Spm. nr. S 466

11) Til klima-, energi- og forsyningsministeren af:

Susie Jessen (DD) (medspørger: Dennis Flydtkjær (DD)):

Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at kommunerne kan opsætte solceller på egne tage uden at blive forhindret af bureaukratiske benspænd?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen ”Borgmester: Det er simpelthen så bøvlet” bragt i Nordvestnyt Kalundborg den 7. januar 2025 og artiklen ”Så umuligt er det heller ikke at få de solceller op på kommunale tage” bragt i Jyllands-Posten den 4. januar 2025.

Værsgo.

Tak for det. Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at kommunerne kan opsætte solceller på egne tage uden at blive forhindret af bureaukratiske benspænd?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Det er et vigtigt emne, for solceller på tage skal tænkes ind, når vi arbejder for gode rammer for udbygning af VE, lige så vel som at gode rammer på land er vigtigt.

Det er heldigvis sådan, at der allerede er mange solceller på tagene. Faktisk er en tredjedel af solcellekapaciteten i dag på tage, og vi fremsætter snart et lovforslag, der gør det mere attraktivt at lease solceller på tage. Det kan kommunerne også få gavn af. Det er selvsagt også vigtigt, at kommunerne kan opstille solceller på egne bygninger, og det kan de, og det er selvsagt vigtigt, at det sker der, hvor det er økonomisk ansvarligt.

Vi har haft en proces med KL, hvor vi har inviteret dem til at give os forslag til, hvordan man kunne gøre det mindre administrativt bøvlet at lave den nødvendige selskabsudskillelse. KL er ikke rigtig kommet tilbage med noget, men invitationen er åben. Vi er parallelt med det i gang med at se på, om reglerne for kommunernes modregning af økonomiske gevinster ved egenproduktion af solcellestolper justeres. Målet er mindre bøvl og færre indrapporteringskrav for kommunerne.

Det er således i dag muligt for kommunerne at opsætte solceller. Det skal ske i et udskilt selskab, så kommunens økonomi ikke blandes sammen med elproduktionen. Det er supergodt, at reglerne er, som de er, så velfærd og kommercielle aktiviteter som elproduktion holdes adskilt. Det princip gælder i øvrigt på hele forsyningsområdet, der omfatter affald, vand og varme, så det er ikke opfundet til solcellerne, det er alment anvendt på forsyningsområdet.

Samtidig tillader reglerne, at når kommunerne bygger nyt eller gemmemrenoverer, kan de få dispensation for selskabsudskillelsen for de solceller, der skal til for at opfylde bygningens energiramme, så de ikke skal ud i at finde dyre alternativer for at opfylde EU-kravene.

Ud over at det er vigtigt at sikre adskillelse mellem kommunens økonomi og elproduktionen, skal vi også have in mente, at hvis selskabsudskillelsen ikke udføres, kan det skabe et provenutab for staten, der skal finansieres. Der opstår altså en mulighed for, at kommunerne kan spekulere i ikke at ville betale elafgifter, og jeg kan se af de udtalelser, der er kommet fra KL's formand, at der søreme også er kommuner, der spekulerer i, at de ikke vil betale til det kollektive elnet, hvilket er helt vildt, for så medfører det jo omkostninger for almindelige danskere i stedet for.

Afslutningsvis vil jeg nævne, at Energistyrelsen selvfølgelig altid står til rådighed for vejledning og sparring med kommunerne.

Spørgeren.

Tak for det svar. Jeg vil starte med at sige, at os, der bor uden for de lidt større byer, jo godt ved, hvor de fleste af de her solceller er placeret, og det er jo ude på markerne, hvor de ofte fylder flere hundrede hektarer, og landsbyer decideret kan blive omringet af solcellemarker. Det er noget, vi har en stor bekymring for i Danmarksdemokraterne, for vi mener, at det rent faktisk kan ødelægge en del lokalsamfund, når omgivelserne bliver ødelagt, som de gør.

Der er logikken hos rigtig mange mennesker jo, at vi skal gøre endnu mere for at få solcellerne op på byernes tage. Det vil ikke skæmme så meget, som det vil gøre i et lokalområde ude på landet. Det er simpelt hen bare sund fornuft at få flere solceller op på tagene.

Der er der nogle benspænd, der forhindrer, at det her kan lade sig gøre. Det er bl.a. det her med, at man skal oprette et selvstændigt selskab, hvis man vil opsætte de her solceller på tagene. Der er også meget bureaukrati i det. Som jeg forstår det, tager det omkring 2 år at få en tilladelse til at sætte solceller op på et tag. Så der er bare rigtig mange regler og dokumentationskrav, som er meget uigennemsigtige for mange. Så der er rigtig mange benspænd.

Der er jo lige nu en situation, hvor der er en masse byer, som råber op og siger, at de faktisk rigtig gerne vil bidrage til den grønne omstilling – jeg kan nævne Kalundborg og Aabenraa som eksempler – men som ikke oplever, at de kan. Så mit spørgsmål til ministeren som opfølgning er: Hvad kan vi helt konkret gøre fra Christiansborgs side for at sikre, at vi snart også kommer til at se flere solceller på tagfladerne i byer som Aabenraa og Kalundborg?

Ministeren.

Først og fremmest er forskellen på os to, at Danmarksdemokraterne befinder sig inde i nogle københavnske saloner og har foreslået, at det er Folketinget, der skal bestemme, hvor der må være solceller på landet, hvorimod regeringens position er, at det er noget, kommunerne skal have lov at bestemme. Så i forhold til hvor mange solceller der skal være på markerne, så er det kommunerne, der giver tilladelserne. Det skal være en lokal beslutning og ikke en beslutning, der træffes her i Folketinget. Men sådan er der jo forskel på, hvor centralistiske og fascineret af saloner, vi kan være.

I forhold til kommunerne er det sådan, at hvis læser meget nøje, hvad der bl.a. bliver sagt af KL's formand i den artikel, som har ført frem til spørgsmålet i dag, så beder han om, at kommunerne bl.a. skal have lov at bruge elnettet uden at betale for det. Så når de taler om bøvl, skal man se på, hvad der er inde bag talen om bøvl, og der er et ønske om at slippe for at betale elafgifter og slippe for at betale deres andel til det kollektive net. Og hvis vi giver dem lov til det, bliver det ikke billigere at have elnettet; så skal den almindelige dansker bare betale mere, og det er regeringen også imod.

Spørgeren.

Tak for det svar fra ministeren. Jeg kan høre, at ministeren også turnerer rundt med noget af det, vi andre i Moderaterne skal have sagt, nemlig det her med, at vi ikke vil tillade kommunerne at sætte solceller op. Det er jo decideret noget vrøvl. Vi vil have et stop for statslige energiparker, en bremse for det i øjeblikket, fordi vi ved, at der simpelt hen ikke er styring på det, der er ikke et overblik over den her proces i øjeblikket. Så det vil vi gerne have en bremse sat i. Vores kommunalbestyrelsesmedlemmer rundtomkring bestemmer selvfølgelig, det gør det, men altså, de har jo nok det samme udgangspunkt, nemlig at det her smadrer rigtig mange lokalsamfund i øjeblikket. Efterspurgt et svar fra ministeren på, hvordan vi kan sikre, at der kommer flere solceller op på tagfladerne snart. Det hørte jeg ikke et svar på; jeg hørte kun et angreb fra ministeren.

Ministeren.

Det er decideret vrøvl, det, som spørgeren siger. Energiparkerne er statsligt anerkendte energiparker. Alle energiparker kommer efter ansøgning fra kommunerne. Så når du siger, at I går ind for, at vi skal stoppe det her, så er det at lægge begrænsninger på, hvad kommunerne kan få lov at indstille. Punktum. Sådan er det. Det kan du ikke snakke dig udenom.

I forhold til solceller på tagene eller i forhold til kommunerne har jeg svaret, at vi kigger på, om der er noget i modregningsreglerne, vi kan gøre mindre bureaukratisk. Men at ændre reglerne, sådan at kommunerne kan smyge sig uden om at betale deres fair share af, hvad det koster at bruge det fælles elnet, er vi ikke med på. Kommunerne skal selvfølgelig betale elafgift af deres forbrug, ligesom danskerne skal.

Så er det medspørgeren hr. Dennis Flydtkjær her fra Danmarksdemokraterne.

Også tak fra mig til ministeren for det indledende svar. Ministeren siger, at det giver god mening, at man beholder det i et særskilt selskab, fordi det skal være markedsbaseret, og det er jo sådan set et godt princip at have på mange ting, når man offentligt udbyder nogle ting. Men som jeg forstår det så kan man, hvis man er kommune og laver et nybyggeri eller en renovering, godt slippe for at have det i et særskilt selskab. Men der skal man jo stadig væk overholde de samme regler om at være markedsbaseret. Så er det simpelt hen det, der gør, at det skal være markedsbaseret? En kommune kan jo ikke selv fastsætte prisen på strøm, de leverer tilbage til nettet, så hvorfor er det så afgørende, at det skal være et selskab, der skal være? Det er jo en af de ting, kommunerne siger er problemet.

Det er også et problem, hvis de faktisk får en besparelse ved at sætte solceller op eller en fortjeneste, for så bliver det en til en modregnet i bloktilskuddet, og så er motivation for at gøre det jo væk. Det gør jo så, at man siger: Det er fair nok, skulle vi så ikke bare sige, at så sætter vi dem op på nogle bare marker og får nogle andre projekter til det? Og det er jo det, vi gerne vil væk fra i Danmarksdemokraterne. Lad os da udnytte de arealer, vi har i forvejen, der er udnyttet – tagarealer. Så vil ministeren ikke være med til at kigge på de her ting, så man faktisk får ændret det, så det bedre kan give mening at sætte det op på taget i stedet for at udnytte god landbrugsjord?

Ministeren.

Det er en god idé at fjerne administrative byrder, så man ikke skaber nye problemer. Dem hilser jeg velkommen. Og der fortsat en åben dør for, at KL kan komme tilbage med dem, hvis de har nogle bud om det. Og hvis Danmarksdemokraterne har nogle konkrete bud, så hører jeg dem virkelig, virkelig gerne, for bureaukrati skal være der, og regler skal være der af en grund.

Grunden til det første, som spørgeren peger på, er, at sådan er EU-reglerne indrettet. Der er mulighed for at give en dispensation til selskabsudskillelsen, hvis man ikke kan energirenovere sin ejendom i forbindelse med nybyg og leve op til reglerne på en måde, der er økonomisk ansvarlig, uden at sætte solceller op. Så det er noget, vi er blevet påtvunget af EU, men det ændrer jo ikke på, at vi, hvor vi her i Danmark har sunde politiske principper, vi vil holde fast i inden for EU-reguleringen, skal vi gøre det. Det plejer jeg egentlig også tit at høre Danmarksdemokraterne være enige i. Vi skal ikke lade spidsfindige EU-regler ødelægge god dansk regulering de steder, hvor den er fornuftig.

Medspørgeren.

Men EU-reglerne er jo tit baseret på, at tingene skal være markedsdrevne, og at der ikke må være statsstøtte. Og EU-reglerne siger, at man godt kan dispenseres fra kravet om, at man skal lave det i en særskilt virksomhed, og stadig væk være markedsbaseret. Bl.a. ud fra den logik tror jeg, at man stadig væk skal sælge strømmen til markedspris, når man kører det ud på nettet igen. Så hvad er det, der gør, at lige præcis de kommuner, som så ikke renoverer eller laver nybyg, skal lave det i et selskab, men at de, der renoverer eller laver nybyg, så ikke behøver at lave det i et selskab? Begge parter skal jo overholde EU-lovgivningen, og begge dele skal være markedsreguleret. Så hvorfor er det, at det er sådan et stort krav, at lige præcis i forhold til dem, der ikke laver nybyggeri, skal der være selskaber?

Ministeren.

Hovedreglen er, at vi vil have adskilt velfærdsøkonomi fra kommerciel elproduktionsaktivitet. Det er hovedreglen. Så har EU-reglerne påtvunget os, at vi skal lave en undtagelse, og det må vi jo leve med. Hvis jeg alene bestemte i EU, havde den undtagelsesmulighed ikke fundet anvendelse, men det er vi tvunget til på grund af EU-reglerne, og dem må vi jo så følge. Og jeg tror, at vi deler det synspunkt, at af og til beslutter EU noget, der er fornuftigt, og andre gange beslutter de noget, der er knap så fornuftigt.

Tilbage til spørgeren, fru Sussie Jessen.

Tak. Den her dispensation for nybyggeri, hvor det er sådan, at de så kan få lov til det uden at oprette et selvstændigt anpartsselskab, er jo én ting. Der er rigtig mange ting, man kunne tage fat på her. Der er videnshuller, der gør det svært at planlægge i forhold til solceller. Der er mange regler og dokumentationskrav, og der er en lang sagsbehandlingstid. Der er alle mulige ting, man kunne tage fat på. I Danmarksdemokraterne vil vi egentlig høre, om det ikke kunne give mening nu, hvis regeringen rent faktisk har en ambition om at få flere solceller på tagene, at man indkalder til nogle forhandlinger, altså kommer i gang og inddrager Folketingets partier.

Ministeren.

Vi har for ganske nylig offentliggjort en solcellestrategi, og den drøftede vi med de partier, der en del af den politiske aftale, hvor der står, at vi skal lave en solcellestrategi, så den dialog har været der. Danmarksdemokraterne er ikke en del af den politiske aftale og har derfor selvsagt ikke været en del af den behandling. Og nej, jeg har ikke tænkt mig at gentage det om det arbejde, der lige er gennemført. I den proces med den solcellestrategi havde kommunerne i øvrigt også lejlighed til at komme med indspil, og de kom med nogle få ting, som kunne imødekommes, men ønsket om selskabsudskillelse kan ikke imødekommes. Men har kommunerne andre konkrete forslag, eller har Danmarksdemokraterne andre konkrete forslag, i forhold til hvor de gerne ser reglerne justeret, så hører jeg det meget, meget gerne. Bare skriv til mig – og jeg giver også en kop kaffe, hvis I har lyst til at komme forbi. Jeg lytter gerne, hvis I har noget konkret, så vi kan vurdere det konkret.

Tak til ministeren, tak til spørgeren, og tak til medspørgeren.

Jeg giver nu ordet til hr. Kristian Bøgsted for oplæsning af det næste spørgsmål, som er til skatteministeren.