Det er ubetinget positivt, at der er indgået en våbenhvile, og det skaber selvfølgelig håb for, at der også kan landes en varig fredsløsning. Der er heller ikke nogen tvivl om, at der er mennesker, uskyldige civile, som er blevet terroriseret under konflikten. Det gælder både på palæstinensisk og på israelsk side. Her står vi så med en gruppe borgere, som bor i Gaza, som ikke har adgang til sundhedsydelser, og som har et sundhedsvæsen, der er fuldstændig kollapset; og her anmoder WHO om at lande bidrag med medicinsk evakuering.
Det er vores opfattelse, at også den danske regering i den situation skal gøre, hvad man overhovedet kan, for at kunne bistå en civilbefolkning, som er terroriseret af krigshandlinger, og hvor der er patienter, som har akut behov for lægehjælp. Jeg har i mit tidligere spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren peget på et helt konkret eksempel på en borger, vi kunne hjælpe.
Hvis vi ser rundt omkring blandt vores nabolande, bidrager f.eks. Norge med medicinsk evakuering. Den norske regering har i starten af december 2024 taget imod 6 patienter, børn mellem 1 og 16 år. Den norske regering oplyser ifølge en pressemeddelelse, at børnene kommer til Norge sammen med deres pårørende. Det betyder, at der er tilsammen 20 personer, der følger de her 6 patienter til Norge. Og norsk politi har lavet baggrundsundersøgelser af de pårørende, der følger med, og lavet en sikkerhedsvurdering derudfra.
Derfor er spørgsmålet til regeringen og ministeren, om den danske regering er villige til at følge præcis samme praksis, som man gør i Norge, nemlig at man laver en konkret vurdering, i forhold til om vi her kan bidrage til at redde menneskeliv.