Spm. nr. S 536

4) Til udenrigsministeren af:

Morten Messerschmidt (DF):

Mener ministeren, at den åbne støtte til præsident Trumps modkandidat under den amerikanske valgkamp i 2024 har enten styrket eller svækket Danmarks muligheder for at løse den samarbejdskrise, vi har med USA lige nu?

Værsgo.

Tak, formand. Mener ministeren, at den åbne støtte til præsident Trumps modkandidat under den amerikanske valgkamp i 2024 har enten styrket eller svækket Danmarks muligheder for at løse den samarbejdskrise, vi har med USA lige nu?

Udenrigsministeren.

Det kan jeg svare meget nemt på. Nej til den ene del af spørgsmålet. Nej til den anden del af spørgsmålet.

Spørgeren.

Det er jeg glad for at ministeren svarer så klart på, for nu, som det har været de fleste bekendt, har jeg ikke truffet Donald Trump. Men han slår mig som et relativt forfængeligt menneske, som går op i den slags ting. På den anden side har vi jo så en udenrigsminister, der har en vis erfaring. Derfor undrer det mig såre, da han, jeg tror, det var i oktober måned sidste år, var i programmet »Lippert« og åbent erklærede, at han støttede Kamala Harris.

Nu kan man sige, at hele den her grønlandsaffære, vi befinder os i, jo er sådan et crescendo af fejl begået af regeringen, primært statsministeren. Det var en fejl, at man løj over for amerikanerne i forhold til de løfter, man gav i 2019 på NATO-topmødet, og det er klart en fejl, at man bliver ved med at tale det her selvstændighedsfænomen op, hvilket gør, at amerikanerne med god ret jo kan være bekymrede for, at grønlænderne holder en folkeafstemning og Grønland pludselig er ude af NATO, fordi de har forladt rigsfællesskabet. På den måde er det åbent land for Rusland og Kina. Til det kan vi altså så også føje, at det var en fejl af udenrigsministeren helt åbenlyst som en af Danmarks officielle repræsentanter at tage parti i en amerikansk valgkamp.

Vi er jo alle sammen enige om, at USA er Danmarks vigtigste allierede. Man kan nærmest sige, at på den store scene er USA efterhånden sådan Danmarks eneste væsentlige allierede. De stormagter, der ser ud til at dominere verden og kommer til at dominere verden i det 21. århundrede, bliver Kina med sine vasalstater, Rusland, Iran, Nordkorea osv., og så er det USA.

Alt det leder mig jo frem til at spørge: Hvordan i alverden kunne det ske? Altså, hvordan kunne det ske, at Danmarks udenrigsminister laver en sådan brøler over for vores allervigtigste allierede?

Udenrigsministeren.

Der er jo mange ting i det her, for pakket ind i spørgsmålet til mig var der sådan nogle voldsomme anklager mod statsministeren, der bliver beskyldt for at lyve og sådan noget, og det er jo et billede, jeg ikke kan genkende. Det skal bare lige nævnes; tiden tillader ikke at gå i dybden med det.

Prøv lige at høre, ved siden af at være udenrigsminister er jeg også formand for et politisk parti. Det er et søsterparti til Demokraterne. Jeg har deltaget i Demokraternes konvent. Ved den lejlighed sagde jeg, og det er et citat:

»En Harrisadministration vil være kendt terræn. I en verden, som er i opbrud med krig i Ukraine og en forfærdelig konflikt i Mellemøsten, der truer med at eskalere til en fuldskalakrig, vil forudsigelighed på mange måder være en fordel.«

Det kan man så vælge at oversætte til at være udtryk for en støtte til hende.

Jeg vil så sige i forhold til Trump, som jeg trods alt har mødt, at jeg nu aldrig har mødt en Trump, der har holdt det op imod mig, at jeg også i den valgkamp, der førte op til hans første valgperiode,deltog ved Demokraternes konvent. Jeg repræsenterede så godt nok et andet dansk parti, men det var jo stadig væk med den samme relation til Demokraterne. Sådan en Trump har jeg aldrig mødt.

Så i det omfang – det må jo stå for spørgerens regning – at der skulle være tale om en eller anden forfængelighed, der er styrende for noget, er det i hvert fald ikke en, der har haft et gennemslag der.

Spørgeren.

Jeg vil bare lige minde ministeren om, at han svarede ja til at starte med, altså ja til, at den åbne støtte har været dårlig for Danmark. Det var sådan, jeg forstod det første svar. Jeg er så helt med på, at ministeren også er formand for Moderaterne, men der må vi jo bare konstatere, at vi i hvert fald i andre sammenhænge må forstå, at ministeren ikke bruger ret meget tid på det, og at det så er årsagen til, at det kører, som det kører på sekretariatet og andre steder. Så vi må gå ud fra, at ministeren bruger det meste af sin tid på at være udenrigsminister.

Er det ikke uprofessionelt, at man som dansk udenrigsminister over for vores vigtigste allierede er ude at melde, at man støtter en anden kandidat end den, der så ender med at vinde? Skulle man egentlig ikke holde sig for god til det?

Ministeren.

Nu synes jeg, at hr. Morten Messerschmidt først og fremmest skulle holde sig for god til ligesom at flyde på sine egne maksimer, ikke? Nu er det så et problem, at jeg ikke bruger tid nok på mit parti. Det er jeg heller slet ikke sikker på. Jeg har brugt masser af tid på mit parti, og jeg har deltaget i et konvent. Nu må man ligesom vælge sine kampe.

Jeg vil anholde det synspunkt, at jeg som dansk udenrigsminister har støttet nogen bestemt kandidat. Det har vi ikke tradition for at gøre. Mit parti har – i øvrigt ligesom de to andre partier i regeringen – en søsterpartirelation til Demokraterne, ligesom jeg også har iagttaget, at hr. Morten Messerschmidt og det parti, hr. Morten Messerschmidt repræsenterer, har forskellige netværk ude i Europa og ude i verden, og det skal jeg ikke i den her sammenhæng holde hr. Morten Messerschmidt imod. Det tror jeg sådan set godt man kan sondre imellem.

Som sagt har jeg i mit tidligere virke som statsminister haft en udmærket samarbejdsrelation til præsident Trump, også på et tidspunkt, hvor både han og jeg vidste, hvad for en politik jeg var rundet af, og hvad for nogle internationale partirelationer jeg har. Det betragter jeg ikke som noget problem. I øvrigt svarede jeg ikke ja på spørgsmålene; jeg svarede nej på spørgsmålene.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jeg tror, at udenrigsministeren ved, at det gik rundt i danske medier, at han erklærede sin støtte til Kamala Harris. Så kan jeg forstå, at den måde, det er blevet formuleret på i TV 2-programmet »Lippert«, har været mindre klar. Så gjorde udenrigsministeren sig nogle anstrengelser for at få dementeret den historie, så den ikke blev kolporteret videre til USA og blev en historie derovre, altså det, at den danske udenrigsminister støttede en anden kandidat end Trump, og at det dermed var den officielle position fra den danske regerings side?

Udenrigsministeren.

Helt uden at købe ind i det ræsonnement – hr. Morten Messerschmidt har jo en ufattelig dygtig evne til at bygge nogle ræsonnementer op klods på klods på klods, og man skal virkelig tænke hurtigt for at kunne gennemskue, at sammenhængen ikke holder ikke fra klods et til klods ti – så har jeg jo ikke haft behov for at dementere noget som helst, fordi der ikke er noget, der er blevet viderekolporteret. Det er muligt, at hr. Morten Messerschmidt forsøger at viderekolportere nu.

Men indtil dette sekund i mit liv har jeg ikke haft nogen oplevelse af, at der er nogen, der har viderekolporteret en falsk historie om det. Vi vil ikkehave andet end en god samarbejdsrelation til den nye amerikanske præsident, hvilket jeg i øvrigt også føler mig bekræftet i at vi vil få oven på den samtale, jeg havde med hans egen udenrigsminister sidste fredag.

Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til udenrigsministeren og tak til hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Jeg byder nu velkommen til erhvervsministeren og til fru Pernille Vermund, Liberal Alliance, som stiller spørgsmålet.