Spm. nr. S 496

9) Til børne- og undervisningsministeren af:

Helena Artmann Andresen (LA):

Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at kommunerne fører tilsyn med deres egne dagtilbud?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Kommuner maler rosenrødt billede af egne vuggestuer og børnehaver. Men undersøgelse viser det stik modsatte« fra Politiken den 5. januar 2025.

Værsgo.

Tak. Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at kommunerne fører tilsyn med deres egne dagtilbud?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Kommunernes tilsyn med dagtilbuddene går populært sagt på to ben. For det første er tilsynet et vigtigt element i dagtilbuddenes løbende kvalitetsudvikling. Det handler f.eks. om dialog og sparring mellem den tilsynsførende og dagtilbuddet om, hvordan der skabes pædagogiske læringsmiljøer, som understøtter alle børns trivsel, læring og udvikling, altså om dialog og sparring. Men for det andet handler det også om, at kommunerne skal føre tilsyn, altså kontrollere, at dagtilbuddene efterlever de regler, der gælder, og har den pædagogiske kvalitet, som forventes.

Sådan har det været siden 2002, hvor kommunerne fik pligt til at sikre uvildighed i deres tilsyn med dagtilbuddene. Det betyder, at tilsynet skal tilrettelægges, så den tilsynsførende i videst muligt omfang er upartisk og kan forholde sig neutralt. Det synes jeg er fornuftigt, altså at kommunernes tilsyn både har til formål at understøtte den pædagogiske udvikling og føre kontrol med den pædagogiske kvalitet, og derfor mener jeg også, det er hensigtsmæssigt, at tilsynet med dagtilbuddene ligger hos kommunerne. Men det er klart, at det aldrig må betyde, at den tilsynsførende bliver blind for de eventuelle udfordringer, der kan være med den pædagogiske kvalitet.

Resultaterne fra Danmarks Evalueringsinstituts undersøgelser af kommunernes tilsynsrapporter, som der henvises til, stemmer ikke overens med resultaterne fra den nationale kvalitetsundersøgelse af vuggestuerne og dagplejen. Det er helt åbenlyst. Resultaterne fra den nationale kvalitetsundersøgelse er repræsentative for kommunerne, og derfor går det ikke, hvis alle kommuner melder hus forbi og peger på, at udfordringerne kun bor i andre kommuner. Jeg opfordrer derfor kommunerne til at bruge resultaterne fra kvalitetsundersøgelsen til at kigge kritisk på egne tilbud og på deres egen tilsynspraksis, og hvis den pædagogiske kvalitet i dagtilbuddene skal løftes, er det afgørende, at tilsynet føres på en måde, så kommunerne får et reelt billede af, hvordan hverdagen ser ud for de mindste børn.

Spørgeren.

Tak for det. Jeg stiller jo spørgsmålet, fordi jeg vil det bedste for børnene. Jeg vil have, at forældrene kan stole på de kvalitetsundersøgelser, der bliver lavet, og jeg vil også have, at de ansatte har et ærligt billede af deres arbejdsplads og kan få de rette værktøjer til at rette op. Jeg synes bare, det er virkelig alarmerende, at der er så stor forskel på VIVE's kvalitetsrapport og EVA's undersøgelser af, hvad kommunerne selv siger. Jeg vil bare lige nævne nogle af tallene. Det er kun hver tiende stue for de 0-2-årige børn, der af VIVE bliver vurderet til at have god kvalitet, hvor kommunerne selv vurderer, at det er op imod 70 pct., der har god kvalitet. Knap fire ud af ti stuer er utilfredse ifølge VIVE, og i ingen af tilfældene vurderer kommunerne selv, at de har en daginstitution af utilstrækkelig kvalitet.

Mener ministeren ikke, det er et problem, at kommunerne maler et rosenrødt billede, og at det ikke bare er nok lige at sende et brev eller løfte en pegefinger, når der er så store problemer på det her område og der bliver vist to så forskellige billeder?

Ministeren.

Det korte svar er jo. Jeg synes, det er et problem, at der er den forskel mellem den nationale kvalitetsundersøgelse og så det, som DEA's undersøgelse viser. Det er også derfor, det er vigtigt at slå fast, at der skal være uvildighed i tilsynet, og kommunerne kan jo også overveje, om der bør være forskellige personer, der fører tilsynet med et dagtilbud. Det behøver ikke at være den samme person, der laver sparring og pædagogisk udvikling og så fører tilsyn.

Spørgeren.

Men er ministeren sikker på, at det her kommer til at løse problemerne? Altså, i 2022 var man jo også godt klar over, at der var problemer på det her område, fordi man lavede en stramning. Det har godt nok medført, at tilsynsrapporterne er blevet lidt længere og lidt mere uddybende, men stik imod det, man troede, er der bare blevet malet et endnu mere rosenrødt og positivt billede af egne daginstitutioner. Så jeg kan ikke se, at det her skulle være nok at gøre, men at man bliver nødt til at gå en anden vej.

Ministeren.

Jamen jeg er stor tilhænger af, at der er tilsyn. Og den kvalitetsundersøgelse af området for 0-2-årige, som spørgeren også selv henviser til, understreger jo også, hvorfor det er nødvendigt. Men jeg tror ikke på, at det bliver bedre af et statsligt tilsyn. En kommunalpolitiker fra Høje-Taastrup, , tror jeg det var, sagde, at det faktisk overraskede ham, at de oplysninger var kommet frem i den her rapport, og han går aktivt ind i sagen. Og i sidste ende er det det, vi har brug for, altså at det lokale folkestyre, den lokale kommunalbestyrelse interesserer sig for kvaliteten i deres daginstitutioner, ligesom de gør på skoleområdet.

Spørgeren for et afsluttende spørgsmål.

Jeg synes, vi har brug for en minister, der vil gøre op med det her en gang for alle. Ministeren nævner selv – og det er også vist i undersøgelser – at man godt kan blive hjemmeblind, så jeg forstår bare ikke, hvorfor man ikke vil være helt på den sikre side og sørge for, at det er der ikke nogen der er, ved at have et uvildigt tilsyn. Man kunne lade sig inspirere af friskoleområdet, hvor det fungerer godt. Jeg forstår ikke, hvorfor man står så hårdnakket på, at kommunerne skal føre tilsyn med sig selv.

Ministeren.

Altså, jeg skal måske lige starte med at sige, at i sidste ende er der jo også Ankestyrelsen. Men når vi er optaget af, at det lokale demokrati fungerer, er det, fordi vi tror på, at når borgerne er tæt på beslutningerne, bliver der også truffet bedre beslutninger. Og det bliver ikke bedre af, at vi flytter det ind i ministeriet og f.eks. har et statsligt tilsyn. Jeg tror bare, der kommer mere bureaukrati, og at man kommer længere væk fra børnenes hverdag, og det er i sidste ende det, det handler om. Så alt, hvad vi kan gøre, for at understøtte forældrebestyrelser og sikre og fastholde, at der skal være uvildighed i tilsynet, og at kommunalbestyrelsen har en politisk opmærksomhed på kvaliteten, er det, jeg tror på der i praksis kan bedre børnenes hverdag, og det er vi helt enige om er det, der er målet.

Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til børne- og undervisningsministeren og til fru Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance.

Jeg byder nu velkommen til udlændinge- og integrationsministeren og til fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance, som har stillet spørgsmålet.