Spm. nr. S 528

3) Til justitsministeren af:

Peder Hvelplund (EL) (medspørger: Trine Pertou Mach (EL)):

Mener ministeren, at der bør foretages nye sikkerhedsvurderinger med inddragelse af erfaringer fra vores nabolande som f.eks. Norge af medicinske evakueringer fra Gaza, set i lyset af den nylig indgåede våbenhvile, hvori der står, at Israel skal tillade palæstinensiske patienter at blive medicinsk evakueret for at modtage behandling uden for Gaza?

Skriftlig begrundelse

Af aftalen om våbenhvilen mellem Israel og Hamas fremgår det, at »Israel will also allow wounded Palestinians to leave the Gaza Strip for treatment and open the Rafah crossing with Egypt seven days after the start of the implementation of the first phase«, jf. artiklen »What do we know about the Israel-Hamas ceasefire deal in Gaza?« fra Aljazeera den 15. januar 2025.

Værsgo.

Tak for det, formand. Mener ministeren, at der bør foretages nye sikkerhedsvurderinger med inddragelse af erfaringer fra vores nabolande som f.eks. Norge af medicinske evakueringer fra Gaza, set i lyset af den nylig indgåede våbenhvile, hvori der står, at Israel skal tillade palæstinensiske patienter at blive medicinsk evakueret for at modtage behandling uden for Gaza?

Ministeren.

Tak for ordet, og også tak til spørgeren for spørgsmålet. Beslutning om ikke at bidrage til medicinsk evakuering af patienter fra Gaza er truffet af regeringen ud fra en samlet vurdering af en række forhold, herunder af udlændingepolitiske, sikkerhedspolitiske og udenrigspolitiske grunde. Det er regeringens opfattelse, at Danmark yder bedst humanitær støtte i og omkring Gaza, herunder til livsredende indsatser.

I forbindelse med regeringens beslutning om ikke at bidrage til medicinsk evakuering af patienter fra Gaza har Politiets Efterretningstjeneste, altså PET, vurderet, at medicinsk evakuering fra Gaza ville kunne indebære en sikkerhedsmæssig risiko for Danmark; dels kan det ikke udelukkes, at de patienter, der tilbydes evakuering, vil kunne udgøre en sikkerhedsmæssig risiko for Danmark, dels vil andre personer, der følger med patienterne som led i evakueringen eller deres senere familiesammenførte familiemedlemmer kunne udgøre en sikkerhedsmæssig risiko.

Det fremgår herudover af vurderingen af terrortruslen mod Danmark fra marts 2024, at Israel-Palæstina-konflikten potentielt kan introducere nye trusselsaktører, som ikke tidligere har været relevante i en dansk terrorsammenhæng. Det gælder f.eks. den palæstinensiske gruppe Hamas, der primært opererer fra Gaza. Jeg ved, at PET følger situationen i Mellemøsten tæt. På nuværende tidspunkt er det for tidligt at vurdere våbenhvilens betydning for trusselsbilledet i Danmark, men det er selvfølgelig positivt, at Israel og Hamas har indgået en våbenhvile. Det er et vigtigt skridt for at kunne adressere den katastrofale humanitære situation i Gaza.

Hr. Peder Hvelplund.

Det er ubetinget positivt, at der er indgået en våbenhvile, og det skaber selvfølgelig håb for, at der også kan landes en varig fredsløsning. Der er heller ikke nogen tvivl om, at der er mennesker, uskyldige civile, som er blevet terroriseret under konflikten. Det gælder både på palæstinensisk og på israelsk side. Her står vi så med en gruppe borgere, som bor i Gaza, som ikke har adgang til sundhedsydelser, og som har et sundhedsvæsen, der er fuldstændig kollapset; og her anmoder WHO om at lande bidrag med medicinsk evakuering.

Det er vores opfattelse, at også den danske regering i den situation skal gøre, hvad man overhovedet kan, for at kunne bistå en civilbefolkning, som er terroriseret af krigshandlinger, og hvor der er patienter, som har akut behov for lægehjælp. Jeg har i mit tidligere spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren peget på et helt konkret eksempel på en borger, vi kunne hjælpe.

Hvis vi ser rundt omkring blandt vores nabolande, bidrager f.eks. Norge med medicinsk evakuering. Den norske regering har i starten af december 2024 taget imod 6 patienter, børn mellem 1 og 16 år. Den norske regering oplyser ifølge en pressemeddelelse, at børnene kommer til Norge sammen med deres pårørende. Det betyder, at der er tilsammen 20 personer, der følger de her 6 patienter til Norge. Og norsk politi har lavet baggrundsundersøgelser af de pårørende, der følger med, og lavet en sikkerhedsvurdering derudfra.

Derfor er spørgsmålet til regeringen og ministeren, om den danske regering er villige til at følge præcis samme praksis, som man gør i Norge, nemlig at man laver en konkret vurdering, i forhold til om vi her kan bidrage til at redde menneskeliv.

Justitsministeren.

Men den danske regering vil gerne gøre meget i forhold til en bistand til den forfærdelige situation og den forfærdelige konflikt, i øvrigt på begge sider, som vi har set i Mellemøsten. Og vi har fået mange forskellige anmodninger fra mange forskellige internationale institutioner og agenturer, herunder også WHO. Det er jo også derfor, at Danmark via Udenrigsministeriet har givet en samlet støtte på ca. 700 mio. kr. i humanitær bistand til Palæstinakrisen i 2023 og 2024, og det var altså en støtte, der bl.a. gik til Den Internationale Røde Kors Komités felthospital og også WHO's sundhedsindsatser i Gaza på direkte anmodning, herunder også til medicinske evakueringer, udsendelse af mobile sundhedsteams og levering af lægemidler og medicinsk udstyr. Og så har vi foranlediget af våbenhvileaftalen besluttet at afsætte yderligere 75 mio. kr. til ekstra humanitære indsatser.

Hr. Peder Hvelplund.

Men nu er der jo gennem våbenhvileaftalen netop mulighed for at kunne foretage medicinske evakueringer ved Rafahgrænseovergangen. Vi ved, at WHO har konkrete anmodninger om det. Vi ved, at der er patienter i Gaza, som ikke kan hjælpes lokalt, og som heller ikke kan hjælpes i nærområdet, men hvor der er brug for at få specialiseret behandling, bl.a. i europæiske lande. Norge bidrager til det her. Norge laver en konkret vurdering af de borgere, som evakueres dertil, og sikrer dermed både sikkerheden i forhold til de patienter, der måtte evakueres, men kan også derigennem konkret bidrage til at redde menneskeliv.

Hvorfor er den danske regering ikke villig til at følge den samme praksis? Det her er jo et spørgsmål om konkrete menneskeliv, der står på spil, og som kan reddes.

Ministeren.

Jamen der er ikke nogen tvivl om, at det er et spørgsmål om menneskeliv, og det er der, hvor regeringen har vurderet, at i forhold til de ressourcer, som vi gerne vil bruge på at hjælpe mennesker i nød, er de penge bedre brugt på at støtte de indsatser, der er nede i Gaza. Jeg er også bekendt med både Norges position og også nogle få andre europæiske landes, men det ændrer altså ikke ved PET's vurdering af den sikkerhedsmæssige risiko for Danmark forbundet med medicinske evakueringer fra Gaza. Og det ændrer som sagt heller ikke ved regeringens standpunkt om, at Danmark yder bedst humanitær støtte i og omkring Gaza, herunder til livsreddende sundhedsindsatser.

Tak for det. Så byder jeg velkommen til medspørger fru Trine Pertou Mach fra Enhedslisten.

Tak for det. Ministeren nævnte, at beslutningen fra regeringens side beroede på en samlet vurdering af en række forhold, og så nævnte ministeren det udlændingepolitiske, det sikkerhedspolitiske og det udenrigspolitiske. I forhold til lige præcis det udenrigspolitiske har jeg lidt svært ved at se, hvordan det i virkeligheden kan være et argument imod. For udenrigspolitiske hensyn er vel hensyn til palæstinenserne. Det er Danmarks rolle i verden som en stat, der gerne vil løfte vigtige dagsordner og imødekomme FN, når FN rækker ud og anmoder om hjælp; når WHO anmoder om støtte og rækker ud. Så det udenrigspolitiske hensyn må vil alt andet lige have talt for, at Danmark skulle evakuere medicinske patienter. Så er der det udlændingepolitiske, og det taler jo for sig selv, hvis det er dét, der er hensynet.

Derfor vil jeg gerne vende tilbage til de sikkerhedspolitiske hensyn. Altså, er det, ministeren siger, i virkeligheden, at danske myndigheder ganske enkelt ikke har kompetencerne eller ressourcerne til at foretage en sikkerhedspolitisk baggrundstjek af dem, der måtte være relevant at tage hertil, hvis Danmark skal modtage patienter. Kan man ikke gøre det ligesom i Norge? Har man ikke kapaciteten eller kompetencerne til det?

Justitsministeren.

Det har jeg ingenlunde sagt. Men PET har foretaget en vurdering og vurderede også, at en medicinsk evakuering fra Gaza vil kunne indebære en sikkerhedsmæssig risiko for Danmark. Dels fordi det ikke kan udelukkes, at de patienter, der tilbydes evakuering, potentielt vil kunne udgøre en sikkerhedsmæssig risiko for Danmark, dels fordi andre personer, der følger med patienterne som en del af vurderingen, eller deres senere familiesammenførte familiemedlemmer, vil kunne udgøre en sikkerhedsmæssig risiko. Så er det jo rigtigt, som fru Trine Pertou Mach siger, at det er en samlet vurdering – både den sikkerhedspolitiske, den udenrigspolitiske og den udlændingepolitiske – der gør, at regeringen er nået frem til den konklusion, vi nu engang er nået til, og i stedet bruger rigtig mange penge på humanitær støtte til indsatser til hjælp for nødlidende i Gaza.

Medspørgeren.

Jeg vil gerne gentage, hvad min kollega har sagt, og som vi har sagt i andre sammenhænge: Vi er meget glade for, at Danmark og den danske regering er så villige til at bidrage humanitært. Det er sådan set ikke dét, der er spørgsmålet. Det, der er spørgsmålet, er, om man kan løse den opgave, som der også bliver anmodet om, nemlig at evakuere nogle, der ikke kan hjælpes i regionen eller i Gaza. Det er det, spørgsmålet går på.

Jeg er med på, at PET kan vurdere, at nogle kan udgøre en sikkerhedsmæssig risiko. Det er vel derfor, man laver baggrundstjekket af folk, altså for at sikre sig, at det ikke gør det. I alle andre sammenhænge har i hvert fald udenrigsministeren været meget præcis på, at alle palæstinensere ikke er Hamas eller potentielle terrorister, men at det er en adskillelse, man laver. Ville man ikke også kunne lave den her og sige, at vi skal evakuere børn og deres pårørende? Så kunne PET lave et baggrundstjek, og så kan man hjælpe de patienter, der har hjælp behov.

Ministeren.

Spørgeren må endelig ikke tage fejl. Jeg påstår ikke, at alle palæstinensere eller alle beboere i Gaza nødvendigvis er tilhængere af Hamas. Men det ændrer jo ikke ved regeringens samlede vurdering af, hvordan de indsatser, som vi i øvrigt også bliver anmodet om fra WHO og andre internationale agenturer, er, i forhold til hvordan vi bedst bidrager, samtidig med at vi også tager hensyn til vores egne forhold, herunder bl.a. den sikkerhedspolitiske risiko. Og det er derfor, regeringen har besluttet at bruge mange penge på at yde humanitær bistand nede i Gaza.

Tak for det. Vi siger tak til medspørger fru Trine Pertou Mach fra Enhedslisten. Det sidste spørgsmål til ministeren bliver stillet af hr. Peder Hvelplund.

Bare for at slå fast: Det her handler ikke om, hvad Danmark i forvejen donerer. Her er der tale om en gruppe patienter, som kun kan reddes, hvis der foretages en medicinsk evakuering til f.eks. lande som Norge eller Danmark. I Norge har man valgt at lave en konkret vurdering af de borgere, der vil kunne evakueres, for at vurdere, om de udgør en sikkerhedsrisiko. Det har betydet, at man har kunnet tage imod patienter – man har konkret kunnet redde seks børns liv. Den danske regering baserer sin afvisning på bl.a. en sikkerhedsvurdering, der er foretaget tilbage i foråret 2024. Nu står vi heldigvis med en våbenhvile. Vi står i en situation, hvor vi kan få patienter ud og vi kan lave en konkret vurdering af de patienter, der evakueres sammen med deres pårørende. Er den danske regering villig til at gøre det for at redde menneskeliv?

Justitsministeren.

Den danske regering vil gå meget, meget langt og vil gøre en lang række forskellige indsatser for at redde menneskeliv. Man skal ikke tage fejl af, at vi synes, at den konflikt, der foregår dernede, er forfærdelig, ligesom vi i øvrigt også synes, at den konflikt, der foregår så langt væk, trækker så tydelige tråde også til København og til vores eget land. Må jeg ikke også bare lige minde spørgeren om, at der aktuelt også er en række sager – hvor det har været helt ude i det åbne rum, og hvor der bliver efterforsket – som desværre trækker tråde eller potentielt trækker tråde til konflikten i Gaza. Derfor er det jo også en del af den samlede vurdering, som PET foretager af det her spørgsmål.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til justitsministeren og tak til hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten.

Jeg byder nu velkommen til kulturministeren og til hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne, som stiller spørgsmålet.