Først og fremmest vil jeg sige, at olieforureninger og især fra sådan lækkende og gamle olietanke er en kæmpestor udfordring for de mennesker, der opdager, at de har det på deres grund. Vi har en række ordninger til at hjælpe de mennesker. Vi har en kollektiv forsikringsordning, som træder til. Hvis regningen er over 4 mio. kr., er det kommunen, der træder til. Der er også en værditabsordning, der hjælper boligejerne. Men kernen i spørgsmålet er jo, hvornår man får det at vide, og det er dybt relevant at stille det spørgsmål.
Jeg kender selvfølgelig ikke alle mellemregningerne, og jeg ved ikke, hvad rådgivning, køber, den person, der ejer huset, har fået, og dialogen med kommunen kender jeg jo heller ikke. Så det, jeg først og fremmest kan sige , er, at svaret på spørgsmålet om, om myndighederne har vidst, at der har været et problem på nabogrunden, er et utvetydigt ja, og det, jeg også kan sige, er, at Miljøstyrelsen behandlede sagen om den her adresse, Betulavej, i 2005 – altså for 20 år siden – og Miljøstyrelsen anbefalede dengang kommunen at meddele et undersøgelsespåbud til tankejeren efter de regler, der er i jordforureningsloven. Hvad der så er sket, kan jeg jo ikke svare på, for det må den pågældende kommune så svare på.
Jeg kan også sige, at det jo er helt normalt, at man som køber bliver rådgivet af advokater, som det vil typisk være, om at få en jordforureningsattest. Ministeriet har rekvireret en jordforureningsattest om de præcise grunde, og der kan vi se, at det er et ildrødt. Så jeg ved ikke, om køber gjorde det, eller om vedkommende er blevet rådgivet til at gøre det. Havde man gjort det, da man købte huset, ville man kunne se, at nabogrunden var ildrød, og nu kan vi se, at alle grundene i området er ildrøde, altså at der er noget, man skal være dybt opmærksom på. Så man har vidst det, og det er afgørende vigtigt, at den viden også bliver kommunikeret til dem, der køber det.