Tak for spørgsmålet. Der er ingen tvivl om, at en hurtig udbygning af elnettet er central for den grønne omstilling, og at de virksomheder og elproducenter, der skal tilsluttes elnettet, selvsagt ofte er utålmodige. Indfrielsen af de politiske målsætninger om vedvarende energi og elektrificering kræver en massiv udbygning af elnettet. Jeg tror faktisk, det er en af vor tids største byggeprojekter, og vi skal således frem mod 2030 udbygge elnettet med ca. 2.700 km for et anseligt milliardbeløb. Så det er en meget, meget stor operation, der er i gang derude.
For så vidt angår den nævnte problemstilling i Ikast, så kender jeg ikke sagens omstændigheder i detaljer. Jeg har læst i dagspressen, at projektet har været lang tid undervejs, og at det bl.a. har skyldtes miljøklagesager, og da det er en af årsagerne, er det jo spændende at høre, om De Konservative har nogle synspunkter, i forhold til om man skal lade være med at have en miljøgodkendelse, og om man skal afskære klageadgangen, for det er noget af det, der forsinker på det område.
Senest har projektet mig bekendt i slutningen af 2024 indgået en nettilslutningsaftale med det lokale netselskab. Overordnet set kan de lokale netvirksomheder og Energinet først foretage økonomiske dispositioner, når kunden har underskrevet en nettilslutningsaftale. Det er et sundt princip, for ellers afholder man omkostninger til en kunde, der ikke er forpligtet til at bruge det. Men derfor opfordres der generelt også til, at kunderne går tidligt i dialog med netvirksomhederne, og den NEKST-arbejdsgruppe, vi har nedsat, og som arbejder med spørgsmålet om elnettet, har også en del anbefalinger, der handler om at gøre dialogen mellem dem, der skal bruge elnettet og har brug for investeringerne, og netvirksomhederne lang mere målrettet og effektiv, end den historisk har været.
Som jeg forstår det, er det nu muligt for projektet at blive tilsluttet til elnettet fra 2026 med det, der hedder begrænset netadgang. Det er en god løsning, da de store netforstærkninger på tværs af landet altså tager længere tid og skal planlægges nøje. Det skal selvfølgelig gå hurtigt, men det skal også være ansvarligt. Så når ordføreren spørger ind til årstallet 2033, handler det, som jeg har fået det oplyst, om, at der kommer en nettilslutningsaftale med virkning før, og der er tale om en begrænset netadgang. Og så er det rigtigt, at Energinet og N1 i fællesskab afdækker, hvad der er den mest hensigtsmæssige forstærkning af elnettet i Ikast og omegn, og som nævnt er den udmeldte tidshorisont, nemlig 2033, også det, jeg har hørt. Og det er selvfølgelig ud fra nogle vurderinger af, hvad der er ansvarligt.
Vi har gjort ganske meget for at speede op her, og vi har lavet gode aftaler sammen. Vi har aftalt et serviceringstillæg til netvirksomhederne, der gør, at de kan investere bedre, at de kan være på forkant, og at de kan gøre det efter behov. Vi har udpeget tre store elinfrastrukturfremskyndelsesområder, som betyder, at myndighedsprocesserne forventeligt kan afkortes med 1 til 3 år. Vi har også sammen besluttet at realisere delanbefalingerne fra NEKST-arbejdsgruppen »Hurtigere udbygning af elnettet«, der bl.a. handler om ekspropriation og erstatningsnatur ved udbygning af elnet. Så på en række områder har vi taget initiativer sammen.
Hvad ligger der så, som spørgeren spørger til, i pipeline? Der ligger bl.a. det, at der er en buket af anbefalinger fra NEKST-arbejdsgruppen, som vi ikke har analyseret igennem endnu. Det arbejde pågår, og i det omfang at regeringen mener, at anbefalingerne er fornuftige, vil jeg selvfølgelig komme tilbage til forligskredsen og søge opbakning til det der, hvor det kræver lovændringer.
Så tak for spørgsmålet, og tak for det løbende samarbejde. Jeg ser frem til, at det fortsætter.