Spm. nr. S 461

9) Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af:

Kristian Bøgsted (DD):

Mener ministeren, at det vil være rimeligt at finde en kompensationsordning for muslingefiskerne, så de kan forlade erhvervet uden risiko for konkurs nu, hvor de nye regler om dybdegrænser har fjernet en så stor del af deres eksistensgrundlag, at det ikke længere er økonomisk bæredygtigt at forrente de både og kvoter, de har investeret i?

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det. Mener ministeren, at det vil være rimeligt at finde en kompensationsordning for muslingefiskerne, så de kan forlade erhvervet uden risiko for konkurs nu, hvor de nye regler om dybdegrænser har fjernet en så stor del af deres eksistensgrundlag, at det ikke længere er økonomisk bæredygtigt at forrente de både og kvoter, de har investeret i?

Jeg glemte at sige, at det var et spørgsmål til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Men jeg kan se, at ministeren har rejst sig op, så han har nok fattet, at det var sådan, det hang sammen.

Så jeg giver nu ordet til ministeren.

Tak. Det havde jeg gættet, så jeg er forberedt på at kunne svare på et fint spørgsmål. Tak for det.

Jeg har fuld forståelse for muslingefiskernes svære økonomiske situation. Det er sådan, at igennem mange år har der været nedgang i fiskeriet efter blåmuslinger. Tilbage i 1990'erne blev der fisket op mod 100.000 t blåmuslinger om året. Her i 2024 blev der kun fisket godt 13.000 t. Med andre ord kan man sige, at det jo er en sektor, der igennem flere år har været udfordret og i særdeleshed også er det nu.

De nye dybdegrænser, som der bliver spurgt til, for fiskeriet følger så af en styrket indsats i vandområdeplan 3 for bedre at kunne beskytte havmiljøet. Med aftalen om den grønne trepart stilles der også en række nye krav til miljøforbedringer. Selv om kvælstof er den største belastning i vandområderne, påvirker fiskeri med muslingeskrab også havmiljøet. Derfor skal fiskeriet finde sted inden for de dybdegrænser, der følger af de nye vandplaner.

Om kort tid går vi i gang med de politiske forhandlinger om fremtidens erhvervsfiskeri i Danmark, og som en del af forhandlingerne er jeg parat til at drøfte, hvordan vi kan skabe mere langsigtede rammer for muslingefiskeriet blandt erhvervsfiskeriet i bred forstand, så vi også i fremtiden kan få gode, danske muslinger på tallerkenerne.

Spørgeren.

Det er jo meget fint, og jeg er fuldstændig enig i, at der er ting, man skal tage hensyn til i forhold til havmiljøet og miljøet i Limfjorden. Men vi er også bare nødt til at kigge mere objektivt på det her og tage nogle flere ting med ind i det. Som det er i dag, er det ca. 2-3 pct. af Limfjorden, der er påvirket af muslingefiskeriet. Når vi har lavet de her dybdegrænser, fjerner vi jo bare en rigtig stor del af eksistensgrundlaget. Vi gør det for noget, der potentielt kommer ude i fremtiden. Det ved jeg at fiskerne også meget, meget gerne vil være med til.

Men når vi går ind og sætter nogle dybdegrænser lige nu, fordi der potentielt kommer ålegræs, og fjerner dem fra f.eks. at tage muslingeyngel ved Lovns Bredning og omplante dem længere ude i Limfjorden, hvor muslingerne så kan vokse sig store og fjerne kvælstof, så fjerner vi altså eksistensgrundlaget for fiskerne. Vi fjerner en rigtig stor del af deres kvoter og muligheder for at fange muslinger, plus at når de her muslinger, der ligger inde i Lovns Bredning, der nu ikke er blevet omplantet i så store mængder, vokser sig store og dør, kommer der altså for et forværret iltsvind omkring Lovns Bredning. Det er ikke noget, man har taget med her. Muslingefiskerne har ingen interesse i at skrabe muslinger, hvor der er ålegræs, og ødelægge miljøet i Limfjorden. De vil gerne det her.

Man må bare sige, at det jo ikke er det eneste punkt, hvor de har været ramt på deres økonomi. Så kommer der nye regler til dem, og så skal de have en licens, som så er flere måneder forsinket. Det er tid, de ikke får igen til at komme ud og fange noget. Det rammer også industrien bagved. Når de så endelig får en licens, er der en ny regel med, hvor det så viser sig, at vi fra offentlig side slet ikke er klar til at håndtere det endnu og implementere det. Så skal de vente yderligere for at få at vide, hvordan man så midlertidigt omgår den regel.

Der er bare så mange ting, der gør, at lige nu kan man ikke eksistere som muslingefisker. Man kan ikke forrente de både og de kvoter, man har gang i. Derfor mener jeg, at det er vigtigt, at vi får kigget på, hvordan vi så i det mindste hjælper dem ud af det her på en ordentlig måde.

Ministeren.

Som jeg sagde, har jeg fuld forståelse for den situation, der er, og vi fra ministeriets side sidder selvfølgelig også og kigger. Vi er i meget, meget tæt dialog med erhvervet i forhold til de udfordringer, der ligger. Det er rigtigt, som der bliver beskrevet, at der er flere ting, som falder sammen. Bare lige for at korrekse en enkelt ting vil jeg sige, at det ikke er sådan, at vi ændrer på kvoterne, men det er rigtigt, at der bliver ændret på, hvorhenne man kan skrabe muslingerne. Det er bare, for at vi har den faktuelle størrelsesorden på plads. Det er omkring 5-8 pct. af fiskeriet efter blå- og hjertemuslinger, som foregik inden for de nye dybdegrænser, mens resten altså foregår der, hvor man så stadig væk kan skrabe efter muslinger. Det er selvfølgelig uheldigt for dem, der skulle være inden for de nye dybdegrænser, men det er bare for at have størrelsesordenen på plads.

Konkret i forhold til Lovns Bredning skal jeg også sige, at DTU Aqua efter dialog med Miljø- og Ligestillingsministeriet har vurderet, at der på nuværende tidspunkt ikke er et fagligt grundlag for at fravige de nye dybdegrænser. Det er selvfølgelig en faglig vurdering, som jeg som minister bliver nødt til at forholde mig til.

Spørgeren.

Jeg respekterer også fuldt ud, at man vil kigge på havmiljøet og bevare det. Det er også rigtigt, at det ikke er kvoterne, der er sat ned for dem, men min anke er bare, at de ikke kan fange den mængde muslinger, de egentlig har kvote til, og som de har investeret i. Derfor står de bare nu og er rigtig hårdt økonomisk ramt, og de har svært ved at få noget vejledning. Jeg ved, at man har sit eget rådgivende organ inden for muslingefiskeriet, der egentlig skulle samarbejde med Fiskeristyrelsen og ministeriet, og de sidder og føler, at de overhovedet ikke bliver hørt, og at man slet ikke snakker med dem. Og så er det jo et problem.

Ministeren.

Jeg skal ikke kunne sige, hvad de snakker om – eller det kan jeg måske godt. Men jeg ved, at der er en dialog med erhvervet, men jeg ved også godt, og det anerkender jeg fuldstændig, at der er, som ordføreren rigtigt beskriver, forskellige ting, som nu på en eller anden måde er løbet sammen – både i forhold til dybdegrænser, og i forhold til at man implementerer noget lovgivning, som skulle have været der tidligere, og flere andre ting, som begynder at løbe sammen, og at der er et mindre fiskeri, end der har været tidligere. Jeg anerkender det til fulde, både i forhold til fiskerne og i forhold til forarbejdningsindustrien på land. Derfor er jeg også meget optaget af, at vi forhåbentlig meget snart får sat gang i de forhandlinger omkring erhvervsfiskeriet, sådan at vi også kan kigge på de samlede økonomiske rammer for også muslingefiskernes gode og forhåbentlig også lyse fremtid.

Spørgeren.

Jeg vil selvfølgelig sige tak til ministeren for at komme herned i dag og svare på det her. Jeg ved godt, at vi skal i gang med forhandlingerne lige om lidt, og jeg er også med på, at det nok er der, vi skal kigge på en kompensation. Men jeg må bare opfordre både ministeren og øvrige i regeringen til fremover, når man laver nye regler og nye vedtægter, der går ind og rammer på den her måde og egentlig fratager fiskerne mulighederne for at opfylde de kvoter, de har investeret i, samtidig at kigge med det samme på, hvordan vi hjælper dem, så det ikke er den enkelte fisker, der bliver hårdt ramt af det her og går konkurs.

Ministeren.

Bare for at understrege vil jeg sige, at min opmærksomhed på den her er intakt, og det er den. Der er måske en diskussion om, hvordan vi i så fald skal lave kompensation, når vi taler om, at det her normalt ville være erstatningsfri regulering, som vi kalder det, i modsætning til eksempelvis landmanden, som ejer sin mark. Det er jo ikke det samme tilfælde for fiskerne. Men der er selvfølgelig nogle rettigheder i forhold til i det her tilfælde at fiske muslinger. Og det er selvfølgelig i det billede, vi bliver nødt til at se på det samlet set, i forhold til hvordan vi både på den ene side håndterer det havmiljø, som er presset – det hører jeg også fra fiskeriet at de er interesseret i selvfølgelig af gode grunde at beskytte – og på den anden side sikrer nogle rammer, som gør, at man som fisker, herunder muslingefisker, har nogle langsigtede og stabile rammer at kunne tilrettelægge og investere sin forretning ud fra.

Tak til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, og tak til spørgeren.

Jeg giver ordet til fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance, som stiller et spørgsmål til uddannelses- og forskningsministeren.