Spm. nr. S 546

16) Til skatteministeren af:

Kim Edberg Andersen (DD) (medspørger: Kristian Bøgsted (DD)):

Hvad mener ministeren om, at CO2-afgiften på henholdsvis landbruget og fiskeriet kan påvirke op imod 1.100 arbejdspladser i Hirtshals?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen: »Det er en katastrofe: Frygter massiv flugt af job og omsætning« bragt på nordjyske.dk den 18. januar 2025.

Værsgo.

Tak for det. Hvad mener ministeren om, at CO2-afgiften på henholdsvis landbruget og fiskeriet kan påvirke op imod 1.100 arbejdspladser? Og jeg beklager, at der er en skrivefejl; det er i Hanstholm, ikke i Hirtshals.

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Med »Aftale om Grøn skattereform for industri m.v.«, som en bred kreds af Folketingets partier blev enige om, blev det besluttet omlægge energiafgifterne til en høj og mere ensartet CO2-afgift. Det blev samtidig besluttet at lægge afgift på den del af industrien, der tidligere har været fritaget for CO2- og energiafgifter. Det omfatter bl.a. brændstof til fiskefartøjer.

Den CO2-afgift er central for at nå 2030-klimamålene samt i øvrigt at sikre klimaneutralitet på længere sigt. Da erhvervsfiskeri ikke tidligere har været pålagt afgifter, indfases CO2-afgiften gradvis frem mod 2030. Der er tale om en afgift på 350 kr. per t CO2 i 2025, der så stiger med 80 kr. per t CO2 årligt til 750 kr. per t CO2 i 2030, hvor den er fuldt indfaset. Foruden en gradvis indfasning af afgiften er det også besluttet at afsætte en pulje målrettet støtte til fiskerierhvervet. Det er en pulje på 100 mio. kr. i 2025 og 2026 samt 50 mio. kr. årligt i perioden 2027 til 2029. Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri er ansvarlig for udmøntningen af disse puljer. Tiltagene skal ses i sammenhæng med, at fiskerierhvervet står i en særlig udsat situation på grund af andre faktorer end selve CO2-afgiften, samtidig med at erhvervet har få muligheder for at omstille sig.

Spørgeren.

Tak for det. Det var jo absolut et ikkesvar. For det helt essentielle i det her er jo det der med, at vi står i en helt rigtig situation ude i verden i min region oppe i Nordjylland, hvor vi har et fiskerierhverv, som det i Hanstholm vel er 1.100 mennesker der er afhængige af nede omkring havnen. Nu har regeringen så valgt at komme med en afgift, og jeg ved, at ministeren er opmærksom på det her og er blevet gjort opmærksom på det før nytår, og alligevel sker der ingenting, ud over at der er en fra ministerens parti, der farter hele Nordjylland rundt og fortæller om, at der kommer en løsning, og at det har han nærmest styr på.

Så bliver jeg overrasket, når jeg så hører ministeren ikke nævne det, det er essentielt her, nemlig de 1.100 arbejdspladser. Det er virkelig ikke for at være polemisk eller skyde ministeren noget i skoene, men 1.100 arbejdspladser i Hanstholm er helt vildt – det er helt vildt! De her mennesker har prøvet i andre situationer at spørge, hvad man så skal arbejde med, måske den grønne omstilling, men så får man at vide, at det skal vokse organisk op nedefra, og at der kommer en god løsning i morgen. Ministeren nævner de her 100 mio. kr., og jeg ved godt, at vi ikke får ret meget i løn i Nordjylland – det gør vi ikke – men du kan altså ikke betale 1.100 menneskers husleje, deres børns idræt og mad på bordet for 100 mio. kr. Det kan bare ikke lade sig gøre, så der er ingen løsning.

Nu bliver jeg bare nødt til at spørge ministeren en gang til: Har ministeren tænkt sig at sikre, at de her mennesker ikke mister deres arbejde? Kommer der en løsning, som fremtrædende socialdemokrater farter rundt med oppe i min region? Kommer der en løsning, eller er det bare snak? For problemet er, at hvis den her løsning først kommer om 4-5 måneder, har banken altså lukket dig. Vi har brug for, og fiskerne i Hanstholm har brug for, at ministeren kommer med en løsning. Så vil ministeren ikke godt lige en gang til fortælle mig: Er han ligeglad med de 1.100 arbejdspladser, eller har vi rent faktisk ret i, at der kom en løsning i fredags? Så kan det blive næste fredag; det kan vi leve med. Kommer der en løsning?

Ministeren.

Jeg er bestemt ikke ligeglad med nordjyske arbejdspladser, og jeg er for så vidt enig i, at isoleret set rammer CO2-afgiften fiskeriet hårdt. Det er derfor, man har aftalt den her pulje på 100 mio. kr. i år og 100 mio. kr. næste år, og så falder puljens størrelse så. Det er jo, fordi den skal prøve at afbøde noget af den effekt, som der er fra den CO2-afgift, der ellers rammer fiskerierhvervet.

Det er et andet ministerium, der har til opgave at udmønte den pulje; det er ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, som står for den del af opgaven.

Spørgeren.

Hvis man bor i Nordjylland og hører ministeren sige nu, at jeg godt nok er bekymret, men at det er en anden minister, så kan man så sige, at så bliver det tidligst i næste uge, jeg kan stille den minister et spørgsmål, som så rent lyksaligt kan kaste mig videre til ministeren for grøn trepart, som nok vil sige, at det er en afgift, og at så er det tilbage til skatteministeren. Så er jeg igen inde i det her regeringsloop.

Tilbage til virkeligheden. 1.100 mennesker står og frygter for at miste deres job i den ene by. Nu snakker vi ikke om resten af fiskeriet. Vi snakker ikke om FF i Skagen, og vi snakker ikke om alle de andre frygtelige ting, der kan ske med beskæftigelsen generelt i Nordjylland. Vi snakker om de her 1.100, som kunne løses med et pennestrøg. Lige så let som vi indførte den her afgift den 1. januar, kan vi jo sætte den i bero eller stoppe den, indtil man har fundet en løsning. Er ministeren villig til med et pennestrøg at sætte den i bero, eller skal de bare leve med konsekvenserne?

Ministeren.

Det er ikke et spørgsmål om, at noget skal køre i karrusel i regeringen. Det er et arbejde, der pågår hos ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, om at få den her pulje ud at virke, og det er regeringen selvfølgelig optaget af samlet set. Jeg vil også sige, at der jo ikke er nogen, der sætter spørgsmålstegn ved, at det her er svært. Det er jo derfor, man har afsat de her midler i sådan en pulje. Men for at svare på det sidste, ordføreren spørger til, altså om jeg kan fjerne det med et pennestrøg, vil jeg sige, at det er et meget stort og bredt flertal i Folketinget, der har vedtaget den her CO2-afgift og lovgivet omkring den, og det kan en minister jo ikke få til at gå væk.

Så er det medspørgeren, og det er Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Ministeren er simpelt hen nødt til at erkende og være ærlig og sige, at da det her blev indført af et meget bredt flertal, som ministeren hele tiden henviser til, var der ikke en eneste i det flertal, der tænkte sig om og var klar over, hvor store konsekvenser det her vil få, når man ikke har tiden til at udvikle et alternativt brændstof til diesel. Og der er ikke et alternativ, og det kommer ikke i morgen, og det kommer ikke i næste uge.

Så bliver der er nævnt, at der er afsat 100 mio. kr. til at kompensere. 100 mio. kr. til at kompensere er ikke i nærheden af at kunne dække noget som helst her. Ministeren ved også godt, at jeg har nævnt en lille bikonsekvens af det her, og det er, at den enkelte fisker nu går ned i løn. Hver enkelt fisker bliver straffet af det her. Arbejdspladserne inde på land betaler i forvejen deres egne CO2-afgifter, men nu bliver de så straffet, fordi fiskeriet også skal have en, uden at man har et alternativ. Kan ministeren slet ikke se, at det her er helt hen i vejret, og at man er nødt til at gøre noget nu?

Ministeren.

Det var et stort flertal – det er jeg nødt til at holde fast i – i Folketinget, der vedtog det her og dengang besluttede, at måden, man så skulle prøve at afbøde nogle af de negative konsekvenser, som vi taler om her i eftermiddag, på, bl.a. var med de her puljer. Men derudover var den måde, man også ville prøve at afbøde nogle af konsekvenserne på, at lave en langsommere indfasning. For egentlig er den fuldt indfasede CO2-afgift jo på 750 kr. pr. t CO2, hvor man jo her starter med en noget lavere afgift på 350 kr. pr. t, som så stiger med 80 kr. i årene, der kommer. Det er kombinationen af den langsommere indfasning og puljerne på 100 mio. kr. om året her de første par år, som er det, der skal afbøde de store negative effekter. Men jeg afviser ikke, at det her stiller fiskere i en vanskelig situation. Derfor er jeg selvfølgelig også optaget af, at vi får de her kompensationsmidler ud at virke. Det arbejde ved jeg pågår ovre hos fødevareministeren.

Spørgeren.

Arh, men man bliver simpelt hen træt af at høre på den der cyklen rundt om »vi prøver at afbøde« og »vi anerkender, det får lidt konsekvenser«. Det får voldsomme konsekvenser, det her. Jeg forstår ikke, at man ikke anerkender det og bare ærligt siger:

Vi lavede en fejl; det kan ikke hænge sammen, det her, hvis vi gerne vil bevare dansk fiskeri og de mange, mange arbejdspladser, der ligger i følgeerhvervene i land.

Altså, vi snakker måske om 1.100 arbejdspladser i Hanstholm, og så kommer alle de andre steder. Hvorfor anerkender man ikke bare, man har lavet en fejl, og så retter op?

Ministeren.

Dengang et stort flertal i Folketinget vedtog den her grønne skattereform, var det jo en aftale, der gik på, at alle sektorer skal bidrage til at reducere vores CO2-udledning. Det blev det her store flertal i Folketinget enige om, og det besluttede man, og det var derfor, man så også besluttede at få en langsommere indfasning de steder, hvor man er i en særlig udsat position, og at man indførte med nogle kompensationsmuligheder. Jeg kan jo ikke trylle det væk, og det er jo en holdning, eller hvad skal man sige, et synspunkt og en aftale, som er stemt igennem af et meget stort flertal i Folketinget.

Tak til medspørgeren. Så er det hr. Kim Edberg Andersen for et afsluttende spørgsmål.

Tak for det, formand. Med risiko for at blive skudt i skoene, at jeg er fra Nordjylland – hvis der var nogen, der skulle være i tvivl – konkluderer jeg nu, at man er pivligeglad. Man er dybest set pivligeglad. I Danmarksdemokraterne har vi jo sagt, at en CO2-afgift på landbruget og det her er fuldstændig tåbeligt. Det gør så, at man bliver smidt ud, for så er man imod alt. Hvis ikke man elsker CO2-afgiften, hader man danskerne. Det er jo det, vi stort set altid bliver skudt i skoene.

Nu viser det sig, hvad der sker med en CO2-afgift. Nu viser det sig i Nordjylland, hvad der sker med en CO2-afgift. Ministeren har den her sidste mulighed; det er 1.100 arbejdspladser i fiskeriet i Hanstholm. Har ministeren en løsning, han kan fremlægge nu?

Ministeren.

Jeg synes ikke, det er rimeligt at sige, at jeg er fuldstændig ligeglad, for det er jeg ikke. Jeg er selvfølgelig som alle andre optaget af, at vi prøver at få indført de her CO2-afgifter på en måde, der går mindst muligt ud over de erhverv, som er i en særlig udsat position. Derfor har vi kompensationsmulighederne; derfor har vi den gradvise indfasning. Den kompensation, der skal udbetales, er man ovre hos ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri ved at finde ud af hvordan man rent praktisk får ud at virke. Og det er ikke et spørgsmål om at køre rundt i en karrusel. Det ligger der, og det arbejde pågår, og det er et vigtigt stykke arbejde.

Vi siger tak til hr. Kim Edberg Andersen.

Så er der et spørgsmål mere til skatteministeren fra hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne.