæssig karakter, og hvis de bliver opmærksom på det, ja, så er det jo en politisag. Så jeg tror, at man må sige, at det jo er rigtigt nok, at der har været debat, men at de senere års debat jo også har betydet, at der er blevet strammet voldsomt op. Det har været godt, og det er det system, der nu også er sat i værk over for den pågældende moské her.

Spørgeren med et afsluttende spørgsmål.

Så ministeren nægter fuldstændig, at der er et problem i, at vi har danske handlende, altså almindelige lovlydige borgere, og et erhvervsliv, der bliver jagtet, når de forsøger at benytte kontanter som betalingsmiddel. Men det er ikke noget problem – det er ikke noget problem – når en islamisk moské modtager et stort kontantbeløb. Og det er dokumenteret. Hvad pengene så bliver brugt på, er der jo ikke nogen der er ved, men faktum er, at vi i dag har en regering, der er hårdere ved danske erhvervsdrivende, end de er ved islamiske moskéer. Det er bare et faktum, og det vil ministeren ikke forholde sig til. Det synes jeg er ærgerligt.

Ministeren.

Men det vil ministeren gerne, for det passer simpelt hen ikke. Hvis man bare man ville lytte til det, jeg siger, og ikke bare læse op fra sit talepapir (Pernille Vermund (LA): Jeg lytter, og i modsætning til ministeren læser jeg ikke op fra mit talepapir) – hvis bare man ville lytte til det, jeg siger (formanden: Nu er det ministeren, der taler), tak – så tror jeg godt, at man kunne høre, at der er sat alvorlige kræfter ind her. Så det er ikke rigtigt, når der bliver sagt, at man nærmest ser igennem fingre med, hvad der foregår i moskémiljøet, særlig ikke i forhold til det, der har forbindelse til Iran. Det var det, jeg sagde.

Så handler det også om dansk erhvervsliv. Heldigvis går det i dansk erhvervsliv, og regeringen arbejder hver eneste dag på at gøre livet lettere for dansk erhvervsliv.

Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til erhvervsministeren og tak til fru Pernille Vermund fra Liberal Alliance.

Jeg byder nu velkommen til børne- og undervisningsministeren og til fru Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance, som stiller spørgsmålet.