Vi lever i en urolig verden med krig i Europa, en øget sikkerhedstrussel fra Rusland og et Kina, som i stigende grad retter deres blik også mod Arktis. USA er Danmarks vigtigste og vores nærmeste allierede, og fra dansk side vil vi gøre alt, hvad vi kan for altid at have tæt og godt samarbejde. Vi skal stå sammen i Europa, og vi skal stå sammen over Atlanten, altså i det transatlantiske samarbejde.
Derfor er jeg, måske modsat spørgeren, som udgangspunkt glad for en stigende amerikansk interesse for Arktis og opmærksomhed på vigtigheden af Grønland. Det er en interesse, som er større, nuvel, men som jo ikke på nogen som helst måde er ny. Det amerikanske militær har i en lang årrække været til stede i Grønland, og også økonomisk er der brug for et tættere samarbejde.
Når vi så kommer til spørgsmålet omkring selvstændighed, er det en beslutning, der i regeringens øjne starter og slutter i Nuuk. Grønland er grønlændernes, og som formanden for naalakkersuisut sagde i fredags, ønsker grønlænderne at være grønlændere – ikke amerikanere og ikke danskere. Det er selvfølgelig Grønland selv, der skal definere sin egen fremtid. Det har vi stor respekt for fra regeringens side, og det vil jeg sådan set også opfordre til at alle andre får. Jeg mærker et stærkt ønske hos mange grønlændere om at bevæge sig hen imod selvstændighed. Det er i øvrigt et ønske, jeg har mærket længe, også inden den aktuelle debat og interesse fra USA, og det er et ønske, der i mine øjne er både legitimt og også forståeligt.
Samtidig vil jeg også gerne her afslutningsvis bare understrege, at for regeringen handler diskussionen i den kommende tid om at udvikle og ikke afvikle vores rigsfællesskab, men forudsætningen for, at vi kan gøre det, er, at vi arbejder på en respektfuld, ordentlig og moderne måde.