Tak for at stille spørgsmålet, også selv om vi også er i proces. Jeg mener grundlæggende, at problemet her er overrepræsentationen af tilkendelser. Altså, de her grupper fylder proportionalt bare meget mere i førtidspensionsstatistikkerne, i forhold til hvor meget de fylder i befolkningen. Det er hovedproblemet. Så er jeg med på, at der er en artikel her, som peger på, at der skulle være en skævhed i, hvor mange der bliver frakendt det. Ud fra de tal og undersøgelser, vi har, er det meget svært at sige noget entydigt præcis om den del, men det, vi kan sige, er, at hvis vi går 10 år tilbage – det er også netop sendt over som folketingssvar, så hvis man vil gå tilbage og finde det, ligger det også under BEU, alm. del, spørgsmål 115 – og tager 2014-2024, er der sket frakendelser i 149 tilfælde, og 84 pct. af dem har været for personer med dansk oprindelse. Det svarer nogenlunde til, hvor meget de fylder i andelen af mennesker med førtidspension.
Så jeg kan ikke helt genkende de der tal, men det ændrer jo ikke på – det ændrer jo ikke på – at der er et problem her. Der er et problem, i forhold til hvor overrepræsenterede de her grupper er i vores førtidspensionssystem, og der er et problem, som jeg mener er en regning, vi betaler for tidligere tiders forfejlede udlændingepolitik, hvor der først og fremmest er kommet mange hertil, men hvor vi heller ikke har stillet de nødvendige krav. Det har vi i fællesskab strammet op på. Her den 1. januar ser vi nye regler. I det nye år kommer der en arbejdspligt, hvor vi i endnu højere grad siger, at hvis du kommer hertil og ikke har arbejde, må du arbejde for den ydelse, du får, og at vi forventer noget af dig. Det tror jeg er uhyre vigtigt, men vi skal også videre end det, og derfor kommer vi til at se på det her. Jeg mener dog stadig væk, og det har jeg også sagt før, at det er afgørende, at vi gør det målrettet og klogt, så vi ikke skaber utryghed for de tusindvis af andre mennesker, der er på førtidspension, og som fortjener den tryghed.