Spm. nr. S 527

2) Til indenrigs- og sundhedsministeren af:

Peder Hvelplund (EL) (medspørger: Trine Pertou Mach (EL)):

Mener ministeren, at der bør åbnes for muligheden for, at Danmark tager imod medicinsk evakuerede patienter fra Gaza med inddragelse af erfaringer fra vores nabolande som f.eks. Norge, set i lyset af den nylig indgåede våbenhvile, hvori der står, at Israel skal tillade palæstinensiske patienter at blive medicinsk evakueret for at modtage behandling uden for Gaza?

Skriftlig begrundelse

Af aftalen om våbenhvilen mellem Israel og Hamas fremgår det at, »Israel will also allow wounded Palestinians to leave the Gaza Strip for treatment and open the Rafah crossing with Egypt seven days after the start of the implementation of the first phase«, jf. artiklen »What do we know about the Israel-Hamas ceasefire deal in Gaza?« fra Aljazeera den 15. januar 2025.

Værsgo.

Tak for det, formand. Mener ministeren, at der bør åbnes for muligheden for, at Danmark tager imod medicinsk evakuerede patienter fra Gaza med inddragelse af erfaringer fra vores nabolande som f.eks. Norge, set i lyset af den nylig indgåede våbenhvile, hvori der står, at Israel skal tillade palæstinensiske patienter at blive medicinsk evakueret for at modtage behandling uden for Gaza?

Sundhedsministeren.

Tak til spørgeren. Først og fremmest er det jo positivt, at en aftale om en våbenhvile nu er faldet på plads. Det skaber jo alt andet lige også noget håb om, at der kan komme mere humanitær nødhjælp til Gaza, også når det handler om vigtige sundhedsindsatser. Vi kommer til fra dansk side fortsat at yde vedvarende humanitær bistand til livreddende indsatser i Gaza, herunder også konkrete sundhedsindsatser. Jeg har fremhævet ved min seneste besvarelse, også bl.a. af mundtlige § 20-spørgsmål til spørgeren her i salen, en række tal, som også illustrerer, at vi jo fra dansk side giver substantielt bidrag på en lang række områder og dermed også Danmarks væsentlige bidrag til den humanitære respons til Palæstinakrisen.

Danmark har som bekendt via Udenrigsministeriet givet en samlet støtte på ca. 700 mio. kr. i humanitær bistand til Palæstinakrisen i 2023 og 2024. Støtten er bl.a. gået til Den internationale Røde Kors Komités felthospital og WHO's sundhedsindsatser i Gaza, herunder også medicinske evakueringer, udsendelse af mobile sundhedsteams, levering af lægemidler og medicinsk udstyr. Dertil har vi foranlediget af netop våbenhvileaftalen her senest også besluttet at afsætte 75 mio. kr. ekstra til humanitære indsatser. Bidraget skal gå til at akutte og livreddende indsatser til den hårdt prøvede civilbefolkning i Gaza og bidrage til tidlig genopbygning i det omfang, det er muligt, i de første faser af våbenhvileaftalen.

Samlet set mener jeg, at vi fra dansk side leverer et væsentligt humanitært bidrag til Palæstinakrisen, og regeringen har ikke på nuværende tidspunkt planer om at modtage medicinsk evakuerede patienter fra Gaza til Danmark.

Spørgeren.

Tak for det, og tak for svaret. Det er jo bestemt lykkeligt, at der nu er indgået en våbenhvile, og som ministeren understregede, giver det jo netop mulighed for, at der både kan komme mere nødhjælp ind i Gaza, men det giver jo netop også mulighed for, at patienter kan evakueres ud af Gaza. Det er jo også det, der står i selve våbenhvileaftalen, nemlig at det giver mulighed for at åbne grænseovergangen ved Rafah, så man kan få patienter ud.

Baggrunden for det er jo, at vi står med et sundhedsvæsen i Gaza, som er fuldstændig kollapset. Ifølge WHO er der siden oktober 2023 blevet dræbt over 1.000 sundhedsmedarbejdere i Gaza. Der er f.eks. ikke flere certificerede akutmedicinere. Det er forholdsvis få felthospitaler, som er operationsdygtige. Det samme gælder naturligvis de stationære hospitaler i Gaza, som er blevet bombet, og som også mangler sundhedspersonale. Det synes jeg man skal se i lyset af, at de mennesker, der er i Gaza, jo er helt almindelige mennesker. Det er helt almindelige borgere, som har alvorlige sundhedsmæssige udfordringer. I en artikel hos Al Jazeera beskrives det, hvordan en 15-årig pige, Hanaa, for 3 måneder siden fik en kræftdiagnose. Hun har flere tumorer, der vokser i hjernen. Der er en, der vokser ud af hendes øje. Hun har mistet synet og det meste af hørelsen. Hun kan ikke spise. Hun får mad via en slange ned i maven, altså sondemad. Hun vil kun kunne overleve, hvis hun evakueres og får behandling uden for Gaza.

Det er jo set i lyset af den problematik, at spørgsmålet til regeringen er, om man ikke er villig til at evakuere de her patienter, når muligheden er der, når WHO anbefaler det, og når vi ved, vi har et setup i Danmark, hvor man kan behandle patienter. Er regeringen så ikke villig til og åben for, at vi kan evakuere patienter ud af Gaza, sikre dem behandling i Danmark og dermed i lighed med nogle af vores nabolande i det mindste bidrage en lille smule til, at vi kan redde menneskeliv, som ellers ville gå tabt?

Ministeren.

Vi har fra dansk side valgt at fokusere vores humanitære støtte i Palæstinakrisen med en række forskellige humanitære indsatser, som jeg også var inde på i min besvarelse, herunder ikke mindst på sundhedsområdet. Senest har vi så valgt at afsætte 75 mio. kr. yderligere til humanitære indsatser, som jo bl.a. skal gå til akutte og livreddende indsatser til den hårdtprøvede civilbefolkning i Gaza. Det er også derfor, jeg synes, det er afgørende og vigtigt, at vi fra dansk side leverer et substantielt bidrag.

Hr. Peder Hvelplund.

Men spørgsmålet går jo ikke på, om regeringen gør noget. Spørgsmålet er, om regeringen gør tilstrækkeligt, og om regeringen gør det, som reelt kan redde menneskeliv. Når vi står her med konkrete menneskeskæbner, som er beskrevet, som lægefagligt er blevet vurderet, og hvor WHO siger, at her er der behov for, at de patienter skal evakueres og modtage behandling uden for Gaza, hvad er så baggrunden for, at regeringen præcis i det her tilfælde, hvor vi har muligheden for at kunne hjælpe, så alligevel vælger at sige: Vi gør noget andet, som vi godt ved ikke er tilstrækkeligt, og som får som direkte konsekvens, at der er menneskeliv, der går tabt?

Ministeren.

Det er en samlet regeringsbeslutning ud fra en række forhold, men lad mig igen understrege, at vi følger udviklingen, og vi kommer også til fortsat at yde støtte til Palæstinakrisen, som vi fra dansk side vurderer gøres bedst via indsatser, som finder sted i og omkring Gaza. Vi har jo leveret et bidrag i omegnen af 700 mio. kr., og senest har vi nu her i lyset af våbenhvileaftalen besluttet også at afsætte yderligere 75 mio. kr. til akutte og livreddende indsatser.

Tak for det. Nu byder jeg velkommen til medspørger fru Trine Pertou Mach, ligeledes fra Enhedslisten.

Tak for det. Det her spørgsmål handler jo i virkeligheden ikke om, om Danmark skal give yderligere humanitær bistand, og det handler heller ikke om den danske udviklingsbistand til Palæstina. Det er jo noget, vi diskuterer med udenrigsministeren, og der er heldigvis fælles fodslag om, at Danmark skal styrke sin indsats, og at Danmark styrker sine humanitære bidrag. Så det er ikke det, spørgsmålet til sundhedsministeren drejer sig om.

Spørgsmålet er, hvad det, når det gælder evakuering af medicinske patienter fra Gaza, er, der gør, at man fra dansk side ikke vil gøre det, selv om man f.eks. gerne vil gøre det, når det er fra Ukraine. Det handler jo ikke om, hvad vi giver i humanitær bistand. Det handler om, at de behov, der er, ikke kan dækkes, hverken i Gaza eller i regionen, og derfor har WHO anmodet verdens lande om at evakuere medicinske patienter til behandling i vores egne lande.

Jeg vil gerne bede sundhedsministeren fortælle, hvad det er, der gør, at Danmark, lige præcis når det gælder medicinske patienter fra Gaza, ikke vil løfte den opgave. Er det, fordi man ikke kan, eller er det, fordi man ikke vil?

Ministeren.

Det nytter jo ikke noget, at man møder op i Folketinget og siger, at man kun vil diskutere den ene side af en sag. Altså, det er et faktum, at Danmark yder et substantielt og væsentligt bidrag til den humanitære respons til Palæstinakrisen. Det er jo også ud fra en vurdering af, hvor vi fra dansk side kan være med til at gøre den største forskel, herunder i forhold til levering af konkrete sundhedsindsatser i området.

For så vidt angår spørgsmålet om evakuering, er det jo, som jeg også sagde til den tidligere spørger, en regeringsbeslutning, der tages ud fra en række forskellige forhold, og vi har så fra dansk side valgt at sige, at vi koncentrerer vores humanitære støtte til Palæstinakrisen med en række udvalgte indsatser, herunder på sundhedsområdet, hvor vi altså også senest og aktuelt har valgt at sige, at vi afsætter yderligere 75 mio. kr. hertil.

Medspørgeren.

Tak for det. Med al respekt for sundhedsministeren, så tror jeg, at jeg måske er en af de folketingspolitikere, der har diskuteret Danmarks engagement i Palæstina allermest de sidste 15 måneder, så det svar giver jeg faktisk ikke så meget for.

Jeg vil egentlig gerne bede ministeren forholde sig til det, vi spørger om. Det handler ikke om udviklingsbistand. Det vil vi gerne diskutere, men jeg tænker bare, at ministeren kunne henvise det til en anden ministers ressortområde. Diskussionen her handler om den del af den hjælp, der bliver anmodet om, nemlig evakuering af medicinske patienter, hvor man fra dansk side siger, at det vil man ikke, selv om WHO har anmodet om det, selv om en lang række af vores nabolande har gjort det, og selv om vi selv gør det i forhold til andre lande, der står med samme type behov.

Hvad er det for en række forhold, for at citere ministeren, der gør, at man er nået til den konklusion i regeringen, at man ikke ønsker at evakuere medicinske patienter fra Gaza?

Ministeren.

Først og fremmest anerkender jeg til fulde, at spørgeren er en aktiv debattør på det her område, og når jeg siger, at det ikke nytte noget, at man kun vil diskutere det ene, så er det jo, fordi det handler om, at man ikke her i Folketingssalen kan sige, at man ikke vil høre noget som helst om, hvad Danmark gør, men at man kun vil diskutere, hvad Danmark ikke gør. For tingene skal jo ses i en sammenhæng, når det handler om at levere bidrag fra dansk side i forhold til krisen, hvor vi har valgt at sige, at vi gør den største forskel ved at donere og levere substantielle humanitære bidrag, som vi senest har afsat yderligere midler til.

For så vidt angår spørgsmålet omkring medicinsk evakuering, er det en regeringsbeslutning ud fra en samlet vurdering, og det er jo både i forhold til det udlændingepolitiske, det sikkerhedspolitiske og det udenrigspolitiske område, og her må jeg så også henvise spørgeren til de relevante regeringskollegaer i forhold til en yderligere uddybning af det.

Så siger vi tak til medspørgeren, fru Trine Pertou Mach fra Enhedslisten, og det bliver så hr. Peder Hvelplund, som stiller det sidste spørgsmål til sundhedsministeren.

Som jeg sagde tidligere, er det her jo ikke et spørgsmål om, at regeringen ikke gør noget, men spørgsmålet er, om regeringen gør tilstrækkeligt. Vi ved, at der er en anmodning fra WHO om, at man tager imod medicinsk evakuerede patienter, og vi ved fra sundhedsmyndighederne, at der findes op mod 20.000 patienter, som har behov for medicinsk evakuering, i Gaza. Hvis vi trækker det helt ned på det individuelle plan, vil jeg netop også gerne vende tilbage til det eksempel, som jeg nævnte tidligere, om en 15-årig pige, Hana, som har kræft, som har en tumor, der vokser ud af øjet, som ikke kan spise, som modtager mad gennem en sonde, og hvis eneste overlevelsesmulighed er en medicinsk evakuering.

Er den danske regerings svar til Hana og de sundhedsmyndigheder, der er, at det lukker man øjnene for, og at det er man ikke interesseret i at hjælpe med, selv om man reelt har muligheden for det?

Ministeren.

Vi lukker ikke øjnene, når vi fra dansk side aktivt beslutter at levere og donere humanitær støtte, hvor jeg også i min tidligere besvarelse har sagt, at vi har givet i omegnen af 700 mio. kr. En del af de penge går jo aktivt til medicinske evakueringer fra Gaza til lande i regionen. Herudover har vi senest i lyset af våbenhvileaftalen også besluttet at afsætte yderligere penge til humanitære indsatser, som bl.a. også skal gå til akutte livreddende indsatser, og det er jo dermed også med til at understrege, at Danmark leverer et substantielt bidrag på området.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet, og vi siger tak til indenrigs- og sundhedsministeren.

Jeg byder nu velkommen til justitsministeren, og spørgsmålet bliver igen stillet af hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten.