Spm. nr. S 433

3) Til udenrigsministeren af:

Trine Pertou Mach (EL):

Hvad mener ministeren om Israels ulovlige invasion af og angreb på Syrien med potentiale til at undergrave stabiliteten, og mener ministeren, at dette brud på folkeretten vil forbedre en i forvejen vanvittig skrøbelig situation i Syrien?

Værsgo.

Tak. Hvad mener ministeren om Israels ulovlige invasion af og angreb på Syrien med potentiale til at undergrave stabiliteten, og mener ministeren, at dette brud på folkeretten vil forbedre en i forvejen vanvittig skrøbelig situation i Syrien?

Udenrigsministeren.

Tak for det. Nu er det her et af flere spørgsmål til mig i dag, der handler om Syrien, og de kommer i en lidt anden rækkefølge, end jeg måske både havde forudset og håbet, for nu går vi så ned i lige præcis det her uden at sætte det i en kontekst. Men hvis jeg nogenlunde skal holde tiden, vil jeg så bare svare på spørgsmålet her. Og der er det sådan, at den israelske hær den 8. december krydsede grænsen til den demilitariserede bufferzone i Golanhøjderne, som siden 1974 har adskilt de israelske og syriske styrker og været overvåget af FN-missionen UNDOF. Israel har henvist til, at aftalen fra 1974, der blev indgået med det gamle regime i forbindelse med afslutningen af Yom Kippur-krigen, må anses som ophørt.

Derudover har Israel foretaget omfattende angreb imod syriske militære mål, herunder våbenlagre, militær infrastruktur og imod den syriske flåde. Den israelske udenrigsminister har udtalt, at Israel foretager disse angreb for at forhindre, at våbenlagre kan falde i hænderne på ekstremister. I forhold til det israelske militærs tilstedeværelse i bufferzonen i Golanhøjderne har Netanyahu, premierministeren, udtalt, at der er tale om et midlertidigt defensiv skridt – midlertidigt defensivt skridt – og at det er med henblik på at sikre Israels sikkerhed omkring grænseregionen, indtil en passende aftale kan træde i stedet med ny syrisk regering. Derudover har Netanyahu også udtalt, at Israel ikke vil blande sig i Syriens indre anliggender, men dog ville reagere kraftigt, såfremt det nye regime tillader Iran at genetablere sig selv eller overføre våben til Hizbollah.

Hvad angår ikke mindst bufferzonen i Golanhøjderne, må vi selvfølgelig holde Israel op på, at der er tale om en midlertidig foranstaltning. For Danmarks og for EU's vedkommende betoner vi, at Syriens territoriale integritet skal bevares. Det betyder både, at den syriske transitionsregering skal sikre en inkluderende politisk proces, hvor kurderne og andre mindretal sidder med ved bordet, ellers vil Syrien fortsætte med at være et stærkt fragmenteret land med store landområder under besiddelse af forskellige ikkestatslige væbnede aktører, og det betyder selvklart også, at andre eksterne aktører ikke skal blande sig i Syriens interne forhold. Her bider jeg mærke i, at det, jeg siger her, sådan set er på linje med det, Bidenadministrationen også har udtalt, og det gælder også det, at den er i dialog med Israel for at sikre sig, at den her tilstedeværelse er af midlertidig karakter og har et fokus på at identificere og neutralisere trusler.

Det er, hvad jeg kan nå at svare med nogenlunde respekt for tidsgrænsen.

Fru Trine Pertou Mach.

Tak for det svar. FN-eksperter er ude at sige, at det, der foregår, den måde, Israel agerer på med at bombe ind i Syrien, sagtens kan være, at det opfylder israelske interesser, men der er absolut intet grundlag i international lov for de aktioner, Israel har gang i. De er ikke udsat for angreb fra syrisk side, og derfor er det heller ikke et modsvar til et sådant angreb. Der findes ganske enkelt ikke basis i international lov for de aktioner, så de er med andre ord lovløse. Det ligger i øvrigt i forlængelse af en praksis, Israel har haft ind i Syrien igennem længere tid, hvilket jo ikke gør det her bedre.

Sagen er, at man godt kan have naboer, man ikke bryder sig om, og man kan være bekymret for, hvad der kan ske i en eller anden teoretisk fremtid, men det giver jo ikke en ret til at bombe militære anlæg, våbenlagre, ammunitionsfabrikker, eller hvad det nu måtte være, rundtomkring. Det er faktisk ikke en praksis, som vi har med den måde, vi har skruet international ret sammen på, og godt det samme.

Derfor er mit spørgsmål i virkeligheden blot igen det: Hvad mener ministeren egentlig om, at Israel agerer i strid med international ret ind i en stat, som i forvejen er i en ekstremt skrøbelig situation, fordi de heldigvis er sluppet af med en brutal diktator, men står i en eller anden form for overgangsperiode til noget andet, som ingen kan beskrive hvad er, men som alle, der kigger på det, har en lille smule forhåbninger til, men også stor bekymring for. Og det har de, ikke mindst fordi landet er forarmet efter mere end 10 års borgerkrig.

Så Israel begår altså folkeretsstridige bombardementer ind i en stat, der er smadderskrøbelig. Hvad mener ministeren egentlig om det? Kan man så håndhæve sine egne interesser i det spil, eller er det i virkeligheden blot en understregning af, at man gør det ud fra egne interesser i al lovløshed?

Udenrigsministeren.

Jeg mener utrolig meget, som det er svært at adressere på 28 sekunder, fordi det på en eller anden måde heller ikke kan ses ude af kontekst med situationen i Syrien i al almindelighed, som både åbner nogle håbefulde scenarier, men også det modsatte. Der er ingen tvivl om, at hvis man ser på, hvordan Iran har brugt Syrien til at forsyne Hizbollah, er der en sikkerhedstrussel i forhold til Israel. Om den har en karakter, som sikrer, at der er et folkeretligt fundament for det, der sker i øjeblikket, kan jeg ikke stå og vurdere her. Det fordrer jo, at der er et umiddelbart forestående væbnet angreb, og det er også derfor, at jeg noterer mig det her med, at det er midlertidigt, og at det har den her defensive karakter. Det er også det, amerikanerne udfolder store bestræbelser på at få israelske garantier for.

Spørgeren.

Der har jo været alle mulige aktioner og interesserer i Syrien igennem mange år, og alle deres ulovligheder og folkeretsstridigheder, og hvad ved jeg, ufortalt, ændrer det jo bare ikke ved, at vi er nødt til at vurdere Israels gerninger på de præmisser, som man nu gør, nemlig den folkeret, der ikke ligger til grund for det, de foretager sig. Det er sådan set det, spørgsmålet handler om.

Så vil jeg gerne sætte et stort spørgsmålstegn ved det her med midlertidigheden. Altså Golanhøjderne har været under israelsk besættelse siden 1967. Det er der ikke meget midlertidighed over, i hvert fald ikke i dansk politik-perspektiv. Men den bosættelse eller den besættelse udvider og forstærker de. Hvad midlertidigt er der ved det?

Udenrigsministeren.

Jeg gengiver, hvad Israel har kommunikeret. Så har jeg også noteret mig, hvad der har været sagt internt i den israelske debat omkring bosættelsesperspektiver og andet, som vi selvfølgelig tager afstand fra. Vi har det synspunkt, at Syriens territoriale integritet skal respekteres. Så har jeg også den realpolitiske tilgang, at med det, der er sket – og man kunne ønske sig, at vi havde så meget dynamik her i Folketingssalen og måske havde haft en hasteforespørgsel eller noget omkring Syrien – er der rigtig mange aktører, der spiller ind, og det er både defensivt og offensivt.

I forhold til Israel er der ingen tvivl om, at der historisk har været en sikkerhedstrussel, der er udsprunget af Syrien qua Iran, Hizbollah. Jeg noterer mig, at det, Israel kommunikerer, altså internationalt, er det midlertidige, det er det defensive, og det er også det, den amerikanske administration har fokuseret på, altså for at prøve at fastholde israelerne på det sigte. Så skal det her jo som alt andet, der sker i det område, holdes under skarpt opsyn den kommende tid. Det er i øvrigt også noget, vi skal engagere os i. Det ligger håbefuldt i nogle af de andre spørgsmål, der er stillet til mig her i dag.

Fru Trine Pertou Mach med et afsluttende spørgsmål.

Tak. Den israelske regering har netop besluttet at udvide bosættelserne i de besatte Golanhøjder. Så man udvider en ulovlig besættelse, som ikke er midlertidig, men er årelang. Det er medvirkende til yderligere destabilisering og problemer i Syrien. Det bør man have en direkte holdning til, også fra dansk side og ikke mindst fra europæisk side. Så er spørgsmålet, hvis interesser det er, Israel varetager. Er det de ekstreme i Israel, som ønsker et Stor-Israel og ønsker at udvide det israelske territorium eller hvad? Har Danmark ikke en pligt til klart og tydeligt at sige, at det, der er folkeretsstridigt, er folkeretsstridigt, uanset hvem der begår det og hvornår?

Udenrigsministeren.

Jo, det har vi, og det siger vi også, og det er også det, jeg siger her i dag. Vi ønsker, at der skal være respekt omkring Syriens territoriale integritet. Det kommer med en række fordringer, det kommer med en fordring på Israel, på Iran, på Tyrkiet, først og fremmest også med en fordring på Damaskus. Det er jo det helt store, springende spørgsmål. Så det har vi.

Når det så er sagt, forholder jeg mig til den virkelighed, der er, hvor der er foretaget de her angreb, og hvor det er så vigtigt at holde Israel fast på det, de selv har kommunikeret internationalt, nemlig hvad formålet med det her er. Det skal vi holde israelerne fast på. Der er ikke folkeretlig basis for at udvide bosættelserne. Det ville være i strid med international ret.

Det afslutter spørgsmålet. Det næste spørgsmål er også til udenrigsministeren og bliver igen stillet af fru Trine Pertou Mach fra Enhedslisten. Værsgo.