Spm. nr. S 544

15) Til klima-, energi- og forsyningsministeren af:

Peter Kofod (DF):

Hvilke initiativer vil ministeren tage for at modvirke de gentagne høje elpriser?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artikel bragt den 19. januar 2025 på ekstrabladet.dk: ”Elprisen eksploderer mandag”.

Værsgo at læse op.

Tak for det. Jeg læser som sagt spørgsmålet højt: Hvilke initiativer vil ministeren tage for at modvirke de gentagne høje elpriser?

Jeg ser frem til et svar.

Ministeren.

Det er nu under halvanden måned siden, vi stod her i salen, og spørgeren stillede det samme spørgsmål. Vi får se, om nummer to i rækken er god. Der er vist historisk set fortilfælde for, at det ikke er nogen succes, men lad os prøve. Siden vi stod her sidst, har et bredt flertal i Folketinget inklusive DF indgået en politisk aftale om hurtig og mere effektiv udbygning af elnettet. Det understøtter elektrificering, som netop er nøglen til at sikre lave forbrugerpriser.

I den periode, der er gået, siden vi var sammen sidst, er der kun fem lande i EU, som har haft lavere gennemsnitspriser end Danmark, og spørgeren har ret i, at elprisen går op og ned. Det hænger sammen med udbud og efterspørgsel time for time, og ligesom vi har enkelttimer med høje priser, har vi mange perioder med meget vedvarende energi, som presser elprisen på engrosmarkedet mod nul. I 2024 så vi således 427 timer, hvor den rene elpris var nul eller negativ.

Markedspriserne på el viser, at den rå elpris i 2024 i gennemsnit var 53 øre pr. kWh. Det er en smule lavere end i 2023, hvor prisen var 63 øre, og det er væsentlig lavere end i 2022, hvor den var 1 kr. og 60 øre. Samtidig fylder vedvarende energi historisk meget i vores energiforsyning. Man kan derfor ikke konkludere, at elprisen generelt er høj, fordi den er høj i nogle enkelte timer. Man bliver nødt til at hæve blikket og se på, hvad der sker hele året.

Ved at øge andelen af vind og sol i systemet bliver vi mindre afhængige af dyre kilder som kul og gas. Den grønne omstilling presser i gennemsnit elprisen nedad, men så er det rigtigt, at vi skal vænne os til, at elprisen kommer til at svinge mere. Man kunne sådan sige lidt firkantet, at vi har et valg imellem et system med stabile høje priser eller et system med svingende, men i gennemsnit lave priser.

I slutningen af 2024 har vi, som jeg også nævnte sidst, sammen med et flertal i Folketinget vedtaget at implementere den seneste europæiske elmarkedsreform. Det betyder bl.a., at forbrugeren nu får ret til at kunne indgå fastpriskontrakter. Forbrugerne kan således frit vælge at købe et årsabonnement, hvor prisen ligger fast, og dermed jo selv vælge, om de vil have gennemsnitligt højere priser og så i stedet stabile.

Tak! Spørgeren.

Tak for den besvarelse. Det kan være, at det eneste i den besvarelse, jeg måske i virkeligheden er enig med klimaministeren i, er, at vi nok ikke lige bliver enige foreløbig om, hvordan vores klima- og energipolitik skal tilrettelægges. Altså, de her enormt høje svingninger – og jeg hører endda i klimaministerens svar, at vi kan se frem til endnu større svingninger i prisen i fremtiden – er jo noget, der i den grad er med til at presse husholdningerne.

Så sent som i den her uge har jeg besøgt en mellemstor virksomhed i Jylland, i øvrigt sammen med en af ministerens kollegaer, og noget af det helt centrale, de peger på, er de her meget, meget store svingninger i energipriserne. Den ustabilitet, der er omkring priserne, er med til at forringe deres konkurrenceevne, for man kan ikke planlægge produktion. Man er nødt til at gennemføre produktion. Man kan ikke stoppe en maskine, et stort produktionsapparat, når prisen pludselig bliver høj og det bliver for dyrt at producere.

Så det er selvfølgelig et kæmpeproblem, at man har de her helt, helt enorme svingninger, og jeg tror, smertegrænsen jo var i december sidste år, i forbindelse med at jeg stillede det første spørgsmål, hvor elprisen for mange var på omkring 11 kr. pr. kW. Ikke alene er der jo ustabiliteten i det, men der er jo også det spørgsmål, man må stille sig selv om, om man på et eller andet tidspunkt ryger ind i en mangeltilstand. Altså, det er jo et spørgsmål om udbud og efterspørgsel, og når prisen er så høj, er det, fordi der er mange, der skal bruge energi, og energikilderne ikke er der.

Jeg synes, det er vildt, at vi er i den situation. Så snart solen ikke skinner, eller vinden ikke blæser, er vi i en situation, hvor det hele går galt for os. At der ikke er mere stabilitet i vores energiforsyning, er da et kæmpeproblem. Altså, sidst danskerne eller nordboerne var så følsomme over for vinden, var, da vi skulle en tur til England under vikingetiden. Dér var vi afhængige af vind, og det er så her, vi er nogle 100 år efter, hvor vi står i samme situation.

Det synes jeg simpelt hen er for dårligt, men jeg vil stille ministeren et konkret spørgsmål, for det her kan vi jo godt være uenige om: Kan vi gøre noget ved elafgifterne i fremtiden? Er det regeringens politik, så man i hvert fald kan dreje på dét håndtag og få lidt mere?

Ministeren.

Nu tror jeg, at nordboerne syntes, det var en fest at sejle med vinden til England. Så jeg er ikke sikker på, de syntes, det var så dårlig en begivenhed igen. Jeg tror, det var englænderne, der havde et problem med det, men lad det nu ligge.

Til spørgeren vil jeg sige: Prøv nu lige at høre, hvad virkeligheden er. De gennemsnitlige elpriser falder, i takt med at vi får mere vedvarende energi ind i systemet. Borgerne får nu øgede muligheder for at købe et fastprisprodukt. Ligesom vi kan få et realkreditlån med fast rente, kan vi også få et elprodukt, hvor prisen er låst fast i en periode. Det kan virksomheder også. Det er et valg, de kan træffe.

Det, spørgerens parti til gengæld tilbyder, er jo en ren fatamorgana. I har gudhjælpemig foreslået, at vi skal løse det her ved at købe et lukket, skrottet atomkraftværk, der står i et land, som ikke vil tillade, at man producerer strøm. Goddag mand!

Tak. Der er lige noget med sproget, vi skal tænke over her, det er noget, vi ikke tillader. Så er det spørgeren.

Jeg synes, det er dejligt, at man kan mærke klimaministeren i rummet, og at regeringen faktisk mener noget om det her – jeg er så bare uenig i det hele. Jeg tror da, at det, vores naboland Tyskland har gang i, er en historisk fejltagelse. Det er noget, der i den grad er frygteligt for klimaet og frygteligt for tyskerne, at man er ved at lukke god, sikker, stabil, billig, klimavenlig atomkraft ned. Det er da frygteligt. Det, tyskerne er ude i, er en national katastrofe.

Jeg vil spørge ministeren om noget andet. Ministeren siger, at det er et fatamorgana, jeg står og repræsenterer. Sludder og vrøvl. Prissedlen på regeringens energipolitik, er, hvis man skal tro KPMG, 1.600 mia. kr. frem til 2050 for at indfri klimamålene – 1.600 mia. kr. Det er da et rent fatamorgana.

Ministeren.

Det er jeg selv sagt helt uenig i. Spørgeren skulle måske prøve at sætte sig ind i, hvor meget vi i forvejen investerer i energiområdet. Det er jo ikke sådan, at det er 0 kr. over for mange kroner. Den grønne omstilling, det at få mere vind og sol ind i vores energisystem, er af Draghirapporten anerkendt som metoden til at sikre, at Europa kan få langsigtede lave energipriser; det er det, vi arbejder på.

Igen vil jeg sige, at det fatamorgana, spørgeren repræsenterer, er at købe et lukket atomkraftanlæg – et lukket anlæg – i et land, der ikke vil tillade, at det kan producere strøm. Det er virkelig et spændende forslag, som jo kun vil ramme danskerne på pengepungen, for vi vil så i givet fald skulle købe noget, der ikke får lov at producere strøm, og hvordan det kan give lave elpriser, gad jeg godt vide.

Spørgeren for den sidste bemærkning.

Det projekt, som den her regering har kastet os ud i, viderefører et projekt, der så skal bruges 1.600 mia. kr. til frem mod 2050. Jeg sad lige og regnede på det nede i salen, og for det beløb vil man i nutidskroner kunne finansiere driften af dansk politi et helt år omkring 115 gange. Det er det projekt, som den her regering kaster os ud i for at få grøn strøm eller nå de mål, man har, i 2050. Det er da dybt uansvarligt. Den her energipolitik, den her klimapolitik er kørt fuldstændig af sporet og bør gentænkes.

Ministeren.

Jeg anerkender ikke tallet, så hvis vi skal snakke om rapporten, kan vi lave en selvstændig seance om det. Men helt fundamentalt er de investeringer, vi snakker om, det, der giver os sikkerhed, og det, der giver os lave energiregninger fremadrettet; det er derfor, de er nødvendige.

Tak til hr. Peter Kofod, og tak til klima-, energi- og forsyningsministeren. Vi går til næste spørgsmål. Det er til skatteministeren af hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne, som må komme nærmere og læse spørgsmålet op.