Spm. nr. S 50

2) Til beskæftigelsesministeren af:

Victoria Velasquez (EL):

Hvordan vil ministeren sikre, at beskæftigelsesindsatsen, virksomhedsindsatsen og indsatsen rettet mod områder med mangel på arbejdskraft og områder med høj ledighed bliver varetaget nu, hvor regeringen agter at nedlægge de regionale arbejdsmarkedsråd?

Skriftlig begrundelse

Regeringen har som del af finanslovsforslaget i deres oplæg til opgavebortfald og statslige besparelser bebudet at en lang række råd, hvor arbejdsmarkedets parter er repræsenteret, blandt andet Beskæftigelsesrådet, de regionale arbejdsmarkedsråd og Arbejdsmiljørådet, skal nedlægges.

Værsgo.

Hvordan vil ministeren sikre, at beskæftigelsesindsatsen, virksomhedsindsatsen og indsatsen rettet mod områder med mangel på arbejdskraft og områder med høj ledighed bliver varetaget nu, hvor regeringen agter at nedlægge de regionale arbejdsmarkedsråd?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Først og fremmest vil jeg sige, at det, regeringen planlægger, er at gentænke rådsstrukturen. Der er nogle ting, vi kan gøre smartere, end vi gør i dag, og vi skal bruge hinanden der, hvor det faktisk giver værdi og mening. Vi ønsker at oprette ét samlet råd på tværs af arbejdsmiljø- og beskæftigelsesområdet, som har mere strategiske drøftelser på de to områder nationalt. Så er jeg også enig i spørgerens pointe med, at der er opgaver for de nuværende råd, der er værd at bevare, også på det regionale niveau, hvor parterne både har en stor viden og indsigt i de regionale arbejdsmarkeder, men også løser nogle vigtige opgaver i dag.

Derfor har vi også i det lovforslag, som blev sendt til høring den 3. oktober, lagt op til, at der bliver etableret et regionalt niveau i partssamarbejdet i fremtiden. Det betyder ikke, at vi skal gøre alting, præcis ligesom vi gør i dag, men i nogle af de opgaver og i det tætte samarbejde, der er om at løse dem, spiller parterne en central rolle, og sådan kommer det også til at være i fremtiden.

Jeg ønsker mig en mere fokuseret partsinddragelse med en enklere struktur og dermed også en slankere model. Vi forventer klart, at parterne fortsat skal spille en central rolle i forhold til beskæftigelsesindsatsen regionalt. Det er også tanken, at rådene fortsat skal være et forum, hvor parterne kan følge med i kommunernes brug af f.eks. de virksomhedsrettede beskæftigelsesordninger på baggrund af de data, som STAR stiller til rådighed. Det gælder i forhold til brugen af nytteindsats, løntilskud og virksomhedspraktikker, hvor der i dag, synes jeg, eksisterer en rigtig god praksis for inddragelse af og drøftelse med parter. Det samme gælder inddragelse i udarbejdelse af positivlister og sager om opholds- og arbejdstilladelser og samfundstjenestesager. Det er nogle uhyre vigtige områder, og jeg synes, det gavner at inddrage parterne på de områder.

Fru Victoria Velasquez.

Jeg synes, der er et problem i det, som regeringen lægger op til her. På rigtig mange måder går min bekymring på, at vi ikke får sikret den opkvalificering og uddannelse, som der skal til, og at vi ikke får reageret i forhold til udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft, arbejdslivskriminalitet, og det er også i forhold til den udnyttelse, vi ser, af mennesker med handicap og sygdom og af udsatte borgere i forhold til nyttejobs, også nu, hvor regeringen vil skrue op for antallet af nyttejobs.

En anden ting handler om demokratiet. Jeg er stolt af at være formet af fagbevægelsen og også at vide, hvad det har af betydning, at man på en arbejdsplads faktisk har indflydelse på egne løn- og ansættelsesvilkår, men det handler også om, at der vælges nogen til at repræsentere en i de helt klare interessekonflikter, der nu engang er i vores samfund, så der altså er nogen, der her repræsenterer ens interesser.

Det er jo det, der også er med de regionale arbejdsmarkedsråd, og det er noget af det, jeg synes regeringen sætter på spil her. Det handler om, at man sætter sig ved et bord sammen og sikrer et samspil med myndighederne – og jeg kan godt forstå, der er nogle byrådsmedlemmer, der kan synes, det er lidt bøvlet og tidskrævende, men sådan er det nu engang med demokrati – men også med arbejdsgiverne og med fagbevægelsen, i forhold til hvad det er for en beskæftigelsesindsats, man skal have; og den er fastsat ved lov.

Det handler om at få sikret samarbejdet i forhold til den danske model. Det handler også om, at det ikke er efter en ministers forgodtbefindende, om man ønsker at fjerne det eller ej. Det er jo noget helt andet, man kan gøre, når det bliver bekendtgørelsesstof. Og det handler også om at sikre kontinuitet og stabilitet i forhold til det her arbejde.

Det, jeg godt kan blive bekymret over, når jeg er rundt i landet og høre fra f.eks. Region Syddanmark, er, at de kunne se, at de har et problem med at komme ud med fjernvarme. De visioner, vi har fra Christiansborg, skal de få til at lykkes. Så det var dem, der tog initiativ til, at en masse ufaglærte blev faglærte. De fik et uddannelsesbevis i hånden, og man fik sat godt skub i det med at få fjernvarme ud. De succeshistorier risikerer vi bliver til dårlige historier.

Ministeren.

Der er rigtig mange af de her dagsordener, som jeg kan mærke ordføreren går rigtig meget op i, og det er også sådan, jeg kender ordføreren. Jeg har en tilsvarende tro på, hvad det er, det kan, at vi både har partsinddragelse, men at vi også har nogle rum, hvor parterne kan blive hørt på centrale områder på vores arbejdsmarked. For hver dag jeg sidder i beskæftigelsesministerstolen, får jeg større og større respekt for, hvad det er, det kan, at vi har en kultur i Danmark, hvor folk bliver hørt, og hvor vi samarbejder på tværs. Det er også tanken, at det fortsat skal eksistere, men jeg synes også, der skal være plads til at se på, hvor den største værdi er, og om der er noget, vi kan slanke, til gavn for alle.

Spørgeren.

Men problemet her er, at det kommer til at blive bekendtgørelsesstof – det er jo det, regeringen lægger op til. Anerkender ministeren ikke, at det skaber en sårbarhed? Ministeren ved om nogen, at det kan skifte, hvad det er for en politik, der kommer ud fra det kontor, alt efter hvem der har ministerposten.

Den anden ting: Hvad med den specialiserede viden, man har helt lokalt og om, hvor meget det lokale samarbejde betyder? Man kommer jo ikke på de der møder til at tale om, hvad der sker i den lokale DagliBrugs. Kan ministeren ikke også se, at det er en udfordring, i forhold til at man centraliserer tingene på den her måde?

Ministeren.

Altså, for det første vil jeg godt bare lige henlede opmærksomheden på, hvad det er for et lovforslag, vi har sendt i høring, og at der jo faktisk er nogle detaljer nede i det. Det, at det står i det lovforslag, der er sendt i høring, ender jo også med – hvis det ellers får lov – at blive båret ind i Folketingets behandling og vedtaget, og så kommer det til at stå i loven. Dermed bliver det ikke op til en ministers forgodtbefindende. Jeg vil ikke kunne fjerne det med et pennestrøg, og det vil min efterfølger heller ikke kunne.

Fru Victoria Velasquez med et afsluttende spørgsmål.

Så lad os tage fat i noget af det, jeg synes er det allervigtigste. Det handler om at sikre lønarbejdere indflydelse på egen hverdag, men også at sikre det demokratiske led, det lokalt funderede, det regionale perspektiv, altså det sammenspil, som man ikke kan erstatte ved at blande pærer og æbler og bananer sammen i ét udvalg, som skal være opmærksom på alle de forskellige områder og finde hoved og hale i det. Er ministeren ikke bange for, at den centralisering, som regeringen kommer til at være bannerfører for her, får konsekvenser for indflydelsen og den lokale forankring og den specialiserede viden?

Ministeren.

Jeg er meget opmærksom på, at vi skal have et regionalt led, der får værdi på grund af de kræfter, der bliver lagt i det, men som også samtidig har mulighed for at blive hørt på de her helt centrale områder. Når vi har lagt lovforslaget frem, som vi har, også med en vis elastik på bekendtgørelsesniveau efterfølgende, så er det, fordi vi har en meget tæt inddragelse af arbejdsmarkedets parter lige nu for netop at blive klogere på, hvor den præcise værdi for dem er størst sammenholdt med, hvad det er, vi kan se, at vores myndigheder også bliver klogere af at få input fra parterne på, så vi kan være helt sikre på, at vi får en så nyttig og effektiv partsinddragelse som mulig, og så vi får mest muligt ud af de ressourcer, der bliver lagt, også fra arbejdsgivers og arbejdstagers side.

Det afslutter spørgsmålet.

Det næste spørgsmål er ligeledes til beskæftigelsesministeren, og det bliver også stillet af fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten.